7 ud af 10 socialrådgivere frygter konsekvenserne ved at bruge deres ytringsfrihed

Min arbejdsgiver vil opfatte mig som illoyal, det vil påvirke mit arbejdsforhold negativt eller min ansættelsesforhold kan ligefrem blive truet. Det er nogle af de negative konsekvenser, som socialrådgiverne frygter, hvis de bruger deres ytringsfrihed.

Det viser en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført blandt 277 tilfældigt udvalgte medlemmer, hvoraf langt størstedelen er offentligt ansatte. 71 procent af dem svarer, at de tænker, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads til offentligheden.

Rundspørgen bekræfter det billede, som tidligere FTF-undersøgelser har tegnet af socialrådgivernes og andre offentligt ansattes ytringsfrihed. At den ikke opleves som en realitet, fordi mange frygter, at det kan gå ud over ansættelsesforholdet, hvis de udtaler sig kritisk. Det vurder mediejurist Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Men reglerne er meget klare, og Folketingets Ombudsmand har slået det fast gang på gang. Offentligt ansatte har ret til at udtale kritik af den myndighed, som de arbejder for. De må ikke udtale sig på vegne af myndigheden, men på egne, kollegaernes eller faggruppens vegne, siger han.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, kalder det et alvorligt ledelsesproblem, hvis medarbejdere oplever, at de ikke kan ytre sig om kritisable forhold.

– Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre ytringsfriheden. Hvis ikke er der en alvorlig problematik på arbejdspladsen, som skal adresseres til topledelsesniveau. Den offentlige sektor er dybt afhængig af dygtige faglige medarbejdere, der påtager sig et ansvar. Enhver ledelse burde være lykkelig for medarbejdere, der er så ansvarlige, at de giver kritik eller påpeger uregelmæssigheder, siger hun.

Kritisable forhold og ulovlig praksis

Blandt de socialrådgivere, der har deltaget i rundspørgen, har 39 procent oplevet kritisable forhold i forbindelse med deres arbejde, som de mente, at offentligheden burde få kendskab til. Af dem har 18 procent endda oplevet en ulovlig praksis, og 7 procent har oplevet misbrug af økonomisk karakter. Men kun 3 procent har ytret sig offentligt om forholdene. Og det er et problem, mener Oluf Jørgensen.

– Det er særlig vigtigt, at der kommer information frem om ulovlige forhold i forbindelse med socialforvaltningers arbejde. Når man arbejder med borgere, der ofte ikke selv har ressourcer til at komme ud i offentligheden, eller ikke ved hvad de har ret til, er det særligt vigtigt, at socialrådgivere kommer frem med deres erfaringer, siger han.

Offentligt ansatte har en udvidet ytringsfrihed, og det skyldes, at de ofte har en viden, som ikke kun er vigtig for dem selv, men for hele samfundet.

– Det er afgørende for den demokratiske kontrol med den offentlige forvaltning, at fagpersoner som socialrådgivere reelt har mulighed for at komme frem med information om deres praksis, så det kan blive en del af den demokratiske debat, siger Oluf Jørgensen.

Det er en mindre del af de socialrådgivere, der har deltaget i rundspørgen, som har oplevet deciderede ulovlige forhold. Størstedelen peger på, at offentligheden burde få kendskab til, hvor mange ressourcer de har til arbejdsopgaverne, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvordan deres arbejdsplads fortolker og forvalter lovgivningen.

Find jer ikke i negative reaktioner

Mange af de socialrådgivere, som har oplevet kritisable forhold, men som ikke har udtalt sig offentligt om forholdene, svarer i rundspørgen, at de frygter at skabe problemer for sig selv, at de frygter negative konsekvenser for deres arbejdsforhold, eller de har ikke mod og lyst til at stå frem. Og den bekymring er ikke helt uberettiget, medgiver Oluf Jørgensen.

– Man kan jo ikke komme udenom, at det nogle gange har konsekvenser. Der er jo af og til oplysninger fremme om, at ansatte, som er kommet frem med kritik, har mødt negative reaktioner fra ledelsen. Men på den anden side er det vigtigt at understrege, at offentligt ansatte har ret til at komme frem med saglig information om de kritisable forhold, som de oplever i deres arbejde. Og det er vigtigt, at socialrådgivere og andre offentligt ansatte også benytter sig af det og ikke finder sig i, hvis der kommer negative reaktioner fra ledelser, siger han.

Vil løse problemet internt

Omkring halvdelen af de socialrådgivere, som i rundspørgen siger, at de har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, svarer, at de ikke har udtalt sig om forholdene offentligt, fordi de først ønsker at forsøge at løse problemerne internt.

Der er ikke noget lovkrav om, at kritiske ytringer skal fremsættes internt først. Men hvis en socialrådgiver oplever kritisable forhold på sin arbejdsplads, skal han eller hun som det første gøre sin tillidsrepræsentant og leder opmærksom på det, mener Majbrit Berlau.

– Især hvis der er tale om ulovligheder, så har vi som offentligt ansatte et ansvar for at gøre ledelsen opmærksom på det. Hvis ledelsen ikke reagerer, vil jeg opfordre medlemmerne til – sammen med tillidsrepræsentanten – at kontakte en regionskonsulent i DS, så vi kan hjælpe, for man må aldrig gå alene med den viden, siger hun.

Hver anden kender ikke reglerne

Hvis det ikke hjælper at påpege problemerne internt, og man som medarbejder overvejer at rejse sin kritik i offentligheden, er det afgørende at kende sine rettigheder. Men det gør cirka halvdelen af socialrådgiverne ikke, viser rundspørgen blandt Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer.

Omkring halvdelen af de socialrådgivere, som har deltaget i rundspørgen, svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kender reglerne for at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Og over halvdelen ved ikke, om deres arbejdsplads har skriftlige retningslinjer for, hvem der må udtale sig offentligt, og hvad de må udtale sig om.

38 procent af socialrådgiverne i rundspørgen svarer, at de skal have tilladelse fra deres leder til at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Og 19 procent svarer, at de har fået et direkte forbud mod at udtale sig offentligt om forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads, selv om begge dele er stik imod loven.

Loyalitetspligt og ytringsfrihed

Dansk Socialrådgiverforening har netop udgivet en guide om socialrådgivernes ytringsfrihed, som skal gøre medlemmerne klogere på rammerne for deres ytringsfrihed. Heri kan man blandt andet læse, at det eneste, der faktisk kan begrænse en offentligt ansats ytringsfrihed, er tavshedspligten. Den betyder, at man ikke må videregive fortrolige oplysninger, som man får kendskab til gennem sit arbejde, som for eksempel personlige oplysninger om de borgere, man arbejder med.

Dertil kommer loyalitetspligten, som betyder, at man i udgangspunktet skal være loyal over for sin arbejdsplads, ikke må bagtale, komme med udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade arbejdspladsens omdømme.

Men loyalitetspligten kan ikke medføre begrænsninger i ytringsfriheden.

– Loyalitetspligten betyder ikke, at man ikke må komme frem med kritik. Men det er vigtigt, at man går efter bolden og ikke personen. Man skal komme med saglig kritik og ikke fremsætte mistillid til sin chef eller på anden måde rette kritikken mod bestemte personer. Så længe man er saglig, bør det at komme frem med information og vurderinger af, hvordan forholdene er, ikke give anledning til samarbejdsproblemer i et demokrati, siger Oluf Jørgensen.

---

Ulovlig praksis

Hvad gør du, hvis du bliver bedt om at arbejde i modstrid med eller på kanten af loven? Det er altid en god idé at starte med at gå til din tillidsrepræsentant for sparring og vejleding. DS anbefaler også, at du går i dialog med din nærmeste leder. Hvis nærmeste leder undlader at reagere på henvendelsen eller fastholder en ulovlig ordre, kan du underrette lederens umiddelbart overordnede.

• Fører dialogen med ledelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, bør du sammen med din tillidsrepræsentant kontakte din DS-Region.
• Find din region på socialraadgiverne.dk/kontakt
• Du kan også hente hjælp, vejledning og sparring hos Dansk Socialrådgiverforenings kommunikationsafdeling. Ring 70 10 10 99 eller skriv til kommunikation@socialraadgiverne.dk

Læs mere på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed

 

TAL LOYALT – fakta om loyalitetspligten

• Loyalitetspligten i ansættelsesforholdet kan ikke medføre yderligere begrænsninger i ytringsfriheden.
• En lovligt fremsat ytring kan ikke i sig selv føre til ”negative ledelsesreaktioner’” som afskedigelse, ændringer i opgaver eller forbigåelse i forbindelse med løntillæg.
• Det er ikke et krav, at kritiske ytringer skal fremsættes internt først, men generelt bør åbenhed og konstruktiv debat fremmes på den enkelte arbejdsplads. Det er ofte fornuftigt at rejse kritikken via de interne systemer, før man går til pressen.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed