Socialrådgivere advarede: Sagspres førte til lovbrud
Socialrådgiverne i Kriminalforsorgen i Holstebro slog alarm, da dårlige arbejdsvilkår for sagsbehandlerne førte til, at en række kriminelle ikke fik fuldbyrdet deres straffe. DS opfordrer ledelsen til at styrke arbejdsmiljøet og lytte til medarbejderne.
Ledelsen i Kriminalforsorgens afdeling i Holstebro modtog i oktober 2016 en ubehagelig skriftlig meddelelse fra den daværende tillidsrepræsentant for de ansatte socialrådgivere: På baggrund af blandt andet højt arbejdspres og flere langtidssygemeldinger i afdelingen var sagsbehandlingen nu kommet så langt bagefter, at 11 kriminelle ikke fik fuldbyrdet deres straffe – forskellige former for samfundstjeneste – inden for den lovmæssige tidsfrist.
Sagen fik blandt andet justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at reagere.
Godt et halvt år forinden havde afdelingen fået ny ledelse, og kort efter var det blevet besluttet at omstrukturere, så afdelingens kontor i Herning skulle lukkes og lægges sammen med et kontor i Holstebro.
– Det har været en turbulent periode, fortæller Gunda Herlufsen, konsulent i Dansk Socialrådgiverforening med speciale i statslige arbejdspladser.
Dårligt arbejdsmiljø gav sygemeldinger
Gunda Herlufsen har stået for den faglige kontakt til både ledelse og DS-medlemmer i afdelingen. Denne kontakt er blevet intensiveret efter at tillidsrepræsentanten for de ansatte socialrådgivere frasagde sig posten i marts 2017.
– Socialrådgiverne har gennem længere tid følt, at den nye ledelse ikke har hørt på deres advarsler. Desuden har sammenlægningen af kontorerne i Herning og Holstebro medført nogle helt konkrete udfordringer, som har øget arbejdspresset, eksempelvis længere transporttid til møder med borgere i Herning, fortæller DS-konsulenten.
I løbet af efteråret 2016 begyndte det dårlige arbejdsmiljø at vise sig i form af først en og senere flere langtidssygemeldinger blandt medarbejderne.
– Det er klart, at når man sidder på et forholdsvis lille kontor, så skal der ikke mange sygemeldinger til, før det kan mærkes. Især, fordi ledelsen ikke har hyret vikarer. Man har trukket på ressourcer andre steder i systemet, men set fra DS’ side har indsatsen slet ikke været tilstrækkelig, siger Gunda Herlufsen.
Ledelse: Nyt styringsredskab skal sikre opfølgning
Siden advarslerne i oktober 2016 har Kriminalforsorgen inddraget to nye styringsredskaber, fortæller Una Jensen, områdedirektør i Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, som afdelingen i Holstebro hører ind under:
– Det skal blandt andet modvirke manglende styring og sikre, at sagsbehandlingen overholder tidsfristerne, selv hvis nogen bliver sygemeldt, eller ledere stopper.
Sagstallet for en fuldtidsmedarbejder ligger på omkring 50, og fordelingen af sager afhænger blandt andet af de enkelte klienters risikoprofiler, så højrisikosager kan fordeles jævnt, oplyser hun.
– Vi har ikke ansat ekstra hænder, for vi har det antal personer, der skal til i forhold til sagsmængden, men vi er selvfølgelig opmærksomme på at håndtere de individuelle sygemeldinger.
Den betragtning møder dog skepsis fra DS:
– Dansk Socialrådgiverforening har ikke udarbejdet vejledende sagstal specifikt for Kriminalforsorgen, men vores faglige vurdering er, at et sagstal på 50 er højt i forhold til de krav, der er til sagsbehandlingen på området, siger Gunda Herlufsen.
DS til ledelsen: Styrk dialog og arbejdsmiljø
Ledelsen i Kriminalforsorgen drøfter i øjeblikket, om der i forlængelse af sammenlægningen af Herning og Holstebro-kontorerne skal laves en indsats for at skabe gode arbejdsgange fremover.
– Men det er ikke noget, der ligger en specifik plan for på nuværende tidspunkt, fortæller Una Jensen.
Står det til Dansk Socialrådgiverforening, bør ledelsen med det samme inddrage medarbejderne i en åben dialog om, hvad der skal til for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, lyder det fra Gunda Herlufsen:
– Mange af socialrådgiverne i afdelingen har stor erfaring, og der ligger en enorm viden i medarbejdergruppen, som ledelsen kan nyde gavn af. Set fra DS’ side har ledelsen i høj grad en interesse i at inddrage medarbejdernes bud på, hvad der skal til for, at det her igen bliver en god arbejdsplads med rammer, som understøtter sagsbehandling af høj kvalitet.