Privatisering af sociale indsatser kan vise sig katastrofal
Regeringen må droppe sin forkærlighed for privatiseringer på det sociale områder og se mod kommunerne, hvor offentlige investeringer skaber merværdi for både de udsatte og samfundet.
Regeringen sender rigtige signaler, men det er kommunerne, der for alvor rykker for at sikre velfærden i fremtiden.
Velfærdssamfundet er en historisk succes, som har løftet, understøttet og hjulpet mennesker med at håndtere deres udfordringer.
Et ordentligt socialt sikkerhedsnet gavner ikke kun de borgere, der er udsatte i dag, men også alle os andre, der risikerer at blive det i morgen, om det så er på grund af pludselig sygdom, udvikling af depression eller en fyreseddel, der vælter os omkuld.
Socialpolitikken er under beskydning
Det er vigtigt at huske på i en tid, hvor socialpolitikken er under beskydning fra flere sider.
På det seneste har medierne kørt historier om, at vi ikke kender effekten af de 45 milliarder kroner, der hvert år går til sociale indsatser – og politikere har fulgt op med kritik.
Problemet er blot, at det er forkert. Vi ved, at sociale indsatser virker, og selvom vi som socialrådgivere selvfølgelig kunne ønske os mere systematiseret viden, betyder det ikke, at pengene er spildt, eller at vi kan skære i bevillingerne, uden det går ud over kvaliteten.
Faktisk skal vi vende problemstillingen på hovedet, for rundt om i landet er flere kommuner i fuld gang med at poste penge i socialt arbejde.
De trodser effektiviseringsbidraget og refusionsreformens økonomiske spændetrøje og investerer i menneskers udvikling med en tidlig og bedre indsats. Det gælder for eksempel i Aabenraa, som både har oprettet nye tilbud målrettet borgerne og ansat flere socialrådgivere i jobcentret.
Det frigiver tid, så medarbejderne kan inddrage borgerne, lytte til deres bekymringer og udfordringer og behandle dem som hele mennesker. På et enkelt år betød det, at 500 ud af 1000 aktivitetsparate borgere kom væk fra kontanthjælp.
Et andet eksempel er Herning, der ved at ansætte flere socialrådgivere til arbejdet med udsatte børn og unge har frigivet ressourcer, så medarbejderne nu kan foretage dobbelt så mange opfølgende samtaler med børnene som tidligere.
Samtidig sætter de tidligere ind med hjælp og støtte og har nedbragt antallet af tunge anbringelser på institution med 80 procent. Begge kommuner har som en sideeffekt sparet millioner af kroner, og det samme billede ser vi andre steder, hvor kommuner investerer i socialt arbejde – det betaler sig både menneskeligt og økonomisk.
Lær af fejlene fra England
Med andre ord ser det ud til, at kommunerne har fundet en model for, hvordan fremtidens velfærd kan sikres og måske ligefrem forbedres uden at sprænge budgettet. Men hvis det skal virke i stor skala, behøver kommunerne hjælp fra Christiansborg.
Vi er glade for, at de to ansvarlige ministre på beskæftigelses- og socialområdet ser positivt på kommunernes investeringer, men vi savner, at regeringen samlet – herunder særligt Finansministeriet – følger i samme spor og støtter kommunerne med for eksempel statslige puljer til sociale investeringer. Vi kan jo se, at pengene kommer tilbage igen, og i mange tilfælde endda ad flere omgange.
Samtidig er vi bekymrede over den begejstring, regeringen udviser for privatisering og udlicitering af sociale indsatser, samt sociale investeringsmodeller efter engelsk forbillede.
I ældreplejen er 38 private virksomheder på få år gået konkurs til stor frustration for de borgere, der pludselig står uden pleje, mens det offentlige må samle regningen op.
Og fra England ved vi, at det i bedste fald er meget besværligt og dyrt og i værste fald katastrofalt at lade private investere i offentlige udbud. Det sociale område egner sig simpelthen ikke til markedets forsimplede regnemodeller.
Derfor håber vi, at regeringen vil kigge mere i retning af Herning og Aabenraa end London og Peterborough i arbejdet med fremtidens velfærd. Der er ingen god grund til at lade gevinsten fra sociale investeringer havne i private aktionærers lommer, når den kan komme os alle til gavn.