80 år og fuld af muligheder
REGIONSLEDER: Det er i mulighederne, jeg finder meningen med DS. Uden det organiserede, faglige fællesskab var mulighederne for en rimelig løn, faglig udvikling og indflydelse på mit arbejdsliv ganske få.
Den 12. maj fylder min fagforening 80 år – i en tid, hvor værdien af et fagforeningsmedlemskab sættes på spidsen. I en tid, hvor den enkelte socialrådgivers valg står mellem at betale en høj individuel pris, både økonomisk og moralsk, for fagbevægelsens kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, eller at stå uden for fællesskabet og på kort sigt slippe for en masse usikkerhed og bøvl.
For mig har værdien af mit medlemskab aldrig været større. For mig har det aldrig været mere tydeligt, at fagbevægelsens hårde kampe har stor andel i det danske samfunds lighed, velstand og stabile arbejdsmarked, og de kampe vil jeg altid tage del i. Men min historie om Dansk Socialrådgiverforening (DS) rækker langt ud over overenskomstforhandlingerne.
Da jeg for snart 14 år siden meldte mig ind i DS, var det på grund af bladet her. Som håbefuld socialrådgiverstuderende var det en gave at læse om fagets og mine fremtidige kollegaers praksis.
Men DS gav mig mere, end jeg havde kunnet forestille mig. Mit medlemskab gav mig muligheden for at møde top-engagerede medstuderende fra hele landet, og sammen kunne vi drøfte vigtige emner som ”praksischok”.
Det gav mig muligheden for, i trygge rammer, at overvinde min introversion og tale for store forsamlinger ved 1. maj-arrangementer. Det gav mig muligheden for at skabe et fagligt og socialt netværk over hele landet, og et venskab med Mie, Mads og Lisbet, som kulminerer med en tur på Bakken hver sommer.
Som praktiserende socialrådgiver var det DS-medlemskabet, der via min tillidsrepræsentant sikrede mig et ekstra løntrin efter tre måneders ansættelse. Det var medlemskabet, der gav mig mod til at kritisere kommunens organisering af enkelt-ydelsessager for at undergrave borgernes behov for helhedsorienteret sagsbehandling og sagsbehandlernes behov for tillidsbaseret ledelse. Og det var medlemskabet, der hvert andet år gav mig et fagligt boost på Socialrådgiverdage og gjorde mig til en dygtigere socialrådgiver.
Det er i mulighederne, jeg finder meningen med DS. Uden det organiserede, faglige fællesskab var mulighederne for en rimelig løn, faglig udvikling og indflydelse på mit arbejdsliv ganske få. Når vi er over 16.500, der står sammen, er mulighederne store, og jeg glæder mig hver dag til at udnytte dem endnu mere, til gavn for mig selv og mine fagfæller.
Det her er min jubilæumshistorie om DS. Du har din – den er sikkert helt anderledes, og det kan vores fællesskab heldigvis godt rumme. Jeg håber, at du vil dele din historie med kollegaer, venner og bekendte og skænke vores faglige fællesskab en ekstra tanke på den runde fødselsdag.
Hurra for os!