Skal vi tvangsadoptere børn uden at fortælle dem om det?

Debatten om tvangsadoption er blevet aktualiseret af DR-dokumentaren ”Aldrig mere mor”, der blev sendt på DR1 13/1. I debatten trænger spørgsmålet om åbenhed i adoptioner sig på.

Både i Danmark og resten af verden bliver socialt udsatte børn adopteret bort – også uden forældrenes samtykke. Loven lægger op til, at adoptionerne skal gennemføres som lukkede adoptioner, hvor der ikke er kontakt mellem biologisk familie og barnet, og hvor der ikke er sikkerhed for, at barnet bliver så meget som orienteret om, at det er adopteret.

Hvordan adoption benyttes som løsning af sociale problemer har enorm betydning. Det har betydning for de biologiske forældre samt deres samlede familie. Det har betydning for de håbefulde voksne, der gerne vil adoptere. Det har dog langt større betydning for det barn, der ikke har ønsket sig nogen adoption. Når der er tale om adoptioner uden samtykke fra de biologiske forældre, må det sikres, at barnets tarv altid kommer i første række.

Barnets behov for at kende sit ophav skal altid anerkendes. Derfor bør det være et mål at sikre mere åbenhed i forbindelse med tvangsadoption, så det adopterede barn kender til sin adoption og til det biologiske ophav. Loven på området bør således ændres.

Behov for et opgør

Barnets manglende retsstilling i den nuværende lovgivning står i total modsætning til al den viden, der ellers trækkes på, når vi taler om børn med særlige behov. Her er det gældende princip, at det er vigtigt for barnet og for barnets udvikling at bevare en relation til det biologiske ophav. Vi har alle set, hvor vigtigt det er for adopterede at have sikkerhed både omkring sin biologiske og sin rigtige familie, fx når vi har fulgt med i tv-programmer som ”Sporløs”.

Derfor er der behov for et opgør med tidligere tiders forestilling om, at adoptionen kan forties ”for barnets bedste”. I stedet skal der skabes et fundament for større grader af åbenhed, så barnet i dialog med sin nye familie kan skabe en identitet, hvor det at være adopteret og have viden om sit biologiske ophav er en del af fortællingen.

Erfaringer og forskning på området viser, at fortielser og hemmeligholdelse af adoptionen og den bagvedliggende fortælling om den viden, der er til rådighed, er til skade for barnet. Erfaringerne med at opdage, at man er adopteret i en sen alder, eller at den fortælling, man har fået, afviger fra sandheden, viser entydigt, at helt lukkede adoptioner skader. Som et minimum skal barnet have krav på viden om, at der har fundet en adoption sted.

Uden skyld og umyndiggørelse

Vi vil opfordre til, at adoption uden samtykke bliver gennemført som åbne adoptioner, der sikrer barnet retten til viden om adoptionen, retten til at kende sin historie og til at kende til sit biologiske ophav. Derudover skal barnet også have mulighed for at holde eller genoptage kontakt med den biologiske familie, når der er skabt en sikker tilknytning i den nye familie.

Det må efterfølgende drøftes og grundigt gennemtænkes, hvor vidtrækkende mulighederne for barnets kontakt med biologisk familie skal være.

Det kræver, at der snarest sættes et arbejde i gang, så reglerne om tvangsadoptioner i Danmark bliver ændret. Det vil med al sandsynlighed skabe grundlag for flere frivillige adoptioner uden den skyld, skam og umyndiggørelse, som forældre oplever ved en både lukket og tvungen bortadoption.

Intentionen i såvel transnationale som indenlandske adoptioner er at løse et problem og at hjælpe børn. Hvis den intention skal indfries, så indebærer det, at adoptioner skal gøres åbne.