Beskæftigelse: De unge bliver på toppen

– Det er unge, som har haft nederlag på nederlag på nederlag. I cykelprojektet ’Unge på Toppen’ er der en god chance for, at de får en succesoplevelse – at de lykkes med noget, at de når i mål, om det så er Danmark rundt på cykel, eller om det er hele vejen til Frankrig og det berygtede bjerg Alpe d’Huez. Sidst, men ikke mindst, så venter der et rigtigt job på den anden side af målstregen.

Sådan siger socialrådgiver Julie Knudsen, som er en af de socialrådgivere, der på jobcenteret i Aabenraa visiterer unge til det utraditionelle projekt, hvor man kombinerer cykeltræning og virksomhedspraktik.

Og hendes socialrådgiverkollega Kadossa Poulsen uddyber:

– Det er unge, som vi har haft i rigtig mange forløb og praktikker, hvor det aldrig rigtig er lykkedes at få dem videre. I projektet bliver de unge udfordret på en anden måde. Det er en håndholdt indsats, hvor vi kommer helt tæt på dem i et langt og intensivt forløb. Og så er der et fællesskab og sammenhold, hvor de unge løfter og støtter hinanden. Lige så snart, de ikke møder op til tiden, så bliver der fulgt op på det. De er aldrig overladt til sig selv.

Tilbuddet Unge på Toppen har eksisteret siden 2017 som et led i Aabenraa Kommunes investeringsstrategi, som blandt andet betyder, at et enigt byråd har prioriteret, at socialrådgiverne højst skal have mellem 30 og 40 sager (se boks side 25). Siden projektet startede, er 102 ud af de 130 udsatte unge, som har deltaget i projektet, kommet i ordinært job eller i uddannelse. De unge gennemgår et forløb på et halvt år, hvor der er fokus på sund kost, fysisk træning og personlig udvikling.

Sammen knækker vi koden

Projektleder Thomas Sonne, tidligere officer i forsvaret, deltager også i interviewet på jobcenteret i Aabenraa, og han understreger gang på gang, at socialrådgiverne spiller en vigtig rolle for at få projektet til at lykkes.

– Socialrådgiverne er med til at spille os gode. Hvad er det lige, vi skal være opmærksomme på hos den enkelte deltager? Det er ikke, fordi vi bruger så meget tid på at rode rundt i de unges rygsæk, men hvis der er særlige udfordringer, så er det vigtigt at kende de unges historik i systemet. Sammen med socialrådgiverne har vi lettere kunnet knække koden for, hvorfor det er så svært for netop det her unge menneske at blive i job eller uddannelse.

Helt stoffri

Spørger man Thomas Sonne, hvad opskriften på successen er, bruger han ord som struktur, relation, tillid, ansvar og succesoplevelse.

– Vi har fra den første dag en række regler, som skal overholdes. Især mødepligt er på toppen af listen. Vi kommer selvfølgelig til tiden, og vi kommer hver dag. Vi hilser på hinanden med håndtryk – selv om corona i en periode satte en stopper for det.

Et af projektets vigtigste regler er, at de unge er helt stoffri. De skal være fuldstændig clean, inden de starter i praktik – det er en del af aftalen med virksomhederne.

– En del af deltagerne er ude i et aktivt misbrug, når de bliver visiteret til forløbet, og det stopper selvfølgelig den dag, man vælger at være med. Derfor bliver alle unge urintestet løbende. Vi støtter dem i at stoppe deres misbrug. Vi accepterer, hvis de falder i en enkelt gang, men vi accepterer ikke, at de lyver. Det vil sige, at vi forventer, at de selv fortæller os, hvis det er sket – og at det ikke bliver afsløret via en urintest. Beskeden er klar: De kan vælge deres misbrug – eller os. Det handler i høj grad om deres egen vilje. I projektet dyrker de idræt med alle de endorfiner, der er i det, og det er en ny tilfredsstillelse af kroppen, hvor de oplever et mindre behov for lige præcis stoffer, forklarer Thomas Sonne.

At tackle uoverkommelige opgaver

Det er Thomas Sonne, som har udviklet konceptet ’Unge på Toppen’, som han driver sammen med to kollegaer, der også har en baggrund i militæret.

– Der er mere handling end snak. Eksempelvis snakker vi ikke så meget om at løbe fem kilometer – vi gør det bare. Vi lærer dem at tackle uoverkommelige opgaver på en god måde. Det er det, der er teknikken – og det gælder uanset, om du skal løbe fem kilometer eller skal cykle 50 kilometer. Eller om det er en arbejdsdag, du skal klare. Hvis du møder ind på jobbet og arbejder med 200 procents intensitet den første time, så går du hjem inden frokost, for så kan du ikke mere. Så det er grundlæggende teknikker om, hvordan man overkommer forskellige udfordringer.

Mange af deltagerne er ifølge Thomas Sonne i rigtig dårlig form, når de starter i projektet, og deres kostvaner bliver der også arbejdet med.

– Deres muskelmasse er ikke særlig stor, og de spiser forkert. Vi har ikke det store komplicerede madprogram, men opfordrer til, at de spiser havregryn til morgenmad og rugbrød til frokost. Og måske kan man skifte en sodavand ud med vand – så man får sit forbrug af sodavand halveret. Rygning lever vi med, men de fleste halverer deres rygning, og så er der nogen, som stopper helt. Jo bedre de kommer i form, jo mindre har de lyst til at ryge.

Forståelse af kroppen

Efter de første fire uger i projektet, skal de alle være i stand til at løbe fem kilometer, og ud over at træne på forsvarets uddannelsescenter Søgårdlejren i Aabenraa, så får deltagerne et adgangskort til Fitness Syd. Og de bliver opfordret til at træne sammen med nogle af de andre deltagere i fritiden.

– Vi skal sikre, at de kommer godt i gang med træningen. Vi underviser også i anatomi. Mange af de unge tror, at lige så snart de har ondt, så skal de til lægen og have noget medicin. Men jo flere affaldsstoffer du har i kroppen, jo mere ondt har du i benene, og jo større tendens har du til mælkesyre. Så vi arbejder med deres forståelse af, hvordan kroppen virker. Og har man har ondt, så handler det ikke om at tage til lægen og få en pille. Så skal man arbejde med området, begynde at strække ud og eventuelt få massage af en kammerat.

100 virksomheder tilbyder praktik

Når deltagerne har løbet deres fem kilometer, kommer der fokus på virksomhedspraktikken. Thomas Sonne samarbejder med over 100 lokale virksomheder, hvor de unge har mulighed for at komme i praktik. Arbejdet er især inden for logistik og transport. Det er Danfoss, Stark, Meldgaard, Helsam, Bygma og Billig Blomst for bare at nævne nogle få af dem. Fælles for virksomhederne er, at de har brug for arbejdskraft – og hvis alt går som forventet, så er der et job til den unge efter virksomhedspraktikken.

– Hvor vi før virkelig skulle pitche projektet, så er vi i dag i en situation, hvor folk har set TV Syds dokumentarserie ’Fra bistand til bjergrytter’, og de har hørt om os – så på de sidste 20 til 30 virksomheder, som jeg har besøgt, har det ikke været nødvendigt at lave min powerpoint-præsentation. Jeg gør meget ud af at forklare, hvorfor de unge er, hvor de er. De spørger måske lidt ind til, hvordan det går nogle af de unge fra serien – og de bliver motiveret af at kunne hjælpe de unge videre i livet.

For at praktikforløbet kan blive vellykket, er det nødvendigt at lytte til de unges ønsker.

– Den unge har medindflydelse, men omvendt så søsætter vi ikke noget, som vi ikke tror på. For eksempel havde vi en deltager, som i løbet af fem år havde været i job på fem forskellige lagervirksomheder, og han ville tilbage til et lagerjob. Så måtte vi spørge: ”Hvorfor vil du det – når du er blevet fyret fem forskellige steder i en tid, hvor der er behov for hænder? Hvad er det lige, det handler om?” Det viste sig, at han havde lidt svært ved at komme op om morgenen. Så måtte vi prøve at finde noget, som han brændte lidt mere for. Han ønskede at fordybe sig, og nu er han ved at uddanne sig til smed.

Når de unge starter i virksomhedspraktik, foregår det tre dage om ugen, og de to andre dage møder de fortsat ind på projektet på Søgårdlejren, hvor de fortsætter deres træning frem mod den store cykeltur. Efter cykelturen kommer de typisk i job, og på det tidspunkt har de været i projektet i cirka fire måneder.

Vi lukker flugtveje

Samtidig med, at de unge begynder i job, starter det såkaldte efterværn. Efterværnet er individuelt tilrettelagt, og Thomas Sonne beskriver det som det lange seje træk. En stor del af de unge kommer i job samme sted, som de var i praktik, mens andre i stedet har valgt at tage uddannelse.

– Efterværnet er måske den vigtigste fase for de fleste unge, da det sikrer, at de ikke falder tilbage i de gamle vaner. Vi står til rådighed for de unge med støtte, råd og vejledning. Og hvis vi ikke hører fra de unge eller deres arbejdsgiver, så kontakter vi dem cirka en gang om måneden for at høre, hvordan det går.

I de fleste tilfælde går det heldigvis godt. Men det sker, at en ung pludselig udebliver fra jobbet, og så kommer Thomas eller en af de andre fra projektledelsen på banen – gerne sammen med den unges socialrådgiver. Det gjaldt eksempelvis, da en ung mand havde fået arbejde som lastbilchauffør og pludselig ikke dukkede op. Og han tog heller ikke telefonen, når Thomas Sonne eller socialrådgiver Julie Knudsen ringede til ham.

– Det ender med, at vi står uden for hans dør og har politiet med. Det lyder voldsomt, men når de unge starter i projektet, skriver de under på, at vi må ringe til deres nærmeste kontakt, hvis vi bliver bekymrede. Med politiets hjælp fik vi adgang til hans lejlighed, hvor han lå og sov og ellers brugte tiden på at spille computer. Det var hans flugtvej, da hverdagen blev uoverskuelig. Han havde arbejdet alt for meget, så efterfølgende blev Julie og jeg enige om, at ham skulle vi have tilbage i projektet, hvor vi så gik målrettet efter et job som lastbilchauffør med faste arbejdstider. I hans nye job arbejder han fra klokken 7 til 14 – og han trives igen.

Og Julie Knudsen tilføjer:
– Med den rette hjælp fandt han livsglæden. Han har tidligere haft en depression og har været selvmordstruet. Det gode ved projektet er, at vi er så tæt på de unge. Det er i meget få tilfælde, at jeg er nødt til også at sætte en mentor på.

Hvis den unge mand skulle med i projektet igen, var det et krav, at projektet fik en nøgle til hans lejlighed.

– Det var han med på, så nu er den flugtvej lukket. Det er min erfaring, at nogle af de unge, som har været længe i systemet, har nogle særlige strategier for at overleve – og overleve lettest muligt. Det er ikke ond vilje, men det er nogle vaner, som de får over tid. Som udgangspunkt stoler vi på deltagerne i projektet, men hvis vi finder ud af, at det ikke er i overensstemmelse med sandheden, når de eksempelvis siger, at de skal til møde med deres kontaktperson, så kontakter vi den unges socialrådgiver. Lige så snart socialrådgiveren eller vi får fornemmelsen af, at der er noget galt, er det bedste værktøj at indkalde den unge til et møde, hvor socialrådgiveren, den unge og en fra’ Unge på Toppen’ deltager. Så får vi som sagt lukket flugtvejene – og støtter den unge i at holde sig på rette kurs, fortæller Thomas Sonne.

Både Julie Knudsen og Kadossa Poulsen supplerer:
– Under samtalerne på jobcenteret giver mange af dem umiddelbart indtryk af, at de er selvkørende, men når man kommer lidt mere i dybden med dem, finder vi ud af, at de måske har psykiske eller kognitive udfordringer, som gør, at de dropper ud af både job og uddannelse. Med det lange og intensive forløb i projektet får vi knækket koden på deres udfordringer, fordi vi kommer tæt på med en håndholdt og vedholdende indsats.

Besparelser på ungeindsats

Det er også grunden til, at de alle tre ser med bekymring på, at regeringen lægger op til, at kommunerne kan spare på indsatsen til unge på uddannelseshjælp. Med de nuværende regler skal de unge deltage i aktivering, hvor der højst må gå fire uger mellem hvert tilbud men med den nye politiske aftale ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” lempes kravene til aktivering af unge, så der fra
2022 må være fire måneder imellem hvert tilbud.

– Det lyder ikke godt, for vi skal holde fast i de unge, og det bliver endnu sværere at lære deres styrker og svagheder at kende, når de kan få lov at gå rundt uden tilbud i fire måneder. Det kommer til at tage længere tid at få dem i job eller uddannelse, når vi ikke kan arbejde kontinuerligt og vedholdende med dem. Jeg frygter, at vi kommer til at tabe flere, siger Julie Knudsen.

Heller ikke Thomas Sonne kan se noget positivt i, at regeringen lægger op til at spare på udsatte unge uden job og uddannelse.

– Vi kan sagtens mærke på de unge, om de er godt trænet fra jobcenterets side. Om det eksempelvis er naturligt for dem at møde til tiden. Hvis man skruer ned for indsatsen, skal vi i projektet bruge endnu flere kræfter på at gøre dem mødestabile. At lempe kravene til aktivering virker modsat af, hvad jeg ser virker.

Da interviewet fandt sted, var det endnu ikke afklaret, hvordan Aabenraa Kommune ville udmønte besparelsen på 3,2 millioner kroner i 2022 – om der skal spares på aktiveringsindsatsen for unge på uddannelseshjælp, som regeringen lægger op til, eller om lokalpolitikerne vil finde besparelsen på anden måde. På side 32 kan du læse, hvad politikerne har besluttet i Aabenraa og fem andre kommuner.

---

Aabenraa investerer i det enkelte menneske

• I Aabenraa har byrådet de seneste fem år investeret millioner i at få mennesker videre fra kontanthjælp. Deres investeringsstrategi (KIK) rettede sig i første omgang især mod kontanthjælpsmodtagere med sociale og psykiske udfordringer, og pengene blev blandt brugt til flere medarbejdere, efteruddannelse og projekter med høj kvalitet, der gav mening for de ledige.
• Med flere kolleger og dermed lavere sagstal fik socialrådgiverne tid til at lytte til og samarbejde med hvert enkelt menneske og dermed finde den rette indsats. Og det virkede: Målsætningen om på tre år at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere blev indfriet knap et år før tid.
• Efter succesen har Aabenraa nu investeret 60 millioner kroner i KIK II, der retter sig mod alle på kontant- og uddannelseshjælp. Målet er at reducere antallet af mennesker på disse ydelser fra 1130 til under 800 senest i maj 2022, blandt andet gennem en tidlig, håndholdt og intensiv indsats til unge. Og de foreløbige resultater viser, at det betaler sig:
  • Antallet af mennesker på kontant- og uddannelseshjælp er reduceret til 725. Målet er nået mere end et år før tid.
  • 72 procent af de ledige, som er kommet væk fra kontant- og uddannelseshjælp, er selvforsørgende
  • Besparelse i 2020 på 17 millioner kroner

Kilde: Aabenraa Kommune og DS’ folder ”Det handler om… Tidlig hjælp til børn, flere i arbejde og sund økonomi”. Det er Dansk Socialrådgiverforenings budskab til kandidaterne til kommunalvalget.”

---

Fakta om ’Unge på Toppen’

Projektet Unge på Toppen er et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og lokale virksomheder, som mangler arbejdskraft. Konceptet er udviklet af Thomas Sonne.

Målgruppen er unge på kontanthjælp, som ’sidder fast i systemet’. Efter tre måneders træning skal de ud på en længere cykeltur (mindst 1000 kilometer).

Status pr. 30. oktober 2020 er, at 102 af de 130 unge, som siden 2017 har deltaget i Unge på Toppen, stadig er ude af kontanthjælp. Af de sidste 28 er 6 enten i løntilskud eller afventer virksomhedspraktik. De øvrige 22 er i andre forløb med henblik på, at de over tid kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det koster 65.000 kroner for Aabenraa Kommune at have en ung med i projektet.

I løbet af de første fire uger skal deltagerne træne op til at kunne løbe fem kilometer – og det bliver afklaret, hvor de gerne vil i virksomhedspraktik. Når grundformen er i orden, får de udleveret en racercykel.

De næste 10 uger er der hver uge tre dages virksomhedspraktik og to dages træning til den store cykeltur.

Efter cykelturen starter den unge typisk i job i den virksomhed, hvor vedkommende har været i virksomhedspraktik eller får lagt en plan
for uddannelse.

Efterværnet er individuelt tilrettelagt – som minimum bliver de unge og arbejdspladsen ringet op én gang om måneden det næste halve år.

Senest har Sønderborg Kommune indgået aftale med Thomas Sonne om et tilsvarende projekt.

Læs mere på ungepaatoppen.dk