Det faglige skøn kan ikke digitaliseres

Som det fremgår af artiklen ”Skal en computer kunne tvangsfjerne et barn?” i Socialrådgiveren nr. 10/18, skal ny lovgivning være digitaliseringsparat. Det betyder blandt andet, at der skal anvendes enkle begreber, som understøtter digital kommunikation og muliggør automatisk sagsbehandling samt genbrug af data på tværs af myndigheder i videst mulige omfang. Eksisterende offentlig infrastruktur – eksempelvis NemID og Digital Post – skal foretrækkes, og der skal være fokus på datasikkerhed og på at forebygge snyd og fejl.

Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat i nogle sager vil være brug for det faglige skøn – som ikke kan digitaliseres. Og at forvaltningsretlige regler om blandt andet begrundelse, vejledning, partshøring, repræsentation og krav om lovhjemmel til datasamkøring skal overholdes, uanset kravet om digitaliseringsklar lovgivning. Særligt skal det, når der indføres automatisk sagsbehandling uden menneskelig indblanding, fremgå af lovforarbejderne, at der er adgang til klagesagsbehandling med menneskelig indblanding.

Digitaliseringsambitionerne bliver for øjeblikket foldet ud i regeringens planer for et digitalt Danmark i front. Automatiseret, ensartet, transparent sagsbehandling baseret på objektive kriterier er tillokkende i disse år – også i lyset af de mange store kritik-sager om fejl og mangler i ”manuel”, menneskelig sagsbehandling og skønsudøvelse. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der faktisk også er påvist store fejl og mangler i forbindelse med offentlige digitale løsninger. Fejl, som er opdaget for sent.

P.t. behandler partierne en række lovforslag om blandt andet ghettoplan, ungdomskriminalitet og skilsmissepakke. Nogle af dem indeholder bestemmelser, der kunne lægge op til automatiseret, digital sagsbehandling. For eksempel lovforslaget om obligatoriske læringsforløb for etårige børn i udsatte boligområder (L 7), hvor nye statistiske ghettokriterier (L 38) skal lægges til grund for afgørelser om læringsforløb. Eller forslagene om obligatoriske sprogprøver, indgriben overfor dårligt præsterende skoler, hvor skoler får underretningspligt ved mere end 15 procents ulovligt skolefravær, som automatisk skal følges af nedsættelse af børneydelser.

Men spørgsmålet er, om det er det, der er meningen – det fremgår ikke klart af bemærkningerne til lovforslagene, heller ikke hvordan der skal tages højde for individuelle forhold, helhedsvurdering og inddragelse. Og så kan det jo være svært for lovgiver at være opmærksom på.

Læs ”Aftale om digitaliseringsklar lovgivning” på fm.dk, hvor du også kan læse vejledning om digitaliseringsklar lovgivning.

Idamarie Leth Svendsen er lektor på Københavns Professionshøjskole