Pligter og retningslinjer om stress

Alle arbejdspladser har ifølge bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø pligt til løbende at afdække, om der er stor arbejdsmængde og tidspres, uklare eller modstridende krav samt høje følelsesmæssige krav  på arbejdspladsen. Hvis det er tilfældet, skal det vurderes om risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget. Forebyggelse kan ske gennem blandt andet følgende initiativer:

• planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
• oplæring og instruktion i at udføre arbejdet
• støtte i arbejdet fra ledelse og kolleger
• indflydelse i arbejdet
• hensyn til de ansattes forudsætninger

Desuden skal arbejdsgiveren føre et effektivt tilsyn med om arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdstilsynets vejledning om Stor arbejdsmængde og tidspres gennemgår og uddyber bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Kommuner, regioner og statslige arbejdspladser skal have retningslinjer om stress

Arbejdstilsynets vejledninger om  Stor arbejdsmængde og tidspres samt om Uklare krav og modstridende krav gennemgår og uddyber bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Retningslinjerne skal dække arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress.

Hensigten med aftalen er at sikre, at arbejdspladserne har en løbende indsats, der reducerer eller minimerer forekomsten af stress, idet forebyggelse af stress både kan forbedre den enkeltes sikkerhed og sundhed og føre til større effektivitet på arbejdspladsen.

Arbejdspladsens retningslinjer om stress er vedtaget i MED/SU. Hvis din (offentlige) arbejdsplads ikke har retningslinjer om stress, eller hvis retningslinjerne virker utilstrækkelige, så bed din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant om at tage det op i MED-udvalget/samarbejdsudvalget.

Det kan være en god ide at inkludere retningslinjerne om stress i en bredere personalepolitik om trivsel og sundhed, som også kan indeholde retningslinjerne om vold, mobning og chikane, sundhedsfremmetilbud og sygefraværssamtaler, som også er elementer i aftalerne om trivsel og sundhed. Desuden kan man inkludere arbejdspladsens procedurer for anmeldelse af arbejdsulykker og registrering af nærvedulykker samt betingelser for at få krisehjælp eller psykologbistand fra arbejdspladsen.

Hovedområder i en stresspolitik

• Kortlægge og identificere stress fx gennem APV eller måling af det psykiske arbejdsmiljø eller ved at måle arbejdspladsens sociale kapital.
• Opstille retningslinjer for hvorledes stressen håndteres, hvis den opstår, herunder hvordan man tager hånd om stresssyge medarbejdere
• Forebygge arbejdsrelateret stress ved at sætte fokus på det, der især kan udløse stress på arbejdspladsen.