Moralsk stress kræver kollektive løsninger
Går du ofte på arbejde med dårlig samvittighed og en følelse af handlingslammelse og meningsløshed? Så skyldes det måske det, som psykolog og forfatter Dorthe Birkmose kalder moralsk stress. Og det er socialrådgivere i særlig risiko for at udvikle, mener psykologen.
”Når man som socialrådgiver bruger sig selv, sin empati og hele tiden drager omsorg for andre, er der risiko for, at ens omsorgsevne bliver slidt. Man kan føle sig utilstrækkelig, og så opstår risikoen for, at forråelsen sniger sig ind i form af følelseskulde, resignation, eller ved at man projicerer problemerne over på borgeren eller andre”. Sådan lyder det fra psykolog og forfatter Dorthe Birkmose i et interview i Socialrådgiveren.
Moralsk stress, kalder hun det. Og hvis der skal gøres op med denne type stress, skal problemerne løses organisatorisk:
”Der skal skabes arbejdspladser præget af psykologisk tryghed, hvor medarbejderne kan tale om problemer, fejl og mangler samt fremsætte deres kritik uden at blive udskammet.”
Tag med til Socialrådgiverdage 2025, hvor psykolog og foredragsholder Dorthe Birkmose vil give eksempler på moralsk stress og vise veje til løsninger.
HVAD ER MORALSK STRESS?
Moralsk stress er en sund reaktion, men det føles bare ikke sundt. Moralsk stress mærkes som dårlig samvittighed, handlingslammelse og meningsløshed. Det ubehag forsøger man at fjerne med mestringsstrategier som passiv resignation, flugt, quiet quitting, skyggearbejde og forrået robusthed, men disse mestringsstrategier gør desværre blot problemerne endnu større. Organisatoriske problemer kan nemlig ikke løses individuelt – de er nødt til at blive løst organisatorisk.