Blok E

Rikke Janaki Troelsen, socialrådgiver & FTR i Jobcenter København, Sara Mujinovic, socialrådgiver & aktivist i de sociale modstandsbevægelser, Marianne Frahm-Rasmussen, antropolog & pårørende til syg i ressourceforløb, Ulla Curdt, fleksjobber ansat i ForRetssikkerhed, foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp og Adam Johansen, bisidder, Næstehjælperne

Tilbage i sommeren 2017 oplevede vi i jobcenter København meget stor kritik og demonstrationer arrangeret af borgergruppe, som havde mange dårlige oplevelser af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Vi socialrådgivere, der arbejder i jobcenteret, skrev et indlæg til Information og stillede op til interview om de forhold, som vi arbejdede under i jobcenteret, som svar på den massive kritik. Det oplevede vi en stor anerkendelse for.

Men vi havde brug for en mere indgående dialog med borgerne om kritikken af sagsbehandlingen. Vi ville gerne ud over de åbenlyse ressourceudfordringer, forstå mere om, hvad den massive kritik drejede sig om og få mulighed for bedre at forstå, hvilke oplevelse, borgerne har, og finde ud af, hvordan vi evt. kunne gøre det bedre. Det blev starten på en række møder i en arbejdsgruppe, der hedder ”Våbenhvile & dialog”, og består af 3 socialrådgiver og 3 fra de sociale modstandsbevægelser. Møderne mundede ud i en workshop, hvor vi inviterede 15 socialrådgivere og 15 borgere der sad i samme rum.

Alt i alt handler det om at komme tættere på hinanden og forsøge at få et samarbejde, hvor vi kan tale om udfordringerne ansigt til ansigt, høre hinandens perspektiver og lære af det.

LOKALE 20

Tilbage til tidsplan

Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, Mette Blauenfeldt, socialrådgiver, sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration, og Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Fattigdommen i Danmark er steget brat i de sidste 4 år. Løkke-regeringen afskaffede fattigdomsgrænsen og efter to år var antallet af fattige steget med en tredjedel til over 200.000. Alvorlig fattigdom er nu et reelt problem i Danmark og endda med en etnisk skævhed, fordi de laveste ydelser er rettet mod flygtninge og familiesammenførte. Især børnefattigdommen er steget, fordi lave ydelser i særlig grad rammer de enlige forsørgere. Fattigdommen giver alvorlige problemer – marginalisering, ophobede afsavn, sociale problemer, risiko for omsorgssvigt på grund af fattigdommen etc. Og på langt sigt også meget dårligere udsigter for børnene i de ramte familier.

Hvordan møder vi fattigdommen i hverdagen som socialrådgivere? Hvad har vi af erfaringer med den nu? Hvordan tackler vi den i vores arbejde?

Og hvad skal der gøres politisk: Hvad gør den nye regering? Vil den knække kurven?

LOKALE G

Tilbage til tidsplan

Claus Jørgensen, leder af Familieafdelingen, Gladsaxe Kommune, Lena Marie Munk Troldborg, afdelingsleder, Ikast-Brande Kommune, Frej Lykke Andersen, udviklingskonsulent, Ikast-Brande Kommune, og Heidi Dieu, socialrådgiver, Guldborgsund Kommune

Gladsaxe, Ikast-Brande og Guldborgsund har et fælles frikommuneforsøg med fritagelser fra proces- og dokumentationskrav i lovgivningen ift. børnesamtaler, §50-undersøgelser og handleplaner. I stedet arbejder hver kommune efter andre arbejdsgange for samtaler, inddragelse, opfølgning og socialfaglige vurderinger. Det handler om at komme hurtigere fra bekymring til handling – bedre at kunne give børnene hjælp til en chance i livet.

Vi skaber en ny socialfaglig praksis i myndighedsarbejdet på børne- og familieområdet, der bygger på viden, dialog og tillid – og fokus på relationer. Barnets liv, ve og vel sættes altid først, og en central præmis er, at en styrket inddragelse af familie og netværk anses som den bedste vej til forandring.

De tre kommuner arbejder med forskellige metoder i realiseringen af forsøget, og der er mange erfaringer og resultater, som vi rigtig gerne vil dele og have feedback på.

LOKALE F

Tilbage til tidsplan

Jannie Bertz, socialrådgiver

”Mange af dem ved jo alligevel ikke, hvad der er bedst for dem. De har jo taget nogle dumme valg, så hvis jeg bare lige gjorde sådan her, så vil det være for det bedste. Det kan de jo også se bagefter.”

Brugerinddragelsen, ’Borgeren er ekspert i eget liv’, borgerens plan – osv osv. Vi nikker alle sammen samtykkende til vigtigheden. Vi føler måske, at vi som faggruppe er nogle af dem (de eneste?), der virkelig sætter en ære i at sætte brugerinddragelsen forrest! Det er indbegrebet af faglighed for os. Men helt ærligt, er det ikke også nogle gange ekstremt dilemmafyldt? Ville det ikke bare være nemmere, hvis vi lod den ligge lidt? Så kunne vi få ting gjort, så ville planen køre.

I denne workshop skaber vi et rum til at kunne tale om dilemmaerne, og om alle de gange, hvor vi gjorde noget udenom borgeren – fordi det var det bedste at gøre! Vi shamer ikke hinanden og vi laver ikke en gabestok, fordi vi har alle været der. Vi lukker døren og bliver ærlige og måske – uh, pas på! – ufaglige i et kort øjeblik, og giver hinanden plads til det.

LOKALE 21

Tilbage til tidsplan

Bente Kloster, konsulent, Jobsekretariatet, Christina Hansen, socialrådgiver, Uddannelseshuset, Kamilla Stiller, socialrådgiver, Specialgruppen og Susanne Lorentzen, konsulent, Socialsekretariatet, alle Aalborg Kommune

Særlig Indsats i Aalborg Kommune har været i gang i mere end 2 år. Indsatsen er helhedsorienteret og forankret i et styrket samarbejde internt i forvaltningen og med borger og botilbud.
Indsatsens pejlemærker er bl.a.:

• Fastsættelse af mål og delmål, der understøtter sammenhæng og fælles mål og indsatser
• Fællesmøder, der har fokus på indsatser og sparring/supervision
• Hyppige fælles opfølgning med jobcenterrådgiver og rådgiver fra socialafdelingen
• Ledelsesmæssig understøttelse og fokus

Der er både gode faglige og økonomiske resultater med den fælles indsats. Workshoppen præsenterer indsatsens principper, erfaringer, resultater, potentiale, udfordringer og status – der inkluderer myndighed, udføre og borgeren selv.

LOKALE 29

Tilbage til tidsplan

Anne Louise Kronborg, udviklingskonsulent

Workshoppen giver oplæg om, hvad CTI er, og hvordan CTI foreskriver, at man som socialarbejder arbejder med netværksinddragelse. CTI-metoden er ved at vinde indpas i Danmark, da den er evidensbaseret, og evalueringen af CTI i en dansk kontekst viser gode resultater. For at CTI kan lykkes, er det vigtigt, at socialarbejderen evner at afklare og intervenere i forhold til borgerens netværk. Workshoppen vil derfor indeholde en introduktion til CTI-metoden og have fokus på netværksinddragelse, som kan danne baggrund for en diskussion af både CTI og netværksinddragelse i socialt arbejde i andre sammenhænge.

Afholder af oplæg er certificeret CTI-underviser og underviser i Socialstyrelsens projekt om CTI i overgangen til og fastholdelse i job.

LOKALE 22

Tilbage til tidsplan

Ingelise Nielsen og Mette Finnedal Hansen, begge behandlingskoordinatorer, og Ann Berit Christensen, familieplejer/træningsfamilie

En plejemor vil fortælle, hvordan det i praksis fungerer for hende og hendes familie at være en del af et intensivt behandlingsforløb for et barn/ung. Der arbejdes helhedsorienteret ud fra en vidensbaseret og systematisk tilgang med barnet/ den unge, biologisk familie og plejefamilie. Vi vil komme med vores bud på, hvordan det kan lykkes at have behandlingskrævende børn og unge i familiepleje. Hvilke strategier og værktøjer kommer i spil. Desuden anvendelsen af tests til vurdering af sociale, adfærdsmæssige og emotionelle færdigheder samt daglige adfærdsregistreringer. Metoderne tager udgangspunkt i evidensbaserede behandlings programmer som TFCO, KEEP, FFT og COOLKIDS.

LOKALE 23

Tilbage til tidsplan

Pernille Vamberg Delfs, familieterapeut og projektleder, og Sofie Bødker Tegllund, familieterapeut

Projekt ” Børn som aktør” bidrager med et nyt og konkret bud på, hvordan samarbejdet med børn og familier kan gentænkes, så barnets stemme bliver omdrejningspunkt for dialogen og de tiltag, der iværksættes med og omkring børnene. Intentionen er, at barnets perspektiv skal fylde mere i dialogen med professionelle samtidig med, at barnet i højere grad føler sig forstået, hørt og inddraget.

Projektet er nyskabende i at kombinere narrative og mentaliserende behandlingsformer med børns egenproducerede, digitale hverdagsfortællinger i behandlingsindsatser.

Projektet inddrager digitale redskaber i behandlingsarbejdet, hvor børnene eksempelvis producerer små film. På den måde får børnene en udtryksform, der både er tæt på deres hverdagsliv og deres perspektiver og samtidig kan fastholdes over tid. På workshoppen vil vi fortælle mere om de fund, der er gjort i forbindelse med projektet samt præsentere den praksis, vi har udviklet.

LOKALE 26

Tilbage til tidsplan

Anne Holleufer og Alec James McCollin, begge familieterapeuter, Børnecentret, Aarhus Kommune

Når et barn lever med vold i familien, har det store konsekvenser – både i forhold til barnets trivsel her og nu, men også i forhold til barnets udvikling og fremtid. Det har længe været velbeskrevet, hvordan børn, der udsættes for eller overværer vold, bliver traumatiserede og udvikler en række efterreaktioner. I ”Indsats mod Vold” i Børnecentret i Aarhus Kommune arbejder vi med familier, hvor der er, eller har været, vold i de nære relationer. Vi er optaget af, hvordan vi bedst muligt kan tale med forældre og børn om de traumatiske oplevelser, de har haft i forhold til vold.

• Hvordan kan man bedst muligt tale med familierne om det svære og samtidig have øje for at styrke dem som familie og som enkeltindivider?
• Hvordan kan vi være med til at genopbygge tillid og forsoning og modvirke den splittelse, som vold i familien skaber?
• Hvordan kan samtaler om traumer være med til at støtte forældre og børn, så de ikke blot føler sig som hjælpeløse ofre, hvilket kan være med til at fastholde dem i en følelse af håbløshed og negative identitets konklusioner.

Vi vil i oplægget beskrive, hvordan vi konkret arbejder i familier, der er voldsramte og traumatiserede.

LOKALE 27

Tilbage til tidsplan

Signe Steensbæk, socialrådgiver og cand.soc., lektor, Københavns Professionshøjskole, Charlotte Vange Løvstad, socialrådgiver og cand.soc., lektor, VIA University College, samt medlemmer af redaktionen på ’Uden for Nummer’

’Uden for nummers’ workshop handler om, hvordan forskning og praksis forbinder sig med hinanden, når socialrådgivere skifter fra praksis til forskning. To socialrådgivere fortæller om, hvordan dette skifte har påvirket dem, og hvorfor det er så vigtigt at bevare forskning med og om praksis i deres virke. Det handler om at nå ud til socialrådgiverne, uanset om de arbejder med udsatte børn/unge/familier, marginaliserede voksne, arbejdsløse, eller andet. Det handler om at få tæmmet forskningens mange spørgsmål og ikke mindst om, hvordan forskningsresultater og indsigter omsættes og formidles, så forskningen også får betydning for socialt arbejdes praksis. Dette fokus er helt centralt for den redaktionelle linje der lægges i tidsskriftet ’Uden for Nummer’. Spørgsmålet er om det lykkes? Så kom og diskuter med socialrådgivere, der har prøvet skiftet fra praksis til forskning – og med redaktionen på ’Uden for nummer’.

LOKALE 28

Tilbage til tidsplan

Peter Dyrbye, fagspecialist i Schultz

Socialrådgivere og andre offentligt ansatte kommer ind imellem ud for konflikter med utilfredse borgere, som kan finde på at reagere med trusler eller chikane. Det er i de senere år blevet stadig mere udbredt på internettet og de sociale medier. For at imødegå dette problem har Folketinget udbygget og strammet de strafferetlige sanktioner. Men kender du reglerne? Ved du ,hvornår en situation kan være omfattet? På workshoppen gennemgås reglerne med praktiske eksempler. Til sidst diskuterer vi hvornår det er rimeligt, at en borger straffes for chikane, og hvornår der er tale om en adfærd, som bør accepteres af hensyn til ytringsfriheden og den enkelte borgers mulighed for at kritisere det offentlige.

LOKALE H

» Oplæg (pdf)

Tilbage til tidsplan

Sabina Jæger, lektor, UC Syd, og Bo Morthorst Rasmussen, docent og leder af forskningsprogram Socialt arbejde, Socialpædagogik og Forvaltning, UC Syd

Forskningsprojektet har undersøgt og sammenlignet danske professioners etiske grundlag og værdier ud fra en international antagelse om (WHO 2010), at der er brug for en tværfaglig og tværprofessionel etik. Undersøgelsen finder ikke overraskende, at de danske professioner, herunder socialrådgiverne, pædagogerne, sygeplejerskerne og lægernes etik alene forholder sig til sig selv og deres elever, patienter, borgere eller klienter. Og etikken i meget begrænset omfang forholder sig til hinanden og den organisation, de er ansat i. På baggrund af professionernes etiske grundlag opstilles et udkast til en fælles tværfaglig og tværprofessionel etik. Undersøgelsen publiceres som et kapitel i en bog fra Reitzel om etik til socialrådgivere medio 2019.

LOKALE D-E

Tilbage til tidsplan