Digitalisering skal give mening – også for borgeren
Anne Steenberg, borgercenterchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune ser en række fordele ved at bruge robotter i det sociale arbejde. Hun understreger samtidig, at digitalisering ikke kan erstatte hverken det faglige skøn eller mødet med mennesket.
– Vi skal forholde os kritisk til, hvad digitalisering kan – og hvad digitalisering ikke kan. Det er væsentligt at skelne mellem mere objektiv dataindsamling samt procedurer, der kan understøtte beslutninger, og så rent faglige og vidensbaserede vurderinger, som fagprofessionelle er dygtige til at udøve.
Sådan lyder det fra socialrådgiver Anne Steenberg, der er borgercenterchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hun ser mange fordele ved at digitalisere dele af det sociale arbejde.
– Teknikken gør, at vi kan systematisere opsamling af data på en nem og tilgængelig måde, og heraf blandt andet få relevant ledelsesinformation på et ret stort datagrundlag. Eksempelvis hvis vi screener underretninger og kan se et øget antal underretninger om vold. Så kan vi sætte fokus på kompetenceudvikling i forhold til at håndtere vold i familier, vi kan udvikle indsatser, der forebygger vold, og vi kan prioritere vores ressourcer der, hvor de gør mest gavn, siger hun og fortsætter:
– Vi skal hele tiden have det mål for øje, at digitalisering skal give mening og gøre en positiv forskel for borgeren. Eksempelvis vores robot “Albert Aktindsigt”, som indsamler akter og anden relevant dokumentation, pakker det i et pdf-dokument, og inden for kort tid sendes aktindsigten til borgeren.
I stedet for at indsamle og kopiere eller scanne en masse akter, kan sagsbehandleren nu primært bruge tid på at kvalitetstjekke dokumentationen. Derudover skal vi, når vi designer digitale løsninger, altid have fokus på borgerens retssikkerhed.
Beslutningsunderstøttende robot
Anne Steenberg understreger, at digitalisering af socialt arbejde ikke kan erstatte det socialfaglige skøn.
– Digitalisering kan også anvendes til at understøtte systematiske arbejdsgange i sagsbehandlingen, så vi opfylder de mange proceskrav fra diverse love for området. Men da vi arbejder med en kompleks og sårbar målgruppe, kan digitalisering selvfølgelig ikke erstatte det individuelle skøn og den socialfaglige vurdering, som fører op til en konkret afgørelse. Den subjektive vurdering, den faglige analyse samt mødet med det andet menneske kan og skal digitaliseringen ikke erstatte.
– Men hvordan vil I sikre det socialfaglige skøn, når I får en beslutningsunderstøttende robot?
– Sammenkoblingen af datainformationen kan i bedste fald give nogle indikationer på, hvad det er for sociale problemstillinger, der skal undersøges nærmere i en konkret sag. Information til at oplyse sagen skal indhentes ud fra de retningslinjer, som lovgivningen foreskriver og den professionelle sociale praksis, hvor sagsbehandleren går i dialog med borgeren. Et dataudtræk alene må som sagt ikke erstatte en samlet kvalitativ beskrivelse, analyse og vurdering af sagen, som udgør grundlaget for en socialfaglig afgørelse.
– Forskere advarer imod brugen af beslutningsunderstøttende algoritmer blandt andet, fordi de frygter, at eksempelvis en ung og nyuddannet socialrådgiver ikke vil turde at gå imod algoritmens anbefaling?
– Det er relevant bekymring forskerne udtrykker – også uagtet at digitalisering og robotudvikling indenfor det sociale område i Danmark er på et meget tidligt udviklingsstadie. Men særligt i systemudvikling baseret på algoritme og Machine Learning skal vi være meget fokuserede, kritiske og vide, hvad det er vi helt konkret anvender teknologien til. Teknologi er udmærket at anvende til nogle opgaver, men vi må ikke lade os forføre i troen på, at teknologien kan erstatte alle opgaver, herunder træffe myndighedsbeslutninger.
– Digitalisering af socialt arbejde er ofte tidsbesparende – betyder det, at der vil være mere tid til socialrådgivernes kerneopgaver?
– Digitalisering er i hovedreglen tidsbesparende, men vi får også nye opgaver og roller med implementering og anvendelse af digitalisering i den daglige opgaveløsning. Det betyder blandt andet, at nye arbejdsgange skal beskrives, afprøves, implementeres, kommunikeres og løbende justeres. Det er også tidskrævende.