Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Forbigående stress er ikke farligt, men man skal passe på længerevarende belastninger af krop og hoved.
Stress
Hvordan viser arbejdrelateret stress sig?
Du er stresset, hvis du føler dig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig, hvis du tænker på dit arbejde hele tiden, eller hvis du har svært ved at sove om natten, fordi du tænker på dit arbejde.
Hvad er stress egentlig?
Der er mange forskellige definitioner på stress, og forskerne er ikke helt enige. Følgende definition stammer fra Ladegaard, Rasmussen og Netterstrøms bog ‘Kort og godt om stress’:
Stress er en fysiologisk ændring i kroppen forårsaget af påvirkning f psykisk fysisk, kemisk eller biologisk art. Denne stresstilstand er karakteriseret ved aktivering af det sympatiske nervesystem, immunsystemet og energimobilisering og mental aktivering. Grad af stress afhænger bl.a. af, i hvor høj grad påvirkningen opleves som en belastning for den enkelte.
Er stress farligt?
Det er ikke farligt at have travlt eller være stresset i kortere perioder. Men konstant stress i lange perioder udsætter personen for helbredsmæssige risici, og det kan føre til forskellige psykiske, sociale og fysiske symptomer og resultere i forskellige slags fysiske sygdomme og psykiske lidelser. Der findes ikke en deciceret stress-diagnose.
Kan man blive udbrændt?
Tidligere har man talt om at især de, som arbejder med mennesker, kunne blive udbrændte. Der findes ikke en udbrændtheds-diagnose. Termen signalerer fejlagtigt, at det ikke er muligt at blive rask igen, men der er formentlig tale om alvorlig depression, som skal og kan behandles.
Årsager til stress
Hvorfor er vi stressede?
Stress er et resultat af, at der ikke er balance mellem kravene til vores arbejde og de muligheder, vi har for at leve op til kravene, også kaldet kontrol i arbejdet.
Kravene i arbejdet omfatter både opgavemængden samt omfanget af de mentale evner, der skal til for at løse opgaverne. F.eks. koncentration og hukommelse.
Kontrol i arbejdet omfatter både bredden af de færdigheder, man har til rådighed, når arbejdsopgaverne skal løses, og omfanget af de muligheder, man har for at tage beslutninger om sit arbejde.
Typiske årsager til arbejdsrelateret stress er:
- Ubalance mellem (høje) krav og (lav) kontrol i arbejdet
- Højt arbejds- og tidspres
- intensivt fx i højt tempo eller uden pauser til restitution i løbet af arbejdstiden eller
- i mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution mellem arbejdsdagene
- Korte deadlines, uforudsigelighed
- Uklare krav eller modstridende krav, fx i form af manglende eller uklare prioriteringer og mål og eller modsatrettede forventninger fra ledelse og borgere (krydspres)
- Høje følelsesmæssige krav
- Mangel på støtte i arbejdet, kollegial eller ledelsesmæssig opbakning, være alene om beslutningerne
- Dårligt samarbejde, konflikter, mobning, chikane
- Vold og trusler om vold kan øge stressniveauet
Højt arbejdspres
Højt arbejdspres er en ofte brugt begrundelse for hvorfor socialrådgivere får stresssymptomer.
Arbejdspres handler om, at der er for meget at lave – for mange arbejdsopgaver i forhold til den tid og de ressourcer, der er til rådighed. En anden vigtig årsag kan være den måde det daglige arbejde er organiseret på, og de redskaber og muligheder, som man har til rådighed for at kunne løse sine opgaver.
Individuel strategi
Nogle socialrådgivere tackler arbejdspresset ved at arbejde over eller ved at tage arbejdsopgaverne med hjem.
Men på længere sigt kan man opleve, at man trods en ihærdig arbejdsindsats alligevel ikke kan nå alle opgaver og konstant er bagud, og blot bliver mere og mere træt.
Hvis man desuden arbejder i det skjulte, så sætter man også sine kolleger under et indirekte pres, da det giver udseende af, at man er meget mere effektiv, og kan sætte gang i en uheldig konkurrence.
Et konstant højt arbejdspres i lange perioder kan føre til problemer med det psykiske arbejdsmiljø, først og fremmest til stress og sygemeldinger.
Samtidig kan sådan en individuel løsningsstrategi føre til konflikter med kollegerne, da ikke alle er enige i eller i stand til at løse problemer med arbejdspres gennem overarbejde.
Uklare krav og modsatrettede krav
Det er mange forhold i arbejdet, der kan være uklare eller modstridende.
Uklare krav og modstridende krav kan handle om forhold i arbejdet, der kan tydeliggøres, men ikke er blevet det. I de situationer kan det fx være uklart, hvilke arbejdsopgaver de ansatte skal løse og hvordan. Uklare krav og modstridende krav kan også skyldes selve arbejdets karakter.
I forhold til uklare krav kan det fx være arbejde, hvor opgaverne ændrer sig fra dag til dag, eller hvor krav og forventninger er komplekse. Det kan også være arbejde, hvor der udvikles nye produkter eller processer.
I forhold til modstridende krav kan det være arbejde, hvor de ansatte skal tage hensyn til forskellige personers interesser og forventninger, fx ledelse, kollegaer, borgere, pårørende, kunder og samarbejdspartnere.
Tegn på problemer med uklare eller modsatrettede krav kan fx være hvis man oplever faglig utilstrækkelighed, magtesløshed, utryghed eller andre stresssymptomer.
Uklare og modstridende krav, kan øge risikoen for langvarig stress.
Høje følelsesmæssige krav
Kontakten til borgere kan stille høje følelsesmæssige krav til medarbejdere. Det kan fx være, at man skal:
- aflæse og sætte sig ind i menneskers tilstand
- rumme grænseoverskridende eller negativ adfærd
- navigere i vanskelige dilemmaer, fx at udvise autoritet og myndighed samtidig med forståelse og omsorg
- optræde smilede og anerkendende, selv om man bliver mødt med kritik.
Disse krav kan særligt være til stede i arbejdet med mennesker, som står i en svær situation eller har en udfordrende adfærd. Det kan være mennesker, som mistrives; er i krise; har et misbrug eller en grænseoverskridende, utilregnelig eller selvskadende adfærd. De høje følelsesmæssige krav opstår ikke kun, når man er fysisk sammen med andre. De kan også opstå, når man fx læser om andre menneskers situation.
At arbejde med mennesker kan være forbundet med mening i arbejdet, men det kan også indebære en risiko for medarbejdernes helbred.
Høje følelsesmæssige krav kan fx øge risikoen for langtidssygefravær, mental og fysisk udmattelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarigt stress, angst, depression og udbrændthed.
Høje følelsesmæssige krav kan også øge risikoen for arbejdsulykker, fx vold fra borgere og kunder. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis medarbejderne er så belastede af høje følelsesmæssige krav, at de ikke er i stand til at følge sikkerhedsprocedurer og ikke handler, som det er beskrevet i sikkerhedsprocedurerne.
Det grænseløse arbejde
Grænseløshed i arbejdet kan opdeles i tre kategorier: Grænseløshed i tid og sted, organisatorisk grænseløshed og subjektiv grænseløshed.
Grænseløshed i tid og sted handler om at grænserne for, hvor og hvornår arbejdet udføres bliver flydende. Man er til rådighed for arbejdet udenfor den aftalte arbejdstid. Fordelen er at man kan arbejde mere fleksibelt, men ulempen er at nogle oplever at fritiden skal tages i brug.
Organisatorisk grænseløshed handler om uklarhed om ansvar, opgavefordeling og faggrænser. Det opstår når medarbejderne skal lede sig selv. Fordelen er en høj selvbestemmelse i arbejdet. Ulempen er uklarhederne, som kan skabe usikkerhed og konflikter.
Subjektiv grænseløshed handler om flydende grænser mellem arbejdet og det personlige. Ens arbejde har stor betydning for identitet og selvopfattelsen, og det giver motivation og energi. Ulempen er at man kan påtage sig arbejdspladsens problemer som ens egne eller at følelsesmæssige vanskelige situationer fra arbejdsdagen kommer til at fylde mentalt derhjemme. Det tager opmærksomheden væk fra familien.
Læs FH’s guide Sæt rammer for det grænseløse arbejde
Læs FH’s rapport Kortlægning af de grænseløse arbejde blandt FTF-jobgrupper
Hvad kan man gøre?
Det er vigtigt, at kollegerne på arbejdspladsen seriøst drøfter, hvordan man hver især og i fællesskab kan tackle problemer med fx højt arbejdspres, grænseløst arbejde, uklare og modstridende krav eller høje følelsesmæssige krav.
Det er en god idé at blive enige om en fælles strategi, men også anerkende, at vi har forskellige behov og muligheder.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at man som udgangspunkt overholder sin arbejdstid. Hvis det i særlige situationer og kortvarige perioder er nødvendigt med ekstra arbejde, så er det vigtigt, at man registrerer al overarbejde, også selvom det foregår hjemme. Og opstil dine egne rammer for hjemmearbejdstid – aftal med dig selv hvornår og hvor længe du arbejder.
DS opfordrer desuden til at man kontakter sin leder, arbejdsmiljørepræsentant og/eller tillidsrepræsentant, hvis man oplever problemer i arbejdsmiljø, fx med højt arbejdspres, uklare og modstridende krav samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Kollektiv strategi
De opgaver, som man ikke kan nå at løse, bør ikke være den enkelte socialrådgivers ansvar at finde løsninger på. Det er et ledelsesmæssigt ansvar. Derfor bør både den enkelte socialrådgiver og arbejdsgruppen i fællesskab bede lederen om hjælp til at få prioriteret arbejdsopgaverne, hvis arbejdspresset er for stort.
Hvis arbejder fylder for meget mentalt derhjemme uden for arbejdstid, så er der grund til at overveje at indføre supervision på arbejdspladsen.
Det er altid en god ide at kunne dokumentere konsekvenserne af arbejdspresset. F.eks. i form af fælles dokumentation af sagstal, overarbejde, efterslæb i sagerne, sygefravær, personaleomsætning, antal klagesager, osv.
Husk at arbejdsgiveren har ansvar for arbejdsmiljøet ikke gør de ansatte syge, og derfor skal iværksætte effektive tiltag, så det ikke sker. Jf. bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Få personlig rådgivning
Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant
Hvis du har spørgsmål om arbejdsmiljø, så er det først og fremmest arbejdsmiljørepræsentanten eller din tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, du skal kontakte.
Kontakt medlemsservice
Hvis du har et problem, der ikke kan løses på arbejdspladsen - eller ikke har en TR - kan du kontakte medlemsservice.
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.