Lav ledighed blandt socialrådgivere

Tillykke til alle nyuddannede og velkommen til et arbejdsmarked, hvor ledigheden blandt socialrådgivere er lavere, end den har været længe -  også blandt dimittender.

I disse dage udklækkes hundredevis af nye socialrådgivere fra socialrådgiveruddannelserne landet over. De kommer ud til et arbejdsmarked, som har brug for dem. Ledigheden blandt socialrådgivere er lavere, end den har været længe, viser FTFa’s ledighedsstatistik.

Kun 2,3 procent af socialrådgiverne var ledige i december 2020, mens det tal et år før lå på 3,9 og tidligere har været over 5 procent.

Den lave ledighed gælder også dimittenderne. Her lå ledighedsprocenten i december 2020 på 2,4, mens den inden for de seneste år har været over 6 procent.

Dyk selv ned i FTFa’s ledighedsstatistik. Her kan du blandt andet finde ledigheden blandt dimittender i din region. Husk at vælge Dansk Socialrådgiverforening under ‘vælg faglig organisation’.

Se også alle Dansk Socialrådgiverforenings tilbud til nyuddannede.