Regeringen bør tage stress mere seriøst
Før påske kom regeringens stresspanel med sine 12 anbefalinger. Men ingen af dem løser det problem, at hver tredje socialrådgiver er stresset, lyder det fra DS’ næstformand Ditte Brøndum.
Regeringens stresspanel vil blandt andet afskaffe Forældreintra, klæde børn og unge bedre på til at mestre livet og styrke den digitale folkesundhed. Alt sammen velmenende hensigtserklæringer, men da regeringen nedsatte stresspanelet, besluttede de, at eksperterne ikke måtte beskæftige sig med forhold, der er reguleret af overenskomster, og de har heller ikke måttet foreslå ideer, der ville koste penge.
– Når vi nu ved, at en stor del af danskernes stress stammer fra arbejdet, og at en stor del af stressproblemet handler om årevis med besparelser på den offentlige sektor, så virker det bizart at nedsætte et panel, der ikke må se på den del, siger Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
Hun opfordrer regeringen til i stedet at udarbejde en decideret national handlingsplan, der både fokuserer på stressforebyggelse og stresshåndtering.
– Regeringen bør tage problemet med stress meget mere seriøst. Der er brug for et tværgående fokus på de samfundsstrukturer og lovgivninger, der har øget stressniveauet i befolkningen, og på de manglende behandlingsmuligheder, siger hun.
Godt med fokus på ledelseskultur
Selvom regeringens stresspanel ikke kommer med konkrete tiltag, som kan ’knække stresskurven’, så er der positive signaler i panelets anbefalinger.
– Det glædeligt, at panelet trods alt kaster lys på ledelseskultur og ledelseskompetencer i forhold til at forebygge og håndtere stress, siger Ditte Brøndum.
Det er godt nok ikke nogen ny idé. Dansk Socialrådgiverforening har sammen med vores tidligere og nuværende hovedorganisation mange gange foreslået, at ledere bør uddannes i psykiske arbejdsmiljøforhold. Og regeringens ekspertudvalg omkring arbejdsmiljø er kommet med samme anbefaling.
Og så opfordrer panelet kommunerne til at opprioritere en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter overfor borgere, der er syge af stress.
– Det giver god mening. Men man skal være opmærksom på, at der mangler deciderede behandlingstilbud til borgere, der rammes af stress. Nogle kommuner har gratis behandlingstilbud til stressramte, men mange har ingen tilbud. Endelig skal man huske på, at hvis stresssygemeldingen har sin rod i arbejdspladsen, så er det også der, der skal arbejdes med at ændre forholdene, så man undgår flere sygemeldinger, siger Ditte Brøndum.
Balance mellem krav og ressourcer
Hvis arbejdspladserne vil undgå stresssygemeldinger, så er der også gode råd at hente i stresspanelets andet forslag, som går på at skabe arbejdspladser, der ikke forventer tilgængelighed, når medarbejderne har fri, og arbejdspladser, der har blik for og handler på balancen mellem ressourcer og krav.
Socialrådgiverne er en af de faggrupper, der bliver mest presset af ’det grænseløse arbejde’. Flere arbejdspladser har haft gavn af at afdække, hvor meget medarbejderne faktisk arbejder om aftenen og i weekenderne. På andre arbejdspladser har de dokumenteret den manglende sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer over for ledelsen. Ditte Brøndum opfordrer alle socialrådgivere til at bruge stresspanelets anbefalinger som en anledning til at tage snakken med kollegaerne og ledelsen om balancen mellem ressourcer og krav i jeres afdeling. Men hvis problemerne skal løses, så kræver det, at politikerne både lokalt og nationalt forholder sig til ressourcerne.
– Når man taler om vægtningen mellem ressourcer og krav, så er der selvfølgelig en ledelsesmæssig opgave i at hjælpe med at prioritere og skabe overblik. Men nogle gange er der bare ikke nok ressourcer til at løfte en opgave på en meningsfuld måde, og der batter det ingenting at lave anbefalinger, som ikke må forholde sig til ressourcer, siger Ditte Brøndum.
» Læs alle 12 anbefalinger her.