Ny film viser problemerne på børneområdet
Socialrådgivernes forkvinde, Signe Færch, har været i paneldebat med de unge fra filmen 'De Umyndige', som har oplevet omsorgssvigt og ikke fået den hjælp, de havde brug for. Det kræver politisk handling at komme problemerne på børneområdet til livs. Barnets Lov er et skridt i den rigtige retning, men kan ikke stå alene.
Filmen ‘De Umyndige’ følger blandt andre Ariz og Kayla. Deres historier har det til fælles, at de handler om omsorgssvigt og et system, der ikke altid griber børn, vi skal gribe.
– Jeg har som socialrådgiver mødt mange unge i lignende situationer. Unge vi som samfund ikke har hjulpet godt nok, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Den rørende film viser, hvor stærke de her udsatte unge i virkeligheden er, og hvor vigtigt det er, vi lytter til dem.
– Derudover sætter dokumentaren mange tanker i gang om, hvad der er galt med vores system i dag, og hvad vi burde gøre anderledes, siger hun.
Ariz fortæller om en barndom med fysisk og psykisk vold. Der blev lavet underretninger fra hans lærere, pædagoger, naboer og tennistræner uden resultat. Til sidst måtte han løbe hjemmefra.
Kayla blev anbragt som barn, fordi hendes forældre ikke var i stand til at tage hånd om hende. Men det blev ikke den nye start, hun fortjente. I stedet blev det begyndelsen på en serie af svigt og afbrudte relationer. Tre forskellige plejefamilier. Tre forskellige opholdssteder. Ingen hjælp ved overgangen til voksenlivet.
Deres historier viser nogle helt centrale problemer på børneområdet:
- Hjælpen til udsatte børn kommer ofte alt for sent, og den tidlige indsats er for tit utilstrækkelig.
- For mange anbragte børn klarer sig markant dårligere end andre børn og får ikke et kontinuerligt og godt børneliv.
- Børnenes stemme fylder for lidt, og de føler sig ofte ikke hørt.
De problemer har været velkendte i mange år. Og det kræver politisk vilje at komme dem til livs.
– Derfor håber jeg, Folketinget vedtager Barnets Lov, når den kommer til afstemning. Den vil ikke løse alle problemer, men er et vigtigt skrift i den rigtige retning, siger Signe Færch.
Barnets Lov letter sagsgangen betydeligt.
- Det bliver nemmere at sætte tidligt ind med forebyggende indsatser i de lettere sager, mens der bliver frigjort ressourcer til at arbejde grundigt med de tungere sager.
- Fremover skal to socialrådgivere tilknyttes de mest komplicerede sager. Det sikrer bedre muligheder for faglig sparring og kontinuitet i sagen, selvom en socialrådgiver bliver sygemeldt eller skifter job.
- Barnets rettigheder styrkes. Loven gør det tydeligt, at barnets ønsker skal vægtes langt højere end i dag – fx hvis barnet selv ønsker at blive anbragt eller ikke ønsker at blive hjemgivet.
Men Barnets lov er ikke nok i sig selv. Der er brug for flere tiltag.
- Vi skal styrke kvaliteten i anbringelserne, så de kommer til at udgøre en ny start for barnet. Vi skal lette overgangen til voksenlivet, så anbragte unge ikke overlades til sig selv på deres 18-års fødselsdag, men får ret til efterværn.
- For at styrke området skal vi også kigge på den økonomiske prioritering og de arbejdsvilkår, vi socialrådgivere arbejder under. Bare i løbet af det seneste halve år har tre kommunale familieafdelinger fået et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af arbejdsmængden og tidspresset. Læg dertil de mange lokale historier om pressede familieafdelinger, som medierne bringer med jævne mellemrum.
- Det har omkostninger. Nogle socialrådgivere går ned med stress. Andre søger væk. Det er et problem i sig selv, men det rammer også de børn og familier, som politikerne påstår at være så optagede af. Når en familieafdeling er underbemandet som følge af sygemeldinger eller en tårnhøj gennemstrømning af medarbejdere, så bliver sagsbehandlingstiden lang. Mange steder alt for lang. I den tid må de udsatte børn og familier bare vente. Lokalt er der heller ikke altid ressourcer til at prioritere de sociale indsatser. Hjælpen fra kommunen kommer altså først, når det er helt akut og næsten for sent. I 2020 lavede vi en rundspørge blandt vores medlemmer. Den viste, at 3 ud af 4 socialrådgivere på børneområdet ”ofte” eller ”indimellem” oplever, at økonomiske hensyn står i vejen for at iværksætte den fagligt korrekte foranstaltning eller anbringelse.
– Jeg er rigtig glad for den debat, vi nu har om børneområdet. Men vi kommer aldrig i mål med at sikre alle børn en god start på livet, hvis ikke politikerne sætter penge af til de forebyggende indsatser og sikrer flere kollegaer til socialrådgiverne i de hårdt pressede familieafdelinger. Den del af debatten må vi ikke glemme, siger Signe Færch.
’De Umyndige’ bliver vist i flere biografer landet over og på TV2 den 30. marts.
– Jeg håber, mange af jer vil se den og tage del i debatten, for den har brug for socialrådgivernes erfaring og faglighed.