Kontanthjælpsloft øger risiko for anbringelse af børn
Risikoen for, at børn skal anbringes, stiger med 25 procent, når en familie rammes af kontanthjælpsloftet, viser ny undersøgelse. Presset økonomi lægger et hårdt mentalt pres på familierne, som i værste fald kan føre til misrøgt, fortæller forsker.
Det betyder flere anbringelser, når kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i ydelserne, viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Cornell University og Stockholms Universitet.
Studiet har undersøgt, hvordan den daværende VK-regerings kontanthjælpsloft, der blev indført i 2004, påvirkede børns risiko for at være anbragt uden for hjemmet:
– Efter at kontanthjælpsloftet blev indført, så steg børnenes risiko for at blive anbragt med 25 procent, hvis de kom fra en familie, hvor moren havde over seks sammenhængende måneder på kontanthjælp, fortæller medforfatter til rapporten, Peter Fallesen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og lektor i sociologi ved Stockholm Universitet.
Netop den øgede risiko for anbringelse som følge af økonomisk pres har medført advarsler mod de nuværende lave ydelser fra både politikere og fra socialrådgivere.
Hårdt pres kan føre til misrøgt
Resultatet viser samme tendens som flere internationale studier: Når de økonomiske forudsætninger ændrer sig for forældrene, så påvirker det børnenes risiko for at blive anbragt.
Og når det bliver sværere for familierne at få økonomien til at hænge sammen, går det ud over børnenes trivsel. For det økonomiske pres medfører også et mentalt pres på forældrene, som i værste fald kan føre til misrøgt af børnene.
– Børnene samler jo den stress op, der ligger i hjemmet. Og internationale studier viser også, at forældrene er tilbøjelige til at forfalde til uhensigtsmæssige opdragelsesmetoder, fortæller Peter Fallesen.
Sammenlignet med andre lande, er danske overførselsindkomster dog stadig høje nok til, at børn formentlig ikke bliver anbragt, alene fordi forældrene ikke har råd til at have børnene boende.