”Algoritmer og skærme svækker den etiske impuls”

Du har sammen med Klavs Birkholm skrevet en artikel om den etiske fordring, når det handler om digitalisering på det sociale område. Hvad er det for en etisk fordring?

Når algoritmer og skærme træder ind mellem borgeren og rådgiveren, svækkes den etiske impuls, der altid opstår i mødet med den anden. Både empati og ansvar risikerer at forsvinde – eller i hvert fald at reduceres. Vores profession handler om, at socialrådgiveren skal udøve et professionelt skøn, og dette skøn bygger dels på vores erfaringer, dels på vores sanseindtryk i det konkrete møde med hver enkelt borger. Så fordringen er at forsvare socialrådgiverens faglighed og dømmekraft.

Hvad er det for en udvikling inden for digitalisering, I ser lige nu?

Et hav af digitaliseringstiltag er regnet ned over os de senere år, og den tendens vil fortsætte. Statens og KL’s “fællesoffentlige digitaliseringsstrategi” er nemlig led i et nyt styringsparadigme, altså et bredt sæt af tanker og idealer, der er i færd med at afløse det nu udskældte New Public Management. Nogle forskere kalder den nye ledelsesidé for Digital Era Governance.

I taler om, at digitaliseringen har store konsekvenser for borgere og profession, både aktuelt og på længere sigt. Hvilke konsekvenser for eksempel?

For nogle borgere kan digitalisering give øget livskvalitet, men for de mest udsatte betyder det øget ulighed. De kan for eksempel ikke ansøge digitalt, læser ikke e-post og får som resultat sanktioneret deres kontanthjælp. Og professionen modelleres lige så stille. I den første bølge kom alle fagsystemerne. De skulle give ”fagligt overblik” og “mere retssikkerhed” for borgerne. Men tid brugt på administration og fodring af systemet er eksploderet, så kun 10 til 20 procent nu anvendes på borgerkontakt. Næste bølge bliver den såkaldt kunstige intelligens, hvor skjulte algoritmer vil erstatte både det socialfaglige skøn og den enkelte borgers kamp for sin egen fremtid.

I mener, at både forskellige fagforbund og socialrådgiver-uddannelsen halter bagefter virkeligheden. Hvordan?

De studerende skal for eksempel forberedes på, hvad det gør ved kontakt og dialog med borgerne, at vi anvender standardiserede skabeloner eller kommunikerer via digitale platforme. De kommende socialrådgivere – og vi selv som undervisere – bør kvalificeres, så vi forstår teknologien og dens implikationer. For socialrådgivere skal kunne indgå konstruktivt og kritisk i udvikling af teknologierne. DS har været længe undervejs med en teknologistrategi – i modsætning til for eksempel vores amerikanske søsterorganisation, som fik en allerede for flere år siden.

Hvad skal en socialrådgiver ude i forvaltningen bruge jeres artikel til?

Vi håber at skærpe opmærksomheden på, at de mange digitaliseringstiltag både rummer positive og negative sider. Socialrådgivere bør stille krav om etiske teknologivurderinger og ikke bare blindt acceptere, hvad KL og Digitaliseringsstyrelsen finder på at “rulle ud”. I det hele taget håber vi på at rejse en længe tiltrængt debat.

Helle Antczak, lektor, socialrådgiver og Master i udsatte børn og unge. Ansat ved  Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Medforfatter til artiklen: ”Når borgeren bliver til data, fordufter den etiske fordring” i tidsskriftet ”Uden for nummer” nr. 39.

Læs også tema om digitalisering i Socialrådgiveren 3/19 socialraadgiverne.dk/socialraadgiveren