Sådan burde alle socialrådgiveres arbejdsmiljø være

I kampagnen Tid til socialt arbejde har rigtig mange socialrådgivere skrevet ind og fortalt om konsekvenserne af at mangle tid til deres arbejde. Samlet set sender det et meget stærkt budskab om massive problemer med arbejdsmiljøet, som Dansk Socialrådgiverforening vil bære videre til politikerne.

Men det budskab står endnu stærkere, hvis det bliver suppleret med fortællinger om, hvad der virker. Derfor har Dansk Socialrådgiverforening også bedt socialrådgiverne om at skrive ind og fortælle om det gode arbejdsmiljø. Læs tre af fortællingerne her:

Tid til at inddrage forældre og netværk

Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som myndighedsrådgiver i børne- og familieafdelinger i 7 år, og her mangler der tid til godt socialt arbejde. Men de sidste 2 år har jeg udelukkende arbejdet med familierådslagninger, og her har der været god opbakning fra ledelsen og det politiske system, og jeg har den nødvendige tid til min rådighed.

Der er tid til planlægningen med forældre og ikke mindst børnene og de unge. Der er tid til inddragelse af familie og netværket, jeg besøger bedsteforældre, onkler, tanter, søskende, naboer, venner med flere.

I modellen er der fokus på det, der fungerer, hvem der kan kompensere for det, der mangler omkring barnet og hvordan. Og der er fokus på input fra familie og netværk om de behov, barnet og forældrene har. Til rådslagningen planlægger barn, familie og netværk løsninger på nogle spørgsmål, som socialrådgiveren har lavet sammen med barnet.

Jeg møder et netværk, der er glad for muligheden for inddragelse, som måske i mange år har tænkt over, hvordan de kan tilbyde deres støtte og opbakning til børn og forældre. De bruger ord som “taknemmelig”, og at familien og netværket er kommet tættere på hinanden.

Jeg ser, at modellen giver energi til forældre og børn. Jeg ser, at børnene kommer i trivsel, og så ser jeg, at kommunikationen mellem socialrådgivere og forældre, børn og netværk bliver løsningsfokuseret. Forældrene begynder at skrive til rådgiverne om det, der nu lykkes omkring barnet.

Alt dette giver selvfølgelig et godt arbejdsmiljø og oplevelsen af, at arbejdet lykkes.

Socialrådgiver i en Børne- og familieafdeling

 

Tid til fordybelse og faglig udvikling

På mit job arbejder vi tværfagligt læger, psykologer og socialrådgiver. Mit arbejde er hovedsagelig vejledning i forhold til borgere, der ikke længere kan fortsætte deres arbejde som tidligere på grund af sygdom. Jeg er sparringspartner for de borgere, der har brug for det.

Vi har tid til vores arbejde, tid til fordybelse og faglig udvikling. I perioder kan der være pres på, men vi har lov til at prioritere vores opgaver, så vi ikke “vælter”. De, der ikke selv er gode til den proces, kan naturligvis få hjælp til at prioritere opgaverne.

Vores arbejdsmiljø er fast punkt på dagsordenen på vores ugentlige personalemøder. Alle opståede problemer forsøges løst her og nu, hvis det er muligt, eller i en proces over en periode. Vi har ligeledes “ugens succeshistorie” som fast punkt på personalemøder for at fremme de positive historier. Vi har et trivselsudvalg, der arbejder med at fremme trivsel og sociale sammenhænge på vores arbejdsplads.

Socialrådgiver i en Arbejdsmedicinsk Klinik

 

Tid til at tænke ud af boksen

Jeg sidder selv i et projekt, hvor vi hver har 20 borgere, som har sager på tværs af social- og beskæftigelsesafdelingen, så vi sikrer, at borgerne har få kontakter ind i kommunen. Dette giver TID til fordybelse i den enkelte sag, muligheder for at tænke uden for boksen, så der ikke skabes standardløsninger til mennesker, som ikke passer ind i standarder.

Derudover giver det et godt arbejdsmiljø at:

· Alle i huset hilser

· Jobcenterchefen har skaffet et bordfodboldbord, så han indbyder til fællesskab og sjov

· Humoren fylder meget

· Der er TID til borger, kollager og til faglig fordybelse.

· Mangfoldighed på arbejdspladsen, religion, herkomst og handicap afspejler de borgere, vi har.

Socialrådgiver i et Jobcenter