Ræk ud til din uorganiserede kollega og vind julelækkerier

Brug den søde juletid som anledning til at række ud til dine uorganiserede kolleger. Der er lækre præmier at vinde til jer TR’ere, som tager udfordringen op.

Julen står for døren, og i december har mange af jer TR’ere allerede traditioner med at lave julehilsner til medlemmerne i klubben. Den søde juletid er også en oplagt anledning til at række ud til de uorganiserede kollegaer med en lille hilsen. Her kan du for eksempel fortælle dem, hvad I har opnået sammen i klubben i årets løb, og hvorfor du ønsker dig til jul at få kollegaen med i fællesskabet.

For at gøre det nemt for dig, har DS lavet et fortrykte julekort, som du kan skrive din personlige hilsen på. Du finder kortet her

Kom igen og igen…

Selvom du måske synes, at du allerede har brugt en helt masse krudt på at få de uorganiserede på arbejdspladsen med, så peger al rekrutteringsteori og praksis på, at det betaler sig at vende tilbage igen. På den måde viser du, at den uorganiserede er vigtig for dig, og det opleves stort set altid positivt.

Med en DS-julehilsen får du en hyggelig og måske lidt anderledes måde at række ud til kollegaen på.

Husk medlemmerne

Når du nu alligevel er i gang med at lave en lille julehilsen til dine uorganiserede kolleger, så kan du jo samtidig uddele stort set samme hilsen til medlemmerne. På den måde bekræfter du medlemskabet og viser, at de og deres kontingentkroner er vigtige for jeres fællesskab og det, I opnår sammen. Mange medlemmer fortæller faktisk, at det bidrager til deres lyst til at forblive medlem, at de kan mærke, at deres medlemskab påskønnes i det daglige.

Sådan vinder I

Der er julelækkerier på højkant til hele den afdeling, du er TR for. For at deltage i konkurrencen skal du uploade et billede af din julehilsen til de uorganiserede kolleger i Facebookgruppen: TR-uddannelse i Dansk Socialrådgiverforening. Herefter trækker vi lod om den heldige vinder

» Du kan holde dig orienteret og høre mere om konkurrencen i facebookgruppen.