Det nye, fleksible arbejdsliv – hvorfor og hvordan?

Hvordan kan vi sikre, at de kommunale og regionale arbejdspladser forbliver attraktive? Det vil være et tema til overenskomstforhandlingerne i OK24. Vi har spurgt tre tillidsvalgte, om de mener, at deres arbejdsliv kan blive bedre – og deres arbejdsplads mere attraktiv – hvis der er fokus på større fleksibilitet?

Vi foreslår 30 timer fordelt på fire dage til samme løn

Marie Vithen, fællestillidsrepræsentant og socialrådgiver, Københavns Kommune:

– I Københavns Kommune oplever vi store problemer med at rekruttere og fastholde socialrådgiverne. Vores arbejdsmiljø er under pres. Vi har et højt sygefravær og en tårnhøj personaleomsætning. Og da vi godt kan kigge langt efter at være lønførende som kommune, må vi have mod til at afprøve nye måder at skabe trivsel på. Her mener jeg, at en større fleksibilitet i arbejdslivet er noget, vi bør kigge henimod – helt konkret, at socialrådgiverne skal arbejde 30 timer fordelt på fire dage til samme løn. Vi kan se på de private arbejdspladser, som gør det, at effektiviteten stiger, folk trives bedre, og er mindre syge.

– Derudover mener jeg også, at vi kunne udvide muligheden for at arbejde hjemme fra en til to dage om ugen. Det har vist sig, at folk er utroligt glade for hjemmearbejdet. Hvis man helt generelt gav os større frihed og selvstændighed i arbejdet med bedre muligheder for selv at træffe beslutninger, ville det også betyde meget.

– To af vores arbejdspladser har fået tilbud om at arbejde mere fleksibelt 37 timer om ugen, men ingen har kunnet se sig selv i at arbejde 9 timer og et kvarter fire dage om ugen. Det er for hårdt og hænger heller ikke sammen med at hente børn. Nogle ville måske kunne gå klokken 14 og så lægge to timers arbejde om aftenen nogle dage, men personligt ville jeg være bekymret for den glidebane – at folk vil ’snyde’ sig selv og arbejde mere.

Tænk i livsfaser og den enkeltes behov

Camilla Ejstrup, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Familiegruppe MidtVest, Job og Velfærd i Aalborg Kommune:

– I familiegrupperne har vi en rammeaftale med én ugentlig hjemmearbejdsdag. Det bygger på erfaringerne fra corona, hvor ledelsen erfarede, at vi ikke blev mindre effektive af at arbejde hjemme. Tværtimod oplever mange nok, at der er færre forstyrrelser – på arbejdspladsen bliver man jo afledt af kollegaerne ved kaffeautomaten, eller kollegaer, som kommer med spørgsmål til sparring. Det er positivt, og derfor mener jeg heller ikke, at vi skal have fuld skrue på hjemmearbejdet, fordi man mister noget kollegialt.

– Vi har retningslinjer for vores flekssaldo, men ledelsen har forståelse for, at opgaverne indimellem kræver ekstraordinært arbejde, som ligger uden for almindelig arbejdstid. Derfor er de fleksible overfor, hvordan vi bruger vores fleks – men er samtidig opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor vi overarbejder uge efter uge.

– Jeg mener bestemt, at vi som arbejdsplads bliver mere attraktiv, hvis vi tilbyder en fleksibel ramme for at tilrettelægge arbejdstiden, men det skal tage udgangspunkt i, hvor den enkelte er i sit liv. Jeg har selv tre små børn, en mand og dermed et familieliv at tage hensyn til. Så jeg ville være bekymret for en ordning, som betød, at jeg skulle arbejde længe fire dage om ugen. Det ville ikke være en fordel for mine børn, mens det for andre kunne være en god løsning. Derfor ville det være fantastisk, hvis vi kunne tage højde for den enkelte medarbejders behov og tænke i livsfaser, når man tilrettelægger en arbejdsuge.

Fleksibilitet kræver enorm selvdisciplin og planlægning

Helle Bilde Hansen, tillidsrepræsentant og socialrådgiver i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune:

– I Odense kommune arbejder vi ud fra tre principper for fremtidens attraktive arbejdsplads: Fleksibilitet ud fra kerneopgaven, fleksible rammer i mødet med borgere og samarbejdspartnere og fleksible rammer for den enkelte medarbejder, hvor der samtidig kigges på livsfaser.

– Hos os har der det seneste år kørt et pilotprojekt, som betyder, at man i enkelte afdelinger i en periode har afskaffet at registrere flekstid. Det betyder, at arbejdstiden er koncentreret om, hvad kerneopgaven kalder på, og det giver en kæmpestor frihed og fleksibilitet. Rigtig mange er glade for ordningen, som de oplever spiller godt sammen med et travlt familieliv. Hele projektet er båret af tillid leder og medarbejder imellem.

– Coronatiden har medført, at hjemmearbejde er blevet en del af det fleksible arbejdsliv, da vi nu har mulighed for at planlægge flere hjemmearbejdsdage. Det giver ro til at fordybe sig, men det slider på det sociale sammenhold på arbejdspladsen. Så alt i alt må vi sige, at det fleksible arbejdsliv er godt for nogen og skidt for andre. Det kræver enorm selvdisciplin og god planlægning. Det nyeste i forhold til det fleksible arbejdsliv bliver nok en firedages arbejdsuge. Det bliver spændende at følge, om og i givet fald hvordan man tænker at implementere det i Odense Kommune.

Fleksibilitet er et tveægget sværd

Jannie Kejser, socialrådgiver og fællestillidsrepræsentant, Aarhus Kommune:

– Byrådet har for nylig stillet forslag om at afprøve firedages arbejdsuge i udvalgte daginstitutioner og plejehjem. Men det er ikke nået til vores medlemmer endnu. Efter massivt pres fra medarbejderne har man dog fået lov at arbejde hjemme to dage om ugen i den magistrat, hvor vi har flest socialrådgivere ansat, men generelt har holdningen hos politikere og topembedsfolk været ret restriktiv over for mere fleksible måder at tilrettelægge arbejdstiden på.

– Jeg er ikke i tvivl om, at større fleksibilitet er et parameter for at gøre vores arbejdspladser mere attraktive, især fordi vi ikke er lønførende. Jeg oplever også, at de nye generationer stiller andre krav til arbejdslivet, så hvis vi vil have dem til at vælge vores fag og fastholde dem, er vi nødt til at gå nye veje for at gøre os attraktive. Det gælder også i forhold til mulighederne for faglig udfoldelse, metodeudvikling og fordybelse. Her synes jeg til gengæld, at vi i Aarhus er godt med i forhold til projekter og nye tilgange til at udføre socialt arbejde på. Så der er brug for flere greb end blot fleksibilitet, mener jeg.

– Jeg oplever også, at fleksibiliteten er et tveægget sværd. Det koster noget på arbejdspladsens sammenhængskraft, når kollegaerne for eksempel arbejder hjemmefra eller forskudt af hinanden. Hvad betyder det for praktikanten, når vejlederen sidder hjemme, hvad med oplæringen af den nye medarbejder, hvornår er man tilgængelig for sine kollegaer, hvornår forstyrrer man …? Hjemmearbejdet er dilemmafyldt, men samtidig til glæde for mange.


Dansk Socialrådgiverforenings (DS) konference for tillidsrepræsentanter, som blev holdt i midten af marts efter dette blads deadline – kickstartede OK24, hvor det fleksible arbejdsliv også var et tema. I april begynder DS at indsamle forslag til krav fra medlemmerne – det sker via din tillidsrepræsentant.