Søg penge til at forbedre arbejdsmiljøet

Vil du som FTR styrke jeres arbejdsmiljø og dermed gøre jeres arbejdsplads mere attraktiv? Så søg midler i ’Puljen til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner’. Få 2 trine til, hvad du som FTR konkret kan gøre.

Arbejdsmiljøpuljen  kan styrke jeres arbejdsmiljø

Er du FTR i en region eller kommune? Vil du styrke jeres arbejdsmiljø og dermed gøre jeres arbejdsplads mere attraktiv, så I nemmere rekrutterer og fastholder medarbejdere? Så søg midler i ’Puljen til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner’ (PARK).

Jeres ansøgning kræver et godt forarbejde

Ansøgningsrunden til ’Puljen til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner’ åbner i efteråret 2026. Som FTR skal du allerede i gang nu, hvis du og din arbejdsplads vil have del i puljen. For det tager tid at skrive en god ansøgning. Og ansøgningen skal også godkendes i jeres Hoved-MED.

FTR’s 2 trin til at søge penge til et arbejdsmiljøprojekt:

Trin 1: Sæt muligheden for at søge puljen på dagsordenen i MED-udvalget hurtigst muligt

Trin 2: Skriv en ansøgning til Arbejdstilsynet

Særlige krav til ansøgningen

Der er muligheder og krav til ansøgningen, som du skal være opmærksom på.

Arbejdstilsynet lægger stor vægt på, at:

  • projektet er godt forankret og kan skabe effekt udover projektperioden
  • der skal være mange ansatte, som deltager i projektet
  • jeres ansøgning er på minimum 4 mio. kroner

Dansk Socialrådgiverforening håber, at I er mange arbejdspladser, der vil søge midler til projekter, der kan understøtte socialrådgivernes arbejdsmiljø.

Hent inspiration til introduktions- og mentorordninger

Du og din arbejdsplads kan også søge midler til flere forskellige arbejdsmiljøprojekter.

I kan søge Arbejdsmiljøpuljen om midler til projekter om:

  • introforløb for nyuddannede og nyansatte
  • fastholdelse af seniorer
  • nedbringelse af sygefravær
  • forebyggelse af psykisk og fysisk nedslidning

Læs mere om Arbejdsmiljøpuljen

Din hjælp til ansøgningen i DS

Hvis du vil have vejledning til jeres ansøgning og inspiration til, hvordan et projekt om introduktions-og mentorordninger kan tilrettelægges, så kan du kontakte DS:

Kontakt Elisabeth Huus Pedersen, der er politisk konsulent i DS (ehp@socialraadgiverne.dk)

Flere arbejdspladser med socialrådgivere har nydt godt af Arbejdsmiljøpuljen

‘Puljen til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner’ (PARK) har uddelt 80 mio. kroner til 7 projekter.

4 projekter, hvor socialrådgiverarbejdspladser indgår:

  • Silkeborg Kommune: Strategisk greb om introforløb og indsatser (bidrage til et stærkt arbejdsmiljø og kvalificeret personale)
  • Frederiksberg Kommune: Rustet til velfærd (udvikle og forankre en praksisnær onboarding af nyuddannede og nyansatte i hele kommunen)
  • Assens Kommune: BLIV – et bæredygtigt arbejdsliv (øge tilknytningen til arbejdspladsen gennem systematiske arbejdsmiljøindsatser og fokus på introforløb for nyuddannede og nyansatte)
  • Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning: Konfliktkompetent kultur som værn mod stigende sygefravær og mistrivsel (styrke forvaltningens konfliktkompetencer)

 

 

Fakta om Arbejdsmiljøpuljen

Puljen støtter fx projekter, der understøtter:

  • socialrådgivernes arbejdsmiljø
  • fastholdelse af seniorer
  • nedbringelse af sygefravær
  • forebyggelse af psykisk og fysisk nedslidning

Lønudgifter kan også dækkes af puljen.

Arbejdsmiljøpuljen er aftalt ved den store trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår i december 2023.