DS til kommuner: Sverigesmodel er ikke et ”quick fix”
Mange kommuner glemmer det vigtige forarbejde, der er nøglen til Sverigesmodellens resultater i eksempelvis Herning Kommune, advarer DS, som nu giver en række råd til kommunerne om, hvad det kræver at implementere modellen ordentligt.
Herning Kommune var pioner for den såkaldte Sverigesmodel i Danmark. Modellen er kendetegnet ved blandt andet lave sagstal – 20-25 per socialrådgiver – fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familier og netværk, hyppigere opfølgning på sagerne og et tæt, tværsektorielt samarbejde.
En lang række kommuner har vist interesse for at indføre modellen, blandt andet på baggrund af de besparelser, Herning har opnået ved at arbejde ”svensk.”
Men mange af dem mangler fokus på det store forberedende arbejde, der ligger bag Sverigesmodellens resultater, mener Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt.
– Bedre koordination og mere opfølgning gør det altså ikke alene. Udvikling og opkvalificering af de sociale indsatser i kommunerne spiller en afgørende rolle i Sverigesmodellen, og det er ikke alle kommuner, som har haft nok opmærksomhed på dette i deres arbejde med at indføre modellen, siger han.
Dårlig implementering kan koste dyrt
Derfor sætter Niels Christian Barkholt sammen med chefkonsulent i Metodecentret, Simon Østergaard Møller, nu fokus på, hvordan kommunerne kan styrke deres implementering af Sverigesmodellen.
Metodecenteret har tidligere lavet en praksisrapport om Herning Kommunes overgang til at arbejde efter Sverigesmodellen, som er inspireret af erfaringer fra den svenske Borås Kommun.
– Det ville være både ærgerligt og dyrt, hvis kommuner – på baggrund af dårlig implementering – om nogle år står tilbage med en oplevelse af, at modellen ikke har virket for dem. Derfor skal vi justere med de erfaringer, vi har indtil nu, for at sikre ordentlig udfoldelse i kommunerne, siger Niels Christian Barkholt.
Rigtigt grebet an kan Sverigesmodellen give udsatte børn og familier en tidligere, fleksibel og langt mere sammenhængende hjælp. Men det kræver stor forberedelse, høj faglighed, faglig ledelse og en seriøs investeringsstrategi i kommunerne, understreger han.
– Det er vanskelige processer og ikke et quick fix til besparelser.