Kom med på TR-kurset ”Få flere med” 28. – 29. august
Har du lyst til at få de sidste uorganiserede kolleger med i jeres fællesskab, så I kan stå stærkere på arbejdspladsen? Har du lyst til at få redskaber til at tale om medlemskab på en overbevisende måde? Og har du lyst til at møde nye TR-kolleger over hele landet? Så er det her kursus noget for dig.
På kurset vil du blive introduceret til konkrete værktøjer til medlemsrekruttering og få træning i at bruge dem, så du kan gå direkte hjem og få dine uorganiserede kolleger med i fællesskabet på en let og overskuelig måde.
Kurset er for alle tillidsrepræsentanter – både for jer, der er i gang med grunduddannelsen, og for jer, der allerede er færdige med grunduddannelsen.
» Du kan tilmelde dig kurset via dette link senest 14. juli.