Debat om fejl i børnesager ruller videre

Det første, der fanger blikket, er manglen på kaffe. Det rektangulære undervisningslokale på Københavns Professionshøjskole er gjort klar til aftenens debat med stole til tilhørere og paneldeltagere, og på et bord langs væggen står øl og sodavand linet op sammen med en klassisk stang cremet wienerbrød. Men ingen kaffe.

Det lader dog ikke til at genere andre af de omkring 30 tilhørere end Socialrådgiverens udsendte, der lidt konservativt mener, at kage glider bedre ned med kaffe end med Carlsberg. De fremmødte tilhørere har derimod fokus på aftenens emne, og lokalet summer af faglig spænding umiddelbart før, debatten går i gang. Én er begejstret for en ny områdeleder, en anden mener ikke, at kommunens seneste tiltag har betydet noget særligt for hendes arbejdsdag.

Busse: Ledelsens ansvar

Arrangementet er stablet på benene af tillidsrepræsentanterne på socialområdet i København, og aftenens panel består af kommunens borgerrådgiver, Johan Busse, docent ved Københavns Professionshøjskole Frank Ebsen, kommunalpolitikere, heriblandt socialborgmester Mia Nygaard (R), og tre socialrådgivere.  Udgangspunktet er den debat (se boks), som fulgte efter borgerrådgiverens rapport fra maj sidste år, hvori han fandt fejl i samtlige af de 77 undersøgte sager – herunder manglende børnefaglige undersøgelser i hver sjette sag – og kaldte sagsbehandlingen af sagerne for ’helt uantagelig’.

Det står han stadig ved, forklarer han, da han med sit oplæg sætter debatten i gang. Der er for Johan Busse ingen tvivl om, at loven skal overhol des, uanset hvad man synes om den.

– Vi lever i et retssamfund, som vi skal respektere, uanset om vi kan lide reglerne eller ej. Vi er mange, der var overbeviste om Peter Madsens skyld, men han skulle alligevel igennem en retsproces, siger Johan Busse, inden han gør klart, at hans kritik ikke retter sig mod sagsbehandlerne i kommunen.

– Der var og er mangler i Borgercenter Børn og Unges juridiske del, og det er ledelsens ansvar. Jeg var ked af, at min rapport blev udlagt som kritik af sagsbehandlernes arbejde.

For snævert fokus på jura

Men hvad gør en socialrådgiver, når hun i praksis står med valget mellem at overholde alle formelle regler eller lave godt socialt arbejde tæt på borgerne? Det er for mange socialrådgivere på børneområdet et valg, de ofte må træffe, og svaret er klart, hvis man spørger fællestillidsrepræsentant Marie Vithen.

– Virkeligheden er, at vi nogle gange er nødt til at vælge mellem arbejdet med børnene og arbejdet med dokumentation, og når vi ikke altid dokumenterer alt korrekt, skyldes det, at vi sætter børnene højest, som hun og to tillidsrepræsentanter skrev i et debatindlæg i Jyllands-Posten sidste år som svar på kritikken.

Den fortælling kan flere i lokalet skrive under på. Som én forklarer:

– Når jeg første gang skal tale med en ung på en sikret afdeling, kan jeg bruge over en time på at fortælle om jura og regler, selv om min vigtigste opgave er at spørge, hvordan han har det, hvordan det går med familien osv. Men det har jeg ikke tid til. Så min sagsbehandling kan faktisk være bedre, hvis jeg ikke overholder reglerne.

Netop derfor giver det heller ikke mening at se med rent juridiske briller på det sociale arbejde, påpeger Frank Ebsen, ph.d. og docent på Metropol.

– Man kunne jo tage udgangspunkt i kompleksiteten på området. Jura, økonomi, nytte for børnene og socialrådgivernes faglighed er alle afgørende. Men, der vil ske fejl. Det er vi nødt til at acceptere, for det er så komplekst, siger han.

Nulfejlskultur

Københavns Kommune har som følge af borgerrådgiverens løbende bekymringer for sagsbehandlingen i børnesager sat gang i flere tiltag, der øger kravene til socialrådgivernes dokumentation af deres arbejde. Nu skal den enkelte medarbejder dokumentere, at reglerne er overholdt i hvert enkelt trin i sagsbehandlingen, og hvert kvartal udfylde et skema for en udvalgt sag, der skal kontrolleres i fire ledelsesled.

– I stedet for at ansætte flere sagsbehandlere, polstrer man systemet med flere ledere og administratorer. Der er meget kontrol, og det er jo en udløber af blandt andet rapporten, fortæller en af socialrådgiverne i panelet.

Den idé er imidlertid ikke groet i borgerrådgiverens baghave, fortæller Johan Busse.

– Vi skal ikke have en nulfejlskultur. De mange kontrolpunkter er ikke vores idé. Vi fik et udkast til ledelsestilsynet og skrev blandt andet, at ”Borgerrådgiveren går ud fra, at tilsynets fokus er lovmedholdeligheden af forvaltningen i den pågældende enhed, afdeling, område, stab og/eller BBU som sådan og ikke den enkelte medarbejder”.

Alligevel fremhæver flere af tilhørerne, at ledelsen med de nye tiltag netop pålægger den enkelte socialrådgiver ansvaret for fejl i sagerne.

– Jeg synes, der har været en enorm individualisering efter den her rapport, som gør problemer med en sag til den enkelte sagsbehandlers ansvar. Men det er vores sager, vi har ansvaret, og ledelsen har det overordnede ansvar, siger en socialrådgiver og suppleres af en anden.

– Jeg var glad for borgerrådgiverens fokus på ledelsen, men det oplever jeg ikke, at ledelsen har taget til sig. Vi får ikke at vide, at de vil gøre tingene anderledes. Vi blev ikke inddraget i handleplanen, hvorfor spurgte de ikke os?

Man kan skære skiver af frustrationerne i lokalet. Overordnet er der tilfredshed med, at der nu er kommet fokus på korrekt sagsbehandling, for retssikkerhed for borgerne er en af grundpillerne i socialt arbejde, men ressourcerne skal følge med, og ledelsen skal lytte til medarbejderne. Det sidste har også Johan Busse konstateret, at det kniber med.

– I en stor organisation bliver tingene forvansket op igennem systemet. Der skal være direkte kanaler fra dem, der kæmper med tingene i dagligdagen, og dem der træffer beslutningerne. Informationen fra jer medarbejdere SKAL flyde opad i systemet, ellers går forandringer alt for langsomt, siger han, mens salen nikker.

Debatten er slut, men snakken fortsætter i mindre grupper rundt om i lokalet. Til trods for frustrationerne er der glæde over, at politikerne er mødt op, og generel tilfredshed med debatten. Også selv om der ikke er kaffe.

---

Overblik: Debat om børnesager

Maj 2017
Københavns Kommunes borgerrådgiver offentliggør sin rapport om behandling af sager om anbragte børn. Rådgiveren finder fejl i samtlige af de 77 sager, som han har gennemgået, og konkluderer blandt andet, at ’sagsbehandlingen i de 77 børns sager [er] helt uantagelig’.

Juni 2017
To tillidsrepræsentanter skriver sammen med fællestillidsrepræsentant Marie Vithen et læserbrev bragt i Jyllands-Posten 13. juni som svar på borgerrådgiverens rapport. De slår fast, at fejlene ikke bør forekomme, og at retssikkerhed er afgørende for anbragte børn og deres forældre. Samtidig forklarer de, hvordan de i en hverdag præget af tidsmangel og overflødige dokumentationskrav i nogle tilfælde tvinges til at prioritere mellem arbejdet med børn og unge på den ene side og skriftlig dokumentation på den anden.

August 2017
Debatten fortsætter i Socialrådgiveren 8/17, hvor to eksperter i socialret argumenterer for, at lovgivningen understøtter det sociale arbejde.

November 2017
I Socialrådgiveren 11/17 kritiserer docent på Metropol sammen med fem andre borgerrådgiveren for blandt andet at fokusere for snævert på jura, og hvad der rent formelt står i sagsakterne, og ikke på hele det sociale arbejde med børnene og deres familier.

December 2017
Borgerrådgiver Johan Busse svarer i Socialrådgiveren 12/17. Han skriver blandt andet, at man altid kan diskutere, om loven er hensigtsmæssig, men ikke om den skal overholdes. Derudover understreger han, at han i sin rapport retter kritik mod ledelsen og ikke medarbejderne, og inviterer kritikere til dialog.

Februar 2018
Frank Ebsen takker ja til invitationen og skriver i Socialrådgiveren 2/18, at kvalitet i socialt arbejde ”handler om meget mere end en juridisk tilskåret analyse”. Han er bekymret for, at rapporten stik imod intentionen får negative konsekvenser for socialrådgivernes mulighed for at udøve godt socialt arbejde.