Befordringsgodtgørelse: Hvorfor skal 600 kroner være et bump på vejen?
KLUMME FRA PRAKSIS: Manden har modtaget kontanthjælp i fire år. Hvor meget betyder det så lige i det store hele, at vi skal forudbetale 600 kroner? Alternativet, hvis vi ikke gør det, kan være endnu flere års kontanthjælp.
Jeg bliver ringet op af en vred borger. Han har endnu ikke modtaget befordringsgodtgørelse, og han er dybt frustreret og ved ikke, om han har penge til at komme i praktik de næste par uger, indtil der kommer penge. Han har modtaget kontanthjælp i fire år, og har stort set gået hjemme i alle disse år.
Da han i august blev udtaget til at deltage i CTIprojektet (Critical Time Intervention) med fokus på en intensiv og tidsafgrænset indsats, blev han stresset over pludselig at skulle i gang. CTI-projektet venter ikke på, at borgeren bliver klar til praktik, men starter borgeren op og løser udfordringerne hen ad vejen.
Det er helt normalt, at borgerne bliver stresset over at skulle i gang, men nervøsiteten fordamper, når ventetiden er forbi. Det er bestemt også en vigtig faktor, at borgeren så bliver støttet, hørt og anerkendt, både når det går godt, og når der opstår udfordringer. Selv små bump på vejen kan vælte disse borgere, og derfor er støtten ofte altafgørende.
Denne borger har nu været i praktik i fem uger, han er mødestabil, trives i det og ser frem til en ordinær ansættelse inden længe. Alt er godt, og det har været en kæmpe succes. Vi brugte tid og ressourcer på at finde det rette jobmatch til ham, og forberedelserne gav pote. Praktikken ligger dog cirka 20 kilometer fra borgerens hjem, men motivationen var der, og så var det bare om at få startet op.
Befordringsgodtgørelse dækker ikke udgifterne til offentlig transport 100 procent og er desuden bagudbetalt. Det vil sige, at jeg nu står med en borger, som risikerer at smide det hele på gulvet på grund af, at han skal lægge 600 kroner ud til transport.
Manden har modtaget kontanthjælp i fire år. Hvor meget betyder det så lige i det store hele, at vi skal forudbetale 600 kroner? Alternativet, hvis vi ikke gør det, kan være endnu flere år i kontanthjælpssystemet. Jeg havde besluttet mig for at finde en løsning. Hvis pengene ikke snart kom til ham, ville jeg sørge for helt privat at køre forbi ham med penge til bus måneden ud. Jeg er godt klar over, at jeg bør holde arbejde og privatliv adskilt. Men samtidig kan jeg ikke forlige mig med at se på et menneske, som er så godt på vej, og så pludselig er så tæt på at smide det hele over bord, uden at hjælpe, når jeg faktisk kan gøre noget.
Jeg fik kontaktet udbetalingsdamen, som heldigvis var venlig og forstående og fik sat skub i udbetalingen, så han fik befordringsgodtgørelsen udbetalt få dage efter. Min plan blev derfor ikke aktuel, heldigvis.
Han er stadig i praktik, og er netop blevet lovet ordinær ansættelse. Tænk hvor meget godt liv han kunne have mistet på grund af så lille et beløb – set i det store perspektiv.