F1 - Vold i kærlighedens navn [obs: filmen vises fra kl. 13.10]

Christina Rosendahl, Instruktør,  produktionsselskab Sonntag Pictures, Sara Stockmann, producent, filmens varighed 76 min.

33.000 kvinder bliver årligt udsat for partnervold. 2000 af dem kommer på krisecenter. Nogle af dem på det københavnske krisecenter Danner, der har plads til 18 kvinder og 18 børn.

I filmen møder man fem forskellige kvinder, der bor på Danner. De er alle fem forskellige steder i deres proces med bryde ud af en voldelig relation. Nogle af kvinderne har boet på krisecentret i få måneder. Andre i mere end et år. Tre af kvinderne flytter ind på krisecentret sammen med deres børn. Bag de trygge mure og i samtaler med socialrådgiverne og psykologerne samler de fem kvinder kræfter og finder styrken til at rejse sig igen. Her bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og får hjælp til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter. For mange af dem er især den psykiske vold den, der er sværest at lægge bag sig.

AUDITORIUM

Tilbage til tidsplan

F2 - ’Hovedloven’ – en ny, samlet lov til borgere med sammensatte problemer!

Christine Brochdorf, kommunaldirektør, Egedal Kommune, og Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

’Hovedloven’ er på vej! I december 2018 blev alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten enige om at skabe ”helhedsindsats for borgere med komplekse problemer” med en helt ny ’Hovedlov’. Den samler indsatser fra 7 love (Serviceloven, LAB, Sygedagpengeloven, Sundhedsloven, Lov om indsats for unge under 25 år, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt lov om specialundervisning for voksne) og er rettet mod borgere med sammensatte problemer, der skal have hjælp fra flere love. Borgerne skal – hvis de selv ønsker det – kunne få en samlet udredning, planlægning og indsats efter ’Hovedloven’. Loven kan dermed blive en dramatisk ændring af hele tilgangen til disse mennesker.

Workshoppen vil præsentere de hidtidige oplæg til ’Hovedloven’ og diskutere dens vidtrækkende konsekvenser for mødet med borgerne, for udviklingen af den kommunale organisation og indsats og for socialrådgivernes faglighed.
Mads Bilstrup og Christine Brochdorf er begge medlemmer af Finansministeriets følgegruppe for ’Hovedloven’, der forbereder loven.

LOKALE J

Tilbage til tidsplan

F3 - Er desværre aflyst

Er desværre aflyst.

Tilbage til tidsplan

F4 - Udviklingen i beskæftigelsesindsatsen - Fra regelorientering til borgerorientering

Mette Laurberg Jensen, politisk konsulent, socialrådgiver, cand.soc., Dansk Socialrådgiverforening

Forenklingen af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) giver mulighed for i højere grad at sætte medarbejdernes faglighed i spil, så de kan yde en meningsfuld og helhedsorienteret indsats for borgerne, men det kræver også nye måder at styre indsatsen på. I projektet ’Forenklet Beskæftigelsesindsats – fra regelorientering til borgerorientering’ følger vi blandt andet medarbejdere og ledere i fire kommuners jobcentre, der arbejder med at implementere LAB og en lokal omstilling af indsatsen – fra regelorientering til borgerorientering. Kommunerne i projektet arbejder med strategisk kompetenceudvikling og med samskabt styring, som er en metode til at få involveret flere led og niveauer i arbejdet med at få gjort op med unødvendigt bureaukrati og finde nye og bedre måder at arbejde på i praksis. Projektet er et samarbejde mellem KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal i regi af Fremfærd Borger. Vi vil fortælle overordnet om projektet og metoden samskabt styring, og lægge op til dialog om hvilke muligheder denne udvikling giver socialrådgiverne?

LOKALE 20

Tilbage til tidsplan

F5 - Pitstop – kollegial refleksion og læring i en travl arbejdsdag

Karin Skov Larsen og Grit Lauervig Kierstein, begge undervisere på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Vil du lære en metode, som giver en effektiv kollegial refleksion, og hvor du kommer ned i tempo i en travl arbejdsdag?

Metoden fremmer selvrefleksion og kan bidrage med nye handlemuligheder i forhold til komplekse faglige problemstillinger eller til forberedelse af vanskelige møder mv. Det foregår kollega til kollega i en dialogisk proces, med en på forhånd fastlagt struktur.

Workshoppen vil indeholde oplæg, refleksion og øvelser, hvor vi viser, hvordan metoden kan videreudvikle din socialrådgiverpraksis og forfine dine færdigheder, og du vil lære at anvende pitstop-metoden på din arbejdsplads.

LOKALE H

Tilbage til tidsplan

F6 - Det betaler sig: forebyggelse og håndtering af økonomi- og gældsproblemer

Karina Nørager, socialrådgiver, Udvidet økonomisk rådgivning, Aalborg Kommuner, Malene Eskildsen, udviklingskonsulent og Camilla Mønsted, Økonomi- og gældsrådgivning, begge Forbrugerrådet Tænk

202.000 borgere er registreret som dårlige betalere i RKI, og hver 9. ung har gentagne betalingsproblemer. Gæld og rod i privatøkonomien rammer bredt, og konsekvenserne er utryghed, mistrivsel og bekymring i hverdagen, som står i vejen for at mestre livet på andre måder. Det giver omvendt ro og frigiver mentale ressourcer, når der er tryghed om økonomien og de basale behov. Workshoppen tilbyder inspiration til, hvordan forebyggelse og håndtering af økonomi- og gældsproblemer kan indgå i en helhedsorienteret socialfaglig indsats. Du får indsigt i:

  • omfang, årsager og konsekvenser af økonomi- og gældsproblemer
  • metoder til opsporing og forebyggelse af problemerne
  • redskaber til at støtte borgere i at ændre økonomisk og forbrugsadfærd
  • hvordan kommunen og frivillig økonomi- og gældsrådgivning kan samarbejde

LOKALE 21

Tilbage til tidsplan

F7 - Hvordan forebygger vi mest effektivt kriminalitet?

Flemming Wridt Jensen, videnskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd

Hvad er særlig væsentligt at være opmærksom på i tilrettelæggelsen af forebyggende indsatser? Det vil Det Kriminalpræventive Råd, med udgangspunkt i international forskning på området, give et svar på. Rådet vil endvidere udfolde centrale konklusioner om social og udviklingsorienteret forebyggelse med fokus på individet, familien eller skolen og give bud på, hvad der virker i forebyggelsen af kriminalitet.

LOKALE 22

Tilbage til tidsplan

F8 - På vej mod en ny retning – Socialrådgivere og virksomhedssamarbejde

Edda Luth, uddannelseskoordinator for Diplom- og Akademiuddannelsen i beskæftigelse, og Thorsten Braun, lektor, VIA University College

Beskæftigelsespolitikken har i de senere år udviklet sig mod en langt mere virksomhedsrettet indsats, som dermed er blevet til et centralt element i den aktuelle kommunale beskæftigelsesindsats, også for borgere med andre problemer end ledighed. Det udvidede samarbejde med virksomhederne medfører både nye muligheder og udfordringer for socialrådgiverne i beskæftigelsesindsatsen.

Med udgangspunkt i vores erfaringer fra efter-og videreuddannelse i virksomhedssamarbejde, samt forskning om frontlinjearbejde og omsætning af beskæftigelsespolitik, deler vi i workshoppen empiri og foreløbige resultater fra igangværende forskningsprojekt om implementering af virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats i kommunal kontekst. På workshoppen vil vi have særligt fokus på beskæftigelsesfaglighed og kompetencebehov blandt medarbejdere i den virksomhedsrettede indsats.

LOKALE 23

Tilbage til tidsplan

F9 - (Flygtninge)livet på stand by

Mette Fenger, seniorrådgiver i Dansk Flygtningehjælp, og Mette Blauenfeldt, socialrådgiver, sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration

Fra 1. marts 2019 skal opholdstilladelser til flygtninge alene udstedes med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, og det skal fra begyndelsen af opholdet og løbende under opholdet i landet kommunikeres tydeligt over for flygtninge og deres familier, at retten til ophold i Danmark som udgangspunkt vil ophøre, når der ikke længere er et behov for beskyttelse.

I Dansk Flygtningehjælp oplever vi, at dette stigende politiske fokus på midlertidighed og hjemsendelse og udlændingemyndighedernes stigende inddragelser af opholdstilladelser skaber stor usikkerhed, frustration og afmagt blandt flygtninge. Situationen påvirker også sagsbehandlere, boligsociale medarbejdere og frivillige m.fl., der bliver modløse og kommer i tvivl om, hvordan de kan give den bedste støtte. I workshoppen tager vi følgende spørgsmål til behandling:

  • hvem er omfattet af lovændringen?
  • hvad ved vi om betydningen af midlertidighed for flygtninge?
  • hvordan arbejder vi fremadrettet med integration til glæde for både flygtninge og det danske samfund, hvis både flygtninge og integrationsmedarbejdere mister motivationen, fordi de ikke kan se formålet?

LOKALE 26

Tilbage til tidsplan

F10 - Er desværre aflyst

Er desværre aflyst

Tilbage til tidsplan

F11 - Borgercentreret kommunikation

Martin Hammershøj Olesen, adjunkt, ph.d., VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og Sabine Jørgensen, lektor, ph.d. Københavns Professionshøjskole, Institut for socialt arbejde.

Det er en udbredt opfattelse, at relationen mellem borger og socialrådgiver har betydning for kvalitet og resultat af socialt arbejde. Baggrunden kan være socialrådgiveres oplevelse af faglig mestring eller ”tiltro til egne faglige evner”, såvel som socialrådgiveres faktiske evner for at kommunikere borgercentreret. Workshoppen præsenterer resultater af en undersøgelse af 348 socialrådgivere. Fokus er på sammenhænge med socialrådgivernes erfaring, arbejdsmiljø og motivation. I workshoppen arbejder vi med interviewspørgsmål, der handler om 3 dimensioner; Udforskning af borgerens perspektiv, Samarbejde om information og beslutninger og Håndtering af kommunikative udfordringer.

LOKALE 28

Tilbage til tidsplan

F12 - Er desværre aflyst

Er desværre aflyst.

Tilbage til tidsplan

F13 - Hvad børn ikke ved... Har de ondt af

Karen Glistrup, selvstændig socialrådgiver

Børn sanser alt, og de har brug for, at vi er sammen med dem om den virkelighed, de er en del af.

Børn i sårbare familier udvikler strategier for mestring… og for overlevelse i det meningsløse. Nogle børns strategier kan ses i et sårbart sind eller en forstyrret adfærd. Andre skjuler blot smerten… ligesom deres forældre gør det. Bagved ligger følelser af skyld, skam og forkerthed. Hvordan snakker vi med børnene om de allersværeste ting?

Siden 90’erme har jeg i psykiatrien, kommune, lægepraksis og i egen klinik hjulpet forældre med at få taget hul på snakken med deres børn. Og jeg har snakket med børn om forældres psykiske sygdomme, misbrug, vold, selvmord mv. Denne workshop giver inspiration til, hvordan du med en enkel tilgang kan hjælpe forældre med at få brudt fortielserne i familien. Hør også, hvordan bogen ’Snak om det… med alle børn’ kan hjælpe forældre til SELV at få snakket med deres børn.

LOKALE G

Tilbage til tidsplan

F14 - Den gode netværksanbringelse er mere end en udfordring

Sabina Jæger, lektor, UC Syd og Bo Morthorst Rasmussen, docent og leder af forskningsprogram Socialt arbejde, Socialpædagogik og Forvaltning, UC Syd

Der er mange kommuner, der prioriterer netværksanbringelser. Det er der både forskningsmæssige og økonomiske grunde til, men der er samtidigt mange faglige og etiske udfordringer. Det casebaserede forskningsprojekt (2018-20) undersøger 8- 12 sagsforløb med dokumentanalyse og interview med socialrådgiverne, familieplejekonsulenterne, ledere, netværksfamilier og børnene for at finde frem til de vigtigste elementer i Den gode netværksanbringelse. Vi vil præsentere og diskuterede nogle af de foreløbige resultater fx rådgivernes tilbageholdenhed i forhold at gå ind i familiens konfliktfulde rum, ansvaret og kontrol i forbindelse med ’amatørsamarbejdet’, samværdsaftaler, netværksfamiliernes angst for at tale åbent med rådgiverne, den særlige støtte disse familier har brug for, mv.

LOKALE F

Tilbage til tidsplan

F15 - Børnehandicapudredningen

Inge Louv, selvstændig socialrådgiver

Socialstyrelsens BørneHandicapUdredning, BHU er fra 1.januar 2019 blevet justeret og er blevet mere integreret med ICS. Samtidig har Socialstyrelsen udarbejdet fire pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, som anvendes, når barnet udredes efter BHU, ved udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og når der laves handleplan. Med udgangspunkt i pejlemærkerne, den nye ICS-trekant og BørneHandicapUdredningen gennemgår vi de vigtigste justeringer og sætter fokus på den største ændring, nemlig ønsket om én handleplan og samtidig opfølgning på alle indsatser.

Efter et kort kig på udredning, faglig vurdering, formål og mål tager vi en drøftelse af, hvordan vi kan tilrettelægge indsatsen, så vi kan sikre ét barn – én handleplan med en fælles opfølgning med respekt for kun at videregive og udveksle nødvendige og relevante oplysninger aktørerne imellem.

Workshoppen er dialogbaseret og deltagernes egne erfaringer vil komme i spil.

LOKALE I

Tilbage til tidsplan

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. Socialrådgiverdage?

Kontakt sekretær Søs Ammentorp
sa@socialraadgiverne.dk
Tel. 3338 6160