3 skarpe: ”Det er ikke en frihed til at gøre ingenting eller give op”
Vi har bedt beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) om at svare på tre spørgsmål om beskæftigelsesreformen.
Hvordan vil du sikre, at borgere med komplekse problemer ikke bliver tabt som en konsekvens af beskæftigelsesreformen?
– Reformen handler først og fremmest om at sikre større frihed til faglighed. At socialrådgiverne skal have frihed til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og ikke i centralt fastsatte regler, som skal trækkes ned over alle ledige, uanset hvilke problemer de i øvrigt slås med.
– Der, hvor vi har gode erfaringer, er netop, når kommuner og medarbejdere har lavet håndholdte eller tværfaglige indsatser ’ved siden af’ de centralt fastsatte krav. Det handler om at sikre, at vi bruger pengene de rigtige steder, hvis vi skal hjælpe ikke mindst de mest udsatte.
Syv ud af ti socialrådgivere vurderer, at reformen vil få færre i arbejde. Hvad er din kommentar til det?
– Vi er gode til at få ledige tæt på arbejdsmarkedet i arbejde. Det skal vi selvfølgelig holde fast i. Men hvis vi skal have dem, der er længere væk og kæmper med andre problemer end ledighed, så tror jeg, vi er nødt til at have respekt for, at det kræver frihed til at organisere indsatsen i forhold til den enkelte borger. Man kan undlade at sanktionere, hvis man kan se, at det vil gøre tingene værre. At man kan give et tilbud, som kan bygge op, fremfor at tvinge borgeren til noget, der giver endnu et nederlag, blot fordi det er et lovkrav.
Regeringen har givet kommunerne mulighed for at prioritere indsatsen lokalt. Men med de store sparekrav er det så reelt kommunal frihed, eller et politisk ansvar, der bliver skubbet videre?
– Friheden skal bruges til at tilpasse indsatsen til de borgere, der skal hjælpes. Det er ikke en frihed til at gøre ingenting eller give op, og det er selvfølgelig vores forventning, at kommunerne løfter deres ansvar.
– Men det handler også om at sikre, at kommunerne bliver belønnet økonomisk for at gøre det, der skal til for at få borgerne i arbejde. Også dem, der har været ledige i en længere periode. Det handler ikke om at skubbe ansvaret videre, men om at beslutningerne træffes der, hvor ansvaret for indsatsen ligger.
Undersøgelse: Socialrådgivere frygter, at flere borgere bliver overladt til sig selv
Mere end 1000 socialrådgivere på beskæftigelsesområdet har i marts besvaret en rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening om regeringens planer om at spare på beskæftigelsesindsatsen.
- 7 ud af 10 mener, at færre vil komme i arbejde.
- 9 ud af 10 mener, at borgerne vil blive ramt negativt.
- 9 ud af 10 mener, at flere borgere vil blive overladt til sig selv.
- 8 ud af 10 mener, at det vil tage længere tid at afklare borgerne.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse, 2025