Ny rapport: Hårdere straf stopper ikke radikalisering
Manglende forståelse af miljøerne omkring eksempelvis kriminelle bander kan føre til et forfejlet fokus i kampen mod radikalisering. Hårdere fængselsstraffe stopper ikke radikalisering af unge kriminelle, viser ny rapport. I stedet er der behov for andre tiltag, vurderer forsker.
Regeringens bandepakke fra marts 2017 fik kritik fra en række socialfaglige organisationer, heriblandt Dansk Socialrådgiverforening og Børnerådet for et ensidigt fokus på hårdere straffe.
Debatten om både straf og forebyggelse som middel mod radikalisering har fået ny energi hen over sommeren i forlængelse af den verserende bandekonflikt i København.
Nu understreger en ny rapport, ”Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet”, at hårdere straffe ikke hjælper med til at stoppe radikalisering.
– De tungest belastede kommer ind og sidde, og her tillærer de sig måske en meget hårdere attitude og kultur, de er nødt til at have beskyttelse, de bliver institutionaliseret og får svært ved at leve uden for fængslet og så videre, fortæller Tina Wilchen Christensen fra Center for ekstremismeforskning ved Oslo Universitet, der sammen med Line Lerche Mørck fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet står bag rapporten.
Manglende viden giver forfejlet fokus
Tina Wilchen Christensen advarer om, at manglende forståelse af miljøerne omkring eksempelvis kriminelle bander kan føre til et forfejlet fokus i kampen mod radikalisering:
– For eksempel behøver det ikke kun være dårligt, hvis man er bande- eller rockermedlem og begynder at gå i moskeen. I moskeen tilbyder man både et fællesskab og et kodeks for, hvordan du skal opføre dig. Men den store opmærksomhed på islamisk ekstremisme – som jeg bestemt ikke skal forsvare – betyder, at man måske mister blik for, at der også kan være noget positivt ved at deltage i et religiøst fællesskab.
Bande-exit kræver hurtig hjælp
I stedet burde kampen mod radikalisering blandt andet fokusere på at starte rehabiliteringen i fængslet, vurderer Tina Wilchen Christensen.
– Her skal man motiveres til at deltage i noget, der måske kan være en levevej, når man kommer ud. Mange har ikke redskaberne til refleksion – og til at deltage i vores middelklassekultur, hvor man ikke skal bruge vold og intimiderende adfærd for at klare sig.
Hendes råd til politikerne er klart: Der er behov for et andet exitprogram end der, politiet står for, og som det ikke er så vanskeligt at komme med i.
– Al forskning viser, at hvis nogen viser motivation for at komme ud af for eksempel bandemiljøet, så skal der handles indenfor 24 timer. Du skal gribe den enkelte, når han er klar.