Trepartsforhandlingerne er afsluttet

Trepartsaftalen løfter lønnen med 6,8 mia. kr. for mange offentligt ansatte bl.a. på sygehuse, i daginstitutioner og i fængslerne. Aftalen indeholder desværre ikke et lønløft til socialrådgiverne, men alligevel bakker Dansk Socialrådgiverforening op om aftalen.

– Det har været nogle utroligt svære forhandlinger, og selvom vi som jeres fagforening har kæmpet hårdt for socialrådgiverne, så har arbejdsgiverne og regeringen ikke været villige til at ændre meget på den liste over faggrupper, som Mette Frederiksen lagde frem før forhandlingerne, siger forkvinde Signe Færch.

Til gengæld er det lykkedes at få arbejdsmiljøet i den offentlige sektor ind på forhandlingsbordet, og i aftalen er der afsat 250 mio. kr. til at forbedre dette.

– Jeg glæder mig særligt over, at bedre introduktions- og mentorordninger til nyuddannede i kommuner og regioner er en del af aftalen. Det var en central del af vores kampagne for #EnGodStart tidligere på efteråret, og jeg mener derfor, at vi godt kan tage en del af æren for dette fokus i aftalen, siger hun.

Her kan du blive lidt klogere på, hvad der er op og ned i trepartsaftalen.

Hvilke faggrupper får penge som følge af trepartsaftalen?

Sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og SOSU’er udgør de store faggrupper, som får del i det ekstraordinære lønløft. Derudover vil nogle mindre faggrupper primært med ansættelse i sundhedsvæsenet også få del i lønløftet.

Det er forskelligt på tværs af faggrupper, hvordan lønløftet udmøntes, men det sker bl.a. i form af en højere grundløn, anciennitetstillæg og højere tillæg for arbejde på skæve tidspunkter og overarbejde. Derfor er der i aftalen også grundlag for, at socialrådgivere, som tager del i vagtarbejdet på f.eks. døgninstitutioner, hvor man følger SL’s arbejdstidsaftale, kan komme til at få gavn af de højere tillæg. Det vil vi naturligvis følge op på. Lønløftet indfases gradvist frem mod 2026.

Hvad leverer de til gengæld?

Det ekstraordinære lønløft er ikke gratis, og det gjorde både regeringen og arbejdsgiverne også tydeligt før forhandlingerne. Med aftalen er det blevet klart, at lønløftet kommer med en ganske høj pris for de omfattede faggrupper – bl.a. i form længere vagter, udlån til andre afdelinger, forringelse af seniorrettigheder og dårligere mulighed for overarbejdsbetaling for deltidsansatte. I forhandlingerne har DS stået fast på, at disse ringere vilkår kun skulle omfatte de faggrupper, som rent faktisk får del i lønløftet.

Der er dog et særligt modkrav fra arbejdsgiverne og regeringen, som også vil påvirke socialrådgiverne. Det er den såkaldte ”sammenkædning” ved afstemningen om resultatet af OK24. Kort sagt betyder sammenkædningen, at hvis et flertal på tværs af alle de offentligt ansatte stemmer for deres overenskomst, så kan en enkelt faggruppe ikke vælge at strejke. Det betyder, at de offentlige faggrupper i OK24 bliver langt mere afhængige af hinanden og sammenholdet, når vi skal sikre, at alle får landet gode forhandlingsresultater. Det stiller store krav til solidariteten og sammenholdet – men det kan også blive vores styrke.

Hvorfor er socialrådgiverne ikke på den liste?

Vores kamp for et lønløft handlede oprindeligt om ligeløn. Men regeringen og arbejdsgiverne har mest af alt fokuseret på rekrutteringsudfordringer i dele af den offentlige sektor. Derfor foreslog regeringen oprindeligt, at lønløftet skulle tilgodese sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og fængselsbetjente, fordi tal fra både Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Finansministeriet viser, at rekrutteringsudfordringerne her er størst.

Undervejs i forhandlingerne er der kommet fokus på nogle mindre faggrupper primært i sundhedsvæsenet, og disse har også fået del i lønløftet.

Regeringen og arbejdsgiverne har således valgt at fokusere på rekrutteringsproblemer og sundhedsvæsenet. Med denne aftale tager man altså ikke for alvor livtag med ligelønsproblemet, og selvom man måske får løst rekrutteringsudfordringerne blandt de hårdest ramte faggrupper, så risikerer man at problemet nu vil blive skubbet over til andre faggrupper.

Hvad har DS gjort for, at socialrådgiverne kom på listen?

På forskellig vis har vi i Dansk Socialrådgiverforening forsøgt at bringe socialrådgivernes løn og vilkår ind i forhandlingerne.

Først og fremmest har forkvinde, Signe Færch, presset på i forhandlingerne og gang på gang understreget, at socialrådgiverne også skulle have del i lønløftet, fordi de løser vigtige opgaver i velfærdssamfundet – helt tæt på nogle af vores mest udsatte medborgere. Hun har også fremhævet, at socialrådgivere nogle steder tager del i vagtarbejdet side om side med socialpædagoger og andre faggrupper. For denne gruppe ser det ud til, at de kan få gavn af de højere tillæg.

DS har råbt op i pressen for at sætte socialrådgivernes løn og vilkår på dagsordenen i den offentlige debat. Signe Færch har givet interviews til flere medier, og andre socialrådgivere har skrevet debatindlæg, deltaget i radioprogrammer og været på landsdækkende TV.

DS har også lavet en kampagne om behovet for intro- og mentorordninger for at vise politikerne og arbejdsgiverne, hvordan man kunne bruge trepartsaftalen til at forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø, hvis viljen til at løfte vores løn skulle mangle.

Og faktisk er der blevet lyttet til vores kampagne! Derfor kan socialrådgiverne tage en pæn del af æren for, at arbejdsmiljøet er blevet en del af trepartsaftalen. Konkret er der afsat 250 mio. kr. til arbejdsmiljøinitiativer – og herunder også bedre introduktions- og mentorordninger til nyuddannede, som vi kæmpede hårdt for at sikre med vores kampagne for #EnGodStart i efteråret.

Hvorfor er DS gået med til aftalen?

Fordi den sikrer et ekstraordinært lønløft på 6,8 mia. kr. til offentligt ansatte – uden for overenskomstforhandlingerne og uden for den såkaldte reguleringsordning. Uden trepartsaftalen var arbejdsgiverne gået til OK24 med et krav om at give ekstra penge til de samme faggrupper for at modvirke rekrutteringsudfordringer, og hvis pengene skulle findes i OK24, så ville det blive inden for reguleringsordningen og betyde færre midler til socialrådgiverne.

Fordi de udvalgte faggrupper har fået et ekstraordinært lønløft uden for overenskomstforhandlingerne, så har vi fået arbejdsgiverne til at acceptere, at de ikke må kræve yderligere skævdeling af midlerne ved OK24.

Selvom trepartsaftalen ikke medfører et lønløft til socialrådgiverne, så løser den altså nogle udfordringer på arbejdsmarkedet, som vi ikke skal bruge penge på at løse ved OK24. Derudover indeholder den også forbedringer af arbejdsmiljøet – herunder bedre intro- og mentorordninger – som vi har kæmpet hårdt for.

Hvad sker der nu?

Dansk Socialrådgiverforening fortsætter naturligvis kampen! Lige om lidt skydes overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte socialrådgivere i gang, og det er endnu en chance for at sikre et velfortjent løft af socialrådgivernes løn og vilkår.

Forud for forhandlingerne om overenskomsten skal vi på ny synliggøre socialrådgivernes rolle i velfærdssamfundet og sætte ord på de komplekse opgaver, som vi hver dag løser.

Både politikerne, arbejdsgiverne og den brede offentlighed kan være i tvivl om, hvad en socialrådgiver laver – og derfor er det måske svært for dem at se fornuften i at give os nogle ordentlige vilkår og en bedre løn.

Alle skal vide, at socialrådgiverne er helt og aldeles uundværlige, og at vi er helt afgørende for at få børn ud af mistrivsel og udsatte borgere tilbage på sporet ved hjælp af helhedsorienterede og tværfaglige indsatser.

– Det er en opgave, som jeg ser frem til at løfte, så vi kan sikre et godt resultat i forhandlingerne om en ny overenskomst, siger Signe Færch.