Velfærden halter
I løbet af de seneste syv år har Danmark fået 30.000 færre kommunalt ansatte. Det kan mærkes, og med omprioriteringsbidraget og mulige skattelettelser rundt om hjørnet er der desværre intet, der tyder på, at anstændig velfærd står på regeringens ønskeliste
I børnehaven sidder fireårige Josefine alene i hjørnet. Hun har været mut hele eftermiddagen. Men alene med 12 andre børn på stuen har pædagogen ikke haft tid til at høre ind til, hvad der er galt. En følelse af utilstrækkelighed rammer, da Josefine lidt efter bliver hentet.
På plejehjemmet giver social- og sundhedshjælperen hr. Sørensen ble på. Som alenevagt er der ikke altid tid til at hjælpe ham på toilettet i løbet af natten. Det er uværdigt, synes hjælperen, der gerne ville have haft tid til at blive lidt længere, da hr. Sørensen efterlades med et »godnat«.
Pædagogen og social- og sundhedshjælperen er langt fra alene. Hver dag må pædagoger og pædagogmedhjælpere, lærere, HK’ere, socialrådgivere og social- og sundhedsmedarbejdere gå på kompromis og se deres faglighed krænket. De føler, at de svigter de mennesker, de er uddannet til at hjælpe, pleje og drage omsorg om. Kan vi være det bekendt? Nej, det kan vi ikke. Men alt for mange steder er det desværre virkelighedens velfærd anno 2016.
Derfor vil FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening sammen insistere på, at kvaliteten kommer tilbage i vores velfærd. Vi må sammen modarbejde de kvalitetsforringelser, der sker, når der bliver skåret i ressourcerne i skolerne, i børnehaverne, på plejehjemmene, i jobcentrene, i hjemmeplejen og hos de socialt udsatte.
At vi er kommet hertil, bør dog ikke komme bag på nogen. I løbet af de seneste syv år har Danmark fået 30.000 færre kommunalt ansatte. Det kan mærkes, og med omprioriteringsbidraget og mulige skattelettelser rundt om hjørnet er der desværre intet, der tyder på, at anstændig velfærd står på regeringens ønskeliste.
Ulykkelige konsekvenser
Vi ser ulykkelige konsekvenser. Tidligere havde vi en tiltro til, at det danske velfærdssamfund foldede sig ud som et sikkerhedsnet og gav selv de mest udsatte borgere muligheden for et værdigt liv. Mange besparelser og effektiviseringer senere konstaterer vi, at der er kommet så store sprækker i sikkerhedsnettet, og et stadigt stigende antal mennesker falder igennem. Medarbejderne arbejder under et urimeligt pres, når de forsøger at gøre virkelighedens velfærd tålelig for borgerne. Nedslidning er en del af hverdagen, og flere medarbejdere end nogensinde før går ned med stress.
Der er langt fra de store ord om velfærdssamfundet på Christiansborg til hverdagen med nedskæring på nedskæring. Virkelighedens velfærd er langt fra det, som velfærds-Danmark burde stå for. Der er behov for en genopretningsplan.