C1 - Investeringer på socialområdet – behov for ny faglighed?

Lena Skovgaard, Holstebro Kommune, Gunhild Olsen Kirkmand og Rikke Terslev Bengtson, Egedal Kommune, Heidi Larsen og Hanne Balle-Jensen, Hvidovre Kommune

DS har for alvor været med til at sætte investeringstanken på dagsordenen. Men hvad skal der til, hvis det skal lykkes – og hvordan kan vi være med til at understøtte processen som faggruppe?

Igennem en paneldebat og dialog vil vi sætte fokus på, hvilken rolle socialrådgiverne kommer til at få, hvis investeringstanken bliver en realitet på store dele af det sociale område. Hvilke krav stiller investeringstanken til myndighedsrådgiverens faglighed? Og hvilke forudsætninger skal være til stede for at det kan lykkes?

Ændrer vores rolle som myndighedsrådgiver sig til at have fokus på facilitering, øget borgerinddragelse samarbejde med andre aktører mm.? Er vi klædt på til det – og hvis ikke, hvordan bliver vi det så? Er efteruddannelse ”nok” eller skal der også en mere grundlæggende ændring til i vores tilgang? Vi håber, at vi sammen kan blive klogere. Hvad siger erfaringerne og hvordan kan vi stå sammen som faggruppe om at udføre endnu bedre socialt arbejde fremover?

LOKALE 20

Tilbage til tidsplan

C2 - En genoplivning af Socialt arbejdes kritiske potentiale?

Vibeke Bak Nielsen, socialrådgiver, cand.scient.soc. og ph.d., adjunkt, AAU, og Kirsten Henriksen, socialrådgiver, cand.scient.soc. og ph.d., FKSA

Fagets værdigrundlag rummer en dedikation til menneskerettigheder og retten til et værdigt liv. Borgere må støttes til det som for dem udgør ”det gode liv”. Men lever det sociale arbejde i dag op til værdigrundlaget eller arbejder dele af det i stedet med lydig forvaltning af en lovgivning fokuseret på beskæftigelse fremfor mindskelse af sociale problemer og styrkelse af livskvalitet?

Foreningen til fremme af kritisk socialt arbejde (FKSA) håber at skabe refleksion og faglig handling.

Oplæg og fælles diskussion: Hvordan kan vi revitalisere socialt arbejdes DNA – dets kritiske potentialer i et frigørende perspektiv/refleksion over disse udsagn.

LOKALE H

Tilbage til tidsplan

C3 - Ankestyrelsens formidling af juridisk praksis til socialrådgiverne/kommunerne – hvad virker?

Jytte Eline Falk-Lorenzen, konsulent, Ankestyrelsen

Ankestyrelsen præsenterer sin 2018 – 2022 strategi, hvor praksiskoordinering og samarbejde med kommunerne har en fremtrædende rolle.

Ankestyrelsen giver eksempler på en række af de nye formidlings- og praksiskoordinerende aktiviteter som styrelsen tilbyder kommunerne:

  • webinarer
  • dialogmøder
  • læringsteams
  • læringsforløb, mv.
  • ny hjemmeside
  • offentliggørelse af praksisnotater
  • principafgørelser
  • datadrevet praksiskoordinering mv.

Omdrejningspunktet for workshoppen vil være en dialog om socialrådgivernes ønsker til læring og kommunikation fra Ankestyrelsen, herunder socialrådgivernes erfaringer med hvilke former for praksiskoordinering, der virker og som giver en forskel i det daglige sagsarbejde.

LOKALE 21

Tilbage til tidsplan

C4 - Det handler om, hvordan man ta’r det – ikke om hvordan man har det. Udviklingen i diskursen på det socialpolitiske område

Iben Nørup, cand.scient.adm, ph.d., Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU

Igennem det seneste årti, har den danske social- og beskæftigelsespolitik for borgere på kanten af arbejdsmarkedet været under kraftig reformering, og både indhold og den politiske diskurs på området har forandret sig betydeligt. Reformerne repræsenterer et indholdsmæssigt og ideologisk paradigmeskift, der bl.a. handler om en ændret opfattelse af hvem, der er berettiget til hjælp og økonomisk underhold fra staten, og hvem der ikke er. Fælles for reformerne er, at de i høj grad betoner individets pligt til at deltage på arbejdsmarkedet eller alternativt i aktive tilbud. Reformerne indeholder også en stærk moralsk diskurs, som handler om, at den gode samfundsborger bidrager aktivt på arbejdsmarkedet eller i hvert fald arbejder målrettet på at gøre det. I oplægget sættes fokus på, hvordan vi kan forstå og forklare de seneste 10 års udvikling på området, og oplægget rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en ny diskurs på det socialpolitiske område.

LOKALE F

Tilbage til tidsplan

C5 -Udvikling af rollen som koordinerende sagsbehandler – set i et borgerperspektiv

Per Westersø, Lektor i socialt arbejde, VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Lone Vesterby, Lektor i socialt arbejde, VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro og Ditte Marie Klee Haddad, jobformidler og ansat i et Jobcenter.

Workshoppen diskuterer, hvordan borgere, frontmedarbejdere og ledelse kan bidrage til at udvikle og kvalificere rollen som koordinerende sagsbehandler på beskæftigelsesområdet – gennem borger involvering. Det er på baggrund af et forsknings- og udviklingsprojekt om den koordinerende sagsbehandler, der gennemføres i samarbejde med borgere, ansatte og ledere i et Jobcenter. Projektet undersøger de eksisterende normer, rutiner og praksis på beskæftigelsesområdet, og det involverer ledige og aktivitetsparate borgere, 7 – 8 socialrådgivere/ koordinerende sagsbehandlere og 7-8 ledere fra et Jobcenter.

Borgere fungerer som ”triggers for learning” gennem en ”snowballing-proces”, hvor borgernes udsagn og oplevelser ”rulles op” i styringskæden og hvor der hele tiden på det næste niveau kræves en refleksion over disse udsagn.

LOKALE 22

» Oplæg (pdf)

Tilbage til tidsplan

C6 - Omsorgstræthed: fagligt hjerteblod under pres

Bo Snedker Boman, psykolog, specialist og supervisor i klinisk psykologi

At hjælpe andre mennesker er meningsfuldt og interessant. Og på en god dag spiller det hele. Effekten er faglig stolthed og glæde ved arbejdet. Jeg gjorde det faktisk godt! På en dårlig dag kan det være opslidende og anstrengende at være professionel mellem borgeres forventninger, politiske takter og egne og kollegers forestillinger om, hvordan og hvornår man er en dygtig socialrådgiver. Så mange relationer, så meget at lytte på, et konstant krydspres, – jeg bliver træt i hovedet. Effekten kan være udmattelse og omsorgstræthed.
I denne workshop vil omsorgstræthed som begreb og virkelighed blive præsenteret og drøftet sammen med en række overvejelser over, hvad der kan og bør gøres ved det!

LOKALE J

Tilbage til tidsplan

C7 - Hvordan styrkes den socialfaglige kvalitet I sagsbehandlingen på det mest specialiserede socialområde?

Rie Buchardt, konsulent, Nina Larsen, konsulent og Jan Christensen, kontorchef, alle i VISO

Mangler du viden om, hvordan den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen kan styrkes i de mest komplekse sager på det specialiserede socialområde? Sagerne er bl.a. kendetegnet ved et mangeårigt sagsforløb, højt konfliktniveau, samarbejdsvanskeligheder og afprøvning af flere indsatser. VISO har siden 2018 tilbudt kommunerne rådgivning i, hvordan man konkret i sagsbehandlingen kan arbejde med disse problemstillinger på enkeltsagsniveau. VISO sætter i denne workshop spot på de elementer og redskaber, der kan styrke den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. Dette sker ud fra de erfaringer og viden, VISO har fra sin rådgivning, samt ud fra Socialstyrelsens store viden om sagsbehandling.

LOKALE G

Tilbage til tidsplan

C8 - Digitalisering af socialt arbejde

Gitte Sommer Harrits, forsknings- og udviklingschef, ph.d., VIA University College, Solvejg Lund, leder af familierådgivningen i Silkeborg Kommune, Sussie Rasmussen, teamleder, Silkeborg Kommune, og Sanne Dalgaard, projektkoordinator, TrygFondens Børneforskningscenter

Prædiktive risikomodeller er statistiske redskaber, som langsomt vinder frem i det danske velfærdssystem. Når en socialrådgiver skal træffe en beslutning på basis af en underretning om et barn, konfronteres hun ofte med data, der tilgås i forskellige fagsystemer. Dette er en tidskrævende proces med risiko for, at vigtige oplysninger overses. Det er her prædiktive risikomodeller kan være en hjælp. Det er et redskab, der systematisk gennemgår data om familien og barnet og leder efter mønstre, som kan indikere om barnet er udsat. Ved at kombinere redskabet med det socialfaglige skøn, er det vores mål at bidrage til kvaliteten i de beslutninger, der træffes. VIA University College, TrygFondens Børneforskningscenter, TrygFonden, Silkeborg og Hjørring kommuner samarbejder om udviklingen af redskabet. På workshoppen præsenteres foreløbige erfaringer, og der lægges op til en snak om potentialer og udfordringer med anvendelsen.

LOKALE 23

Tilbage til tidsplan

C9 - Samskabende samtaler – en procesmetode i arbejdet med og ikke om børn/unge

Tommy Jochim-Vitcetz, myndighedssocialrådgiver i Børn og unge, og Christian Olsen,
socialrådgiver, begge Køge Kommune

Kom og oplev en metode der skaber plads til lige netop din tilgang i arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier, uanset din metode og dit formål. En metode, der automatisk skaber en nysgerrighed og åbenhed og låner ord til både barnet, den unge og familierne. En metode, der sikrer, at forældrene tager ansvar over barnets stemme frem for blot at affeje børnesamtalen som et element, vi sagsbehandlere har skabt, og som blot er en oversættelse af deres barn.

Formålet med denne workshop er at invitere dig ind i et univers, hvor kreativitet, gennemsigtighed og menneskelighed bliver omdrejningspunktet, hvor notatpligten ikke bliver en udfordring, men et redskab til at fremme samarbejdet og forståelsen af sagen og processen hos både forældre, børn og unge. Hvor barnets og borgerens perspektiv kommer før børne- og borgerperspektivet.
Se mere her socialive.dk.

LOKALE D

Tilbage til tidsplan

C10 - Beskæftigelse og traumatiserede flygtninge – Ny viden og gode metoder

Anja Weber Stendal, seniorrådgiver, og Maja Gammelgaard, programansvarlig projektleder, begge Dansk Flygtningehjælp

Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp har lavet en omfattende undersøgelse af virkningsfulde beskæftigelsesindsatser for udsatte og traumatiserede flygtninge. Workshoppen vil på den baggrund stille skarpt på, hvad der virker i det beskæftigelsesrettede arbejde med flygtninge med traumer og formidle gode eksempler og læring fra indsatser i Norden. Derefter vil vi fortælle om, hvordan man konkret kan tilrettelægge en indsats, der virker. Et af undersøgelsens eksempler på lovende praksis – Dansk Flygtningehjælps egen indsats Business Training – vil beskrive deres systematiske arbejde med borgere og virksomheder.

Workshoppen vil derefter lægge op til dialog og erfaringsudveksling om udfordringer, men især om muligheder i beskæftigelsesarbejdet for målgruppen.

LOKALE 6

Tilbage til tidsplan

C11 - Fremskudt funktion fra psykiatrien – styrkelse og udvikling af samarbejde om børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark

Sisi Ploug Pedersen og Aldin Lemes, begge tværkommunale projektkonsulenter, Psykiatriadministrationen i Vejle og Middelfart kommuner

Projekt ’Fremskudt Funktion fra Psykiatrien’ skal fra 2019 til 2021 opkvalificere regionale og kommunale medarbejdere til at understøtte, styrke og udvikle samarbejdet om børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark. Vi skal forebygge, at børnene og de unge står uden indsatser, fordi de ikke er i målgruppen for psykiatrien og er svære at løfte for kommunerne uden sparring fra psykiatrien. Målgruppen er børn og unge, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien men for intensiv indsats i nærmiljøet. Børnene skal bevare tilknytningen til hverdagslivet, og familien skal opleve et godt samarbejde mellem psykiatrien og kommunen. Der etableres bl.a. tværsektorielle sparringsteams, og målet er at udvikle en permanent samarbejdsmodel. Workshoppen giver status på projektet og fortæller om mønstre i sagerne på sparringsteammøderne.

LOKALE E

Tilbage til tidsplan

C12 - Er desværre aflyst

Er desværre aflyst

Tilbage til tidsplan

C13 - "Kan vi lykkes med vidensbaseret socialt arbejde?" Perspektiver fra en praktiker, leder og forsker

Leif Tøfting Kongsgaard, faglig direktør i Væksthuset, Martin Borch, afdelingsleder i Job og Sundhed, Aarhus Kommune og Stina Kruuse, socialrådgiver i Jobcenter Odder

Debatten peger på, at det er et fælles ansvar og en nødvendighed, at vi arbejder vidensbaseret, for at vi kan forbedre effekterne af velfærdsarbejdet. Men hvem har ansvar for, hvad og hvordan vi kan gøre det? Hvad tæller som gyldig viden? Og hvad er effekter og forbedringer? Med udgangspunkt i erfaringer fra forskning, ledelse og praksis vil vi invitere til dialog og diskussion om perspektiver på:

  • hvilke krav stiller det til organisationen, og hvilke beslutninger skal der tages, for at der kan arbejdes vidensbaseret i organisationen
  • praksiserfaring med at arbejde vidensbaseret i opfølgningsarbejdet som koordinerende sagsbehandler
  • hvordan møder om vidensdeling kan understøtte, at medarbejdere arbejder efter beskæftigelsespolitiske mål, og hvad man som afdelingsleder kan gøre i den forbindelse

LOKALE 28-29

» Oplæg (pdf)

Tilbage til tidsplan

C14 - ”Så kan de lære det” – workshop om lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Sebrina Blaaberg, socialrådgiver og retskoordinator og Maria Kumari Lauridsen, socialrådgiver og souschef, begge i Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune

Alle handlinger har konsekvenser, og unge mennesker har godt af at vaske en brandbil – sådan lød debatten før og under indførelsen af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Loven har en massiv påvirkning af arbejdet med udsatte unge, og påvirker vores rolle og handlemuligheder som myndighed.

Den 1. januar 2019 trådte Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet i kraft. Med den nye lovgivning følger også en parallellovgivning til Serviceloven for børn og unge, der er mistænkt eller dømt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. I workshoppen arbejder vi med: Hvad indebærer den nye lovgivning egentlig? Hvordan fastholder vi som socialrådgivere et helhedsorienteret syn på barnet? Og hvordan sikrer vi god vejledning?

Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune deltager hvert år i 1800 afhøringer, grundlovsforhør og fristforlængelser med børn under 18 år. Workshoppen tager afsæt i Den Sociale Døgnvagts erfaringer og består af en praksisnær gennemgang af den nye lovgivning, casearbejde og drøftelse.

LOKALE 26

Tilbage til tidsplan

C15 - Hvordan opnår et kvindekrisecenter - Bedre samarbejde med samarbejdspartnerne?

Sølva Andersen, forstander og Jamila Benemar, begge fra Hanne Mariehjemmet i Roskilde

Hvordan styrker vi samarbejdet mellem kommunerne og krisecentret Hanne Mariehjemmet, så vi opnår et tæt og godt samarbejde med kommunerne? Vi oplever, at der er stort forskel i samarbejdet med de forskellige kommuner.

Hvordan koordineres en sag bedst muligt i forbindelse med indflytning, ophold og udflytning? Hvordan opnår vi tæt opfølgning med kommunerne, psykiatrien, misbrugscentre, sundhedssektoren – især efter, at kvinderne er udskrevet fra krisecentret (efterværn)? Der skal meget mere fokus på efterværn. Vi oplevere, at kvinderne bliver ’glemt’, efter at de er udskrevet fra krisecenteret.

LOKALE 27

Tilbage til tidsplan

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. Socialrådgiverdage?

Kontakt konsulent Nicolai Paulsen
np@socialraadgiverne.dk
Tel. 3338 6168