RLTN-området: Nye midler til lokal løn

Ved OK26 er der afsat midler til lokal løndannelse. Midlerne er ikke tiltænkt en bestemt faggruppe. Du kan derfor som TR tale socialrådgivernes sag.

Der er med OK26 kommet NYE midler

Ved OK26 er der afsat midler til lokale forhandlinger – den såkaldte ”forlodsfinansiering” (kommer oveni de midler, som allerede findes i regionerne):

  • 0,3% af lønsummen per 1. april 2026
  • 0,2% af lønsummen per 1. april 2027 til prioriterede formål*

Dansk Socialrådgiverforening har ikke automatisk krav på 0,3% og 0,2% af lønsummen. – Det er resultatet af lokale forhandlinger, der afgør, hvor stor en andel af midlerne socialrådgiverne får udmøntet.

Ingen fastlagt personalegruppe

Det er  ikke fastlagt, hvilke personalegrupper eller indsatser, som de nye midler skal gå til. Men der er prioriterede formål for de 0,2%, der kommer i spil den 1. april 2027.

* De prioriterede formål per 1. april 2027 er:

  • reformer i regionerne
  • rekrutteringsudfordringer og fastholdelse
  • teknologisk udvikling

De relative brede formål kan socialrådgivere sagtens se sig selv i.

Læs mere om fokusområderne til udmøntning af lønmidlerne

Opfordring: Søg som TR indflydelse!

Som TR kan du  – sammen med din FTR – søge indflydelse på, hvordan midlerne bruges, da de ikke er øremærket en bestemt faggruppe.

Lønforhandlingsudvalg

Som noget nyt nedsættes der et “Lønforhandlingsudvalg” i alle regioner. De starter op i efteråret 2026.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) er en del af forhandlingsalliancen OAO. OAO har 3 pladser i Lønforhandlingsudvalgene i regionerne. OAO’s 3 pladser besættes af HK, Socialpædagogerne og 3F.

DS har plads i de referencegrupper til Lønforhandlingsudvalgene, som også nedsættes.

Lønforhandlingsudvalgene i regionerne har 3 opgaver:

  • fastlægge tidsfrister og rammer for lokale lønforhandlinger (forhandlings- og aftalekompetencen ligger fortsat hos DS)
  • drøfte regionens overordnede lønpolitik (det skal nu ikke længere ske i øverste MED-udvalg)
  • drøfte det økonomiske råderum og til hvilke af de prioriterede formål, som de 0,2% skal bruges til i 2027

Webinar og PowerPoints om de nye midler til lokal løn

Foretrækker du en mundtlig forklaring på blandt andet de nye midler til lokal løn, så se/gense et webinar for TR’er på det regionale område. Webinaret gennemførte DS i oktober 2026:

Se/gense TR-webinaret

Der blev på ovenstående webinar vist en PowerPoint-præsentationer, som bl.a. beskriver de nye midler til lokal løn, også kaldet “forlodsfinansieringen”:

PowerPoints fra webinar om forlodsfinansiering

Læs og print en kort beskrivelse af de væsentligste ændringer fra OK26:

Overblik over de væsentligste ændringer fra OK26

OBS: Andre vigtige ændringer

Ved OK 26 blev der også aftalt en anden vigtig ændring mellem DS og Danske Regioner:

Nye regler ved nyansættelser:

Læs mere om de nye regler ved nyansættelser

 

Husk at forlodsfinansieringen kommer oveni i de nuværende midler som allerede findes i kommunerne.