Styrket indsats for udsatte børns trivsel kræver lovændring

Trivsel er en helt afgørende faktor for, at børn i skolen får udbytte af deres undervisning. Men cirka 15 pct. af alle børn oplever i løbet af deres skoletid så store sociale, personlige eller sundhedsmæssige udfordringer, at de får brug for hjælp fra voksne fagprofessionelle. Det svarer til fire børn i hver eneste folkeskoleklasse. Det viser undersøgelser fra SFI, der har set på børn og unges velfærd og trivsel.

Når børn har problemer i hjemmet eller ondt i livet, kan det skade både livskvalitet, skolegang og læring. Derfor er det afgørende, at der hurtigt og effektivt tages hånd om børnenes problemer. Det kræver et stærkt tværprofessionelt samarbejde bl.a. mellem lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, skolepsykologer, tandplejere, tale-høre-lærere, audiologopæder og skolesocialrådgivere på hver enkelt skole.

Ujævn og tilfældig praksis

Men hvis denne tværfaglige indsats skal sikres, er det nødvendigt, at kommunerne forpligtes på at lave strategier og faglige rum for det professionelle forebyggelsesarbejde mellem forskellige faggrupper ude på skolerne.

Det kræver en lovændring. I 2011 blev den forpligtelse, kommunerne tidligere havde på netop dette, nemlig fjernet, hvilket har resulteret i en ujævn og tilfældig praksis rundtom i landet. Derfor er det i dag langtfra alle skoler, som har et fast og velfungerende forum for de tværfaglige indsatser for udsatte børn.

Problemer skal tages i opløbet

På trods af, at fordelene ved et effektivt tværprofessionelt arbejde med børnene længe har været kendt, er rammerne for netop dette arbejde på de danske skoler blevet svækket.

I december 2015 understregede en evaluering fra Socialstyrelsen, at der er behov for at sikre et fast tværprofessionelt forum på skolerne for strukturerede dialoger mellem de forskellige fagprofessionelle og forældrene om hvert enkelt barn, der er bekymring for. Alligevel har politikerne ikke handlet.

Derfor er en række organisationer for ansatte i og omkring folkeskolen nu gået sammen for at udvikle en ny, styrket tilgang til arbejdet for udsatte elevers skolegang.

Traditionelt har tilgangen – lidt groft sagt – været at håndtere de sociale problemer, som var allermest synlige. Denne tilgang bør ændres, så vi i stedet kan sætte systematisk og professionelt ind langt tidligere.

Derved kan vi tage børnenes problemer allerede i opløbet, hvilket er en forudsætning for højere kvalitet.

Alle faggrupper skal naturligvis ikke involveres, hver gang et barn viser de første tegn på mistrivsel, men de skal være tilgængelige, hvis der bliver brug for dem. Hvis eksempelvis tandplejeren møder et barn, hvor tænderne er misligholdt, kan årsagen være sociale problemer i familien, som kalder på en koordineret indsats, hvor klasselærer og skolesocialrådgiver involveres.

Samtidig er det vigtigt, at de forebyggende niveauer i kommunen spiller sammen: Indsatserne på forvaltningsniveau og i PPR-regi skal spille direkte sammen med det tværfaglige samarbejde mellem lærere, skoleledere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, skolepsykologer, tandplejere, tale-høre-lærere, audiologopæder og socialrådgivere.

Vi skal kunne skabe korte og intensive indsatser omkring familierne, som får både barn og forældre tilbage på sporet. Det er et helt afgørende bidrag til at styrke den sociale mobilitet. Børns trivsel i skolen er afgørende både for det enkelte barn og for samfundet som helhed.

Loven må ændres, så den sikrer, at alle ressourcepersoner omkring barnet arbejder sammen om at sikre trivslen.