Nye tal: Revalidering får flest i uddannelse
Ifølge en ny undersøgelse er revalidering et langt mere effektivt middel til at få folk i uddannelse end en række andre ordninger, eksempelvis kontanthjælp. Tallene bør inspirere både Folketing og kommuner til at styrke brugen af revalidering, mener DS.
Uddannelse er en vigtig forudsætning for at få job, og nu slår en ny undersøgelse det, som mange socialrådgivere allerede er klar over, fuldstændig fast: Blandt en række værktøjer i beskæftigelsesindsatsen, er revalidering klart den mest effektive ordning til at få folk i uddannelse.
Undersøgelsen, der er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Dansk Socialrådgiverforening, har sammenlignet, hvor stor en del af modtagerne af kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering og for-revalidering, som er i gang med enten et VEU- eller produktionsskole-forløb eller en ordinær fuldtidsuddannelse.
Resultaterne taler deres tydelige sprog: Revalidering er klart den af de undersøgte ydelser, hvor flest er i uddannelse:
Mens eksempelvis kun 5,3 procent af borgere på kontanthjælp er i gang med en uddannelse, gælder det hele 69 procent af revalideringsmodtagerne.
DS: Her er det redskab, socialrådgiverne mangler
Ser man specifikt på andelen af personer, som er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, er forskellene endnu mere markante: Kun 1,1 procent af kontanthjælpsmodtagerne og 10,8 procent af modtagerne af uddannelseshjælp er i gang med en sådan uddannelse, mens det samme gælder 58,2 procent af revalidenderne.
De gode resultater for revalidering viser, at de seneste års heftige begrænsning af netop denne ordning er stærkt problematisk for både ledige og socialrådgivere, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau:
– Mange socialrådgivere oplever en mangel på reelle, brugbare redskaber til at sikre borgerne relevant uddannelse, der kan gøre dem selvforsørgende og uafhængige på lang sigt. Undersøgelsen viser, at revalidering opfylder netop dette behov, og derfor er det yderst uhensigtsmæssigt, at kommunernes brug af revalidering er blevet modarbejdet af blandt andet en kontraproduktiv betalingslovgivning.
Antallet af revalidender er på landsplan faldet drastisk fra næsten 30.000 i 2005 til lige knap 10.000 i 2015. Samtidig er der markant forskel på kommunernes brug af revalidering.
Sønderborg Kommune har i de seneste år investeret i ordningen, mens andre har skåret ned på den. Satsningen har skaffet særdeles gode resultater, og 52 procent af kommunens revalidender er i beskæftigelse efter et år.
Ny regeringskurs: Ingen planer om at afskaffe revalidering
Regeringen har tidligere meldt ud, at den ønskede at afskaffe revalideringsordningen, hvilket blev mødt med stærk kritik fra både fagfolk og fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.
– Politikerne siger, at man skal bruge pengene på det, der virker. Revalidering virker netop, men politikerne gør det besværligt at bruge. Man burde gøre det stik modsatte og styrke kommunernes mulighed for at bruge ordningen. Ja, det koster flere penge her og nu, men når det får folk væk fra passiv forsørgelse, giver det potentiale for kæmpe besparelser over tid, siger Majbrit Berlau.
Siden regeringen droppede sin 2025-plan, er talen om at afskaffe revalidering forstummet, og konfronteret med den nye undersøgelse understreger Venstres beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), over for Politiken, at der ikke er planer om at afskaffe ordningen.
Fagbladet Socialrådgiveren satte i nummer 14, 2016 fokus på netop revalidering og de store udsving i brugen af ordningen.