”Det ramte mit socialrådgiverhjerte, at der ikke var lige rettigheder for forældre, der mister et barn”
Gennem sit arbejde i Børne- og Unge Palliation opdagede socialrådgiver Cecilie Troelsen, at nogle forældre ikke havde ret til sorgorlov, når deres barn gik bort. Takket være Cecilies opråb til politikerne er forældrene nu sikret orlov – og samfundets anerkendelse af deres sorg.
Foto: Lisbeth Holten
Når jeg fortæller folk, at jeg er socialrådgiver i Børne og Unge Palliationen i Region Sjælland, kan de slet ikke forstå, at jeg kan være i det.
Det kan være svært at forholde sig til, at børn dør, men mit arbejde er så livsbekræftende. Vi har et motto i teamet: Der er langt mere liv end død. Det er en enormt givende målgruppe at arbejde med.
Jeg blev socialrådgiver, fordi jeg brænder for at støtte mennesker, som virkelig har brug for det. Selvom det er uretfærdigt, når børn dør, giver det mig en ro at vide, at jeg kan bidrage til at forbedre familiens livskvalitet i den sidste tid.
Derfor ramte det også mit socialrådgiverhjerte, da jeg ved et dødsfald blev klar over, at de forældre, jeg har med at gøre, var dårligere stillet, når deres børn gik bort, end andre forældre, der mister.
Beskæftigelseskrav spændte ben
Forældrene har ofte gået hjemme i lang tid på tabt arbejdsfortjeneste og passet deres alvorligt syge barn. Det betyder, at de ikke lever op til det beskæftigelseskrav, som forudsætter, at de kan få ret til 26 ugers sorgorlov.
I stedet har forældrene kunnet få op til 28 ugers tabt arbejdsfortjeneste. Det kræver dog, at forældrene først indgiver klage over ydelsens ophør ved dødsfaldet – og det kræver, at man overhovedet er bevidst om muligheden for at klage.
Der findes i forvejen ikke noget mere urimeligt end at miste sig barn. Når det uundgåelige er sket, er der slet ikke kræfter til samtidig at tage sig af praktiske ting som at klage over en afgørelse. Der findes i forvejen så meget praktik omkring døden, og forældrene har brug for tid og plads til at sørge.
Det var det, der fik mig til i første omgang at skrive til daværende social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i foråret 2024 og senere Mette Abildgaard fra Konservativt Folkeparti, da det første ikke bar frugt.
Tæt samarbejde med politiker
Mette Abildgaard markerede sig samtidigt i medierne om sorgorlov, når en forælder mister sin partner, så jeg tænkte, at hun også kunne være interesseret i min sag. Det var hun heldigvis. Hun tog mig med på råd, når hun skulle stille spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, og de konservative stillede senere det lovforslag, som endte med at blive vedtaget og kom på Finansloven i december 2024.
Jeg har fået en kæmpe faglig tilfredsstillelse af forløbet. Det har været så fedt at opleve, at jeg i min funktion som socialrådgiver og med min faglighed kan være med til at hjælpe andre ved at råbe systemet op.
Jeg synes, at vi som land viser en anerkendelse af forældrenes sorg. Det, synes jeg, at vi skylder dem.
Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at se, at vi som fodfolk faktisk har mulighed for at gøre en forskel ved at bringe vores erfaringer fra praksis i spil.
Sorgorlov
I december 2024 blev der på Finansloven afsat 2,5 mio. kroner til at udvide retten til sorgorlov til forældre, der mister et barn, selv om de forinden har været på ’tabt arbejdsfortjeneste’ og derfor ikke lever op til beskæftigelseskravet.
CV Cecilie Troelsen
34 år, Roskilde
2020 – Sundhedssocialrådgiver i Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital Roskilde, herunder Børne- og Unge Palliationen i Region Sjælland
2024 – Master i udsatte Børn og Unge og Faglig Ledelse, Aalborg Universitet
2021- 2022 Diplom i Sorgrådgivning, Københavns Professionshøjskole
2017-2020 Børne- og Ungerådgiver, Roskilde Kommune
2016 Uddannet socialrådgiver, Københavns Professionshøjskole Metropol