Styrket social indsats gav dobbelt op på overskud
Det betaler sig at sætte ind med en tidlig og forebyggende indsats for udsatte børn og unge: Herning Kommune har sparet dobbelt så meget som ventet på at investere i den såkaldte Sverigesmodel - og fået færre klager, fastslår KORA i en slutevaluering.
Herning Kommune har sparet 6,7 millioner kroner på anbringelser ved at investere i Sverigesmodellen, hvor socialrådgiverne har højst mellem 20 og 25 sager, så de kan følge det enkelte barn tættere. Desuden har de med udgangspunkt i et styrket tværfagligt samarbejde og tættere opfølgning haft ekstra fokus på tidlige og forebyggende indsatser.
– Kommunen har stort set nået alle de mål, den havde opstillet for projektet. Og ændringer i foranstaltningsmønsteret har betydet, at de økonomiske mål for projektet er mere end nået, siger projektchef i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag evalueringen.
Stor set hele besparelsen er hentet på færre institutionsanbringelser, hvor udgifterne faldt med over 7,7 millioner kroner fra 2013 til 2015. Udgifterne til hjemmebaserede anbringelser – eksempelvis kost- og efterskoler eller anbringelse på eget værelse eksempelvis i et bofællesskab for unge – steg til gengæld med knap en million kroner i samme periode.
Et langt sejt træk
Socialrådgiver Trine Nanfeldt har været leder af Sverigesteamet – og er i dag som områdeleder med til at implementere Sverigesmodellen på hele børneområdet i Herning Kommune. Hun er godt tilfreds med, at slutevalueringen fra KORA bekræfter de gode resultater, som midtvejsevalueringen også nåede frem til. Hun understreger, at der ikke er tale om et easy fix, men et langt sejt træk, der blandt andet kræver den nødvendige kompetenceudvikling.
– Den største udfordring er at omlægge sin praksis til hele tiden at være på forkant, at lave om på noget i stedet for, at man bare følger med – man vælger aktivt en anden vej. Og at flytte børn fra eksempelvis døgninstitution til plejefamilie er en stor opgave, som kræver tæt opfølgning, mange samtaler og grundig forberedelse.
Tættere kontakt – færre anbringelser
Trine Nanfeldt, fortæller, at alle flytninger i forbindelse med projektet er foregået i et tæt samarbejde med den anbragte og dennes familie, og at der ingen klager har været over flytningerne.
Kun to unge i projektet ønskede ikke at flytte fra deres institution til en såkaldt hjemmebaseret anbringelse. Her valgte socialrådgiverne at lade de unge blive boende på institutionen indtil de selv og deres forældre var motiveret for flytningen.
– Vores udgangspunkt er, at selv om der er en risiko for sammenbrud i anbringelsen – især ved teenagere – så er det risikoen værd, hvis barnet eller den unge kan få nogle år i familiære omgivelser. Det er vigtigt, at de oplever, hvordan et normalt hverdagsliv i en familie fungerer. Og når man er i skole og sammen med kammeraterne er det alt andet lige nemmere at sige, at du bor hjemme hos Kit og Børge end på et opholdssted.
Forsker: Svært at måle på trivsel
Ifølge evalueringen peger resultaterne fra projektet forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. Den konklusion understøttes også af øvrige undersøgelser af Sverigesprojektet gennemført af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
Datagrundlaget er dog ikke solidt nok til at konkludere på, hvordan indsatsen specifikt har påvirket børnene og de unges trivsel, fortæller Hanne Søndergård Petersen fra KORA.
– Hernings Sverigesmodel er i fuld gang med at blive implementeret i en lang række danske kommuner, og vi anbefaler, at man får lavet systematiske målinger på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner. Hvis man også kan etablere en kontrolgruppe, vil det være super relevant. På den måde kan man få noget mere solid viden om, hvilken betydning modellen har for børnenes og de unges trivsel.