Børn og forældre efterspørger rettigheder – hos Borgerrådgiveren

KOMMENTAR: Min rapport om Kvaliteten af sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen i Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune får drøje hug i kommentaren ”Børnene mangler i Borgerrådgiverens rapport” i fagbladet Socialrådgiveren 11/17. Fair nok. Det har bare ikke ret meget med rapporten at gøre – hvor kritikken er entydigt rettet mod ledelsen.

Overordnet kritiseres Borgerrådgiverens undersøgelse for at være reducerende og unuanceret grænsende til det nedladende og fordømmende. Rapporten kritiseres for ikke at tage højde for de børn og familier, som det hele handler om, for ikke at have fokus på ”vilkår, usikkerheder og intentioner” i virkelighedens verden, for ikke at tage højde for fortolkningsspillerummet og for ikke at stille spørgsmålstegn ved, om børn og forældre finder reglerne relevante.

Borgerrådgiveren er et tilsynsorgan. Formålet er at styrke dialogen mellem borgerne ogkommunen samt at bidrage til sikring af borgernesretssikkerhed. Det er rigtigt set, at fokus er på reglerne,og jeg har ladet det komme borgercentret til gode,hvor der var tvivl. Men der er altså ikke tvivl om, at ensamtale er en samtale, og at frivillighed og tvang ikke er det samme. Kan man diskutere om lovgivningen er hensigtsmæssig eller fair? Altid. Kan man diskutere om lovgivningen er bindende og skal holdes? Ikke i en retsstat.

Hvorfor beskytte ledelsen?

Borgerrådgiveren gør sig ikke klog på det socialfaglige arbejde – bortset fra den del, der ligger i at respektere de demokratiske spilleregler og juraen på området. Noget andet er, at jeg vil mene, at der er rigtig fin sammenhæng mellem lovgivning og socialfaglig metode. Jeg foreslog faktisk også selv  forvaltningen, at en af forfatterne skulle med i en referencegruppe, som skulle bidrage med konstruktiv kritisk sparring ved opfølgningen på centrets handleplan. Da man på halvandet år ikke var nået videre end til emnet ”Socialrådgiveren anno 2017”, meddelte jeg imidlertid direktionen, at jeg syntes, at det blev for uforpligtende og for meget på centerledelsens betingelser.

Lad mig citere lidt fra rapporten: ”Borgerrådgiverens undersøgelse dokumenterer ikke som sådan svigt af børn med behov for og ret til hjælp. Det har heller ikke været undersøgelsens formål at søge efter eksempler på dette. Jeg har heller ingen grund til at antage, at Borgercenter Børn og Unge og centrets medarbejdere ikke gør deres bedste og er fokuserede på at løse kommunens opgave i forhold til kommunens udsatte børn. (…)

Resultatet er overraskende og nedslående i lyset af, at ledelsen i Socialforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge, som nævnt indledningsvist, gennem de seneste år flere gange er blevet gjort opmærksom på kvaliteten i sagsbehandlingen i Borgercenter Børn og Unge – herunder gennem Borgerrådgiverens undersøgelser – og har iværksat tiltag, som skulle rette op” (rapportens side 6).

Tonen er hård, jovist, men den er helt entydigt rettet imod en ledelse, som trods advarsler igennem flere år ikke har hjulpet sine medarbejdere med at løse de retssikkerhedsmæssige problemer, som henvendelser fra børn, forældre og medarbejdere har afdækket. Jeg forstår ikke, hvorfor forfatterne ønsker at holde hånden over den ansvarlige ledelse i stedet for at tilskynde dem til at understøtte medarbejderne i at gøre tingene bedre.

Dialog og retssikkerhed

Jeg kan simpelthen heller ikke få ind i mit hoved, at retssikkerhed og dialog ikke skulle være en del af socialfagligheden. Og jeg vil tillade mig den påstand, at det er det også for dem, der rent faktisk arbejder i feltet. Faktisk har jeg modtaget whistleblower-henvendelser fra medarbejdere i borgercentret om forhold, der forhindrer dem i at udføre deres sociale arbejde i overensstemmelse med lovgivningen.

Kommentaren indeholder endelig en opfordring til ydmyghed fra eksperternes side. Det bakker jeg op om. Borgerrådgiveren er ganske vist ikke ekspert, men en tilsynsmyndighed. Alligevel vil vi gerne i dialog med dem, der vil bidrage konstruktivt med perspektivering. Vi er f.eks. inviteret til dialog med Socialretligt Netværk under overskriften ”refleksioner over konstruerede faglige kampe mellem jurister og socialrådgivere og hvem det gavner.” Jeg tilbyder den samme dialog til alle, der har lyst til at skabe en nyttig, sammenhængende og legitim indsats for udsatte børn og unge. Invitationen gælder også forfatterne.

Johan Busse er borgerrådgiver i Københavns kommune, cand.jur. og master of public governance.


Læs mere

» ”Står regler i vejen for det gode sociale arbejde på børneområdet?” Socialrådgiveren nr. 8/2017

» ”Der er behov for at tænke nyt på børneområdet” Socialrådgiveren nr. 9/2017

» Børnene mangler i Borgerrådgiverens rapport nr. 11/2017.

» Frank Ebsens indlæg – Regler er ingen garanti for, at børn ikke svigtes – i Socialrådgiveren nr. 2/2018.

» ”Debat efter fejlrapport: Hvad gavner udsatte børn og unge?” Nyhed, 1. februar 2018