DEBAT: Lad os fremtidssikre fortællingen om fagbevægelsen
af Jette Mejer, socialrådgiver, Aarhus Kommune
Nu er OK24 stemt hjem – og det er jeg glad for. Undervejs har der været kritiske røster. Mange vil gerne have mere i lønningsposen. Selvfølgelig vil vi gerne det, men det er jo netop forhandlinger, der er tale om, og så er det kompromisets kunst at lande et resultat, som begge parter kan se sig selv i. Men hvor kommer utilfredsheden egentlig fra?
Jeg spurgte min 24-årige studerende datter om, hvad hun forbinder en fagforening med?
”Det er sådan en, der hjælper en, når chefen er en idiot.”
”Jo – men det er da heldigvis ikke så tit, så hvordan ser du ellers en fagforening?”
”Mor! Det er, som når jeg spørger dig om, hvad du ønsker dig til jul – og du svarer med at fortælle, hvad du fik i julegave for tre år siden… Det er fortid, mor! Vi har opnået en masse forbedringer.”
Og når jeg har spurgt ind til, hvorfor en kollega valgte en OK-fagforening fra, var svaret ofte:
”Jamen, jeg får jo det samme i løn og har samme rettigheder, selv om jeg ikke er medlem”.
Og det er jo sandt.
Måske skal vi fremtidssikre fortællingen om, hvorfor der er brug for fagbevægelsen? Hvordan vil vores vilkår se ud, hvis fagforeningerne ikke længere har tilstrækkelig stor opbakning? Så overgår vores lønudvikling til arbejdsgiverne og politikerne. Og det er ikke sikkert, at indblandingen stopper ved afskaffelsen af store bededag eller lønstigninger til udvalgte faggrupper.
Det er fagbevægelsen, der har forhandlet sig ned til 37 timers arbejdsuge, op til 5 ugers ferie med løn, ret til betalt frokostpause og 6. ferieuge for offentligt ansatte, har kæmpet for bedre arbejdsmiljø, sikret, at der er støtte ved tvister med arbejdsgiver, at du kan trække dit kontingent og a-kassebidrag fra i skat, ja listen er lang.
Som en del af fællesskabet har man også en del af ansvaret for fortsat at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder – og indsatsen kan sagtens ligge i at betale det fradragsberettigede kontingent.