Gør klubfællesskabet synligt ved årets højtider og mærkedage

Årets forskellige højtider og mærkedage er en oplagt anledning til, på en kreativ måde, at invitere flere til at blive medlem. Samtidig er det en god anledning til at sende kollegerne en personlig hilsen for at styrke relationerne til dem, takke dem for deres indsats og synliggøre jeres resultater. De små hilsner i årets løb er med til at gøre fællesskabet og medlemskabet nærværende og betydningsfuldt.

Hvordan kan det gøres?

Du finder her forskellige breve og hilsner, som du enten kan printe og dele ud eller sende til dine kollega via mail.

Valentinsdag

Lav kærestebreve til de uorganiserede kollegaer. Få gerne dine kolleger til at være underskriver på brevene, så det ikke kun er dig, som TR, der inviterer til medlemskab, men noget I er flere om.

» Lad dig inspirere af denne tekst

Påske

Send gækkebreve og påskeæg til kollegerne. Få nogle kolleger med på ideen og find på sjove gækkebrevsrim. Og I kan bruge skabelonen her til et påske-kort:
» Påske-kort uden tekst
» Påske-kort med tekst

Sommerferie

Sommerferien er en velfortjent pause for os alle, hvor vi kan benytte anledningen til at ønske hinanden god ferie samt takke hinanden og fagforeningsfællesskabet for, at vi har mulighed for at holde så lang en sommerferie.

» I kan bruge denne skabelon med fortrykt tekst.

Halloween

Uddel postkort med en gyserhistorie om, hvordan Danmark ville se ud uden fagforeningerne. En historie, der viser, at vi stadig har meget at kæmpe for og ikke kan forvente, at vi kan beholde eller forbedre de arbejds- og lønvilkår, vi har, uden fællesskabets indsats.
I kan bruge dette postkort eller I kan lave jeres eget i denne skabelon, Måske har I nogle lokale sejre, som I kan bruge til at beskrive, hvordan det ville have været, hvis ikke I var lykkedes med lige præcis det. Del gerne historien ud med lidt halloweengodter.

Jul

Giv et julekort til alle kollegerne. Fortæl, hvad I sammen har opnået i årets løb og/eller hvad du ønsker dig i julegave for dine kolleger i det nye år.

» I kan bruge skabelonen her til julekortet.

NB: Når du afleverer noget udelukkende til uorganiserede, skal du være opmærksom på GDPR-reglerne, da organisationstilhørsforhold er en personfølsomoplysning. Du kan sagtens uddele noget til de uorganiserede, men det skal kun foregå mellem dig og dem. Dette skyldes ikke dem, som er uorganiserede, men er af hensyn til dem, som er medlem.

Kontakt