Jul og ferie – kommuner og regioner

Mange af os tror og/eller forventer, at juleaftensdag (24. december) og nytårsaftensdag (31. december) er helligdage, og at vi dermed har fri på kommunale og regionale arbejdspladser. Men det er ikke tilfældet. Og dog. Sandheden ligger midt i mellem.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage, men som socialrådgiver ansat på kommunale og regionale arbejdspladser, sikrer din DS-overenskomst dig, at du har fri de to dage – se eventuelt overenskomstens § 15 (KL) og § 13 (Regionerne).

1. og 2. juledag (25. og 26. december) samt nytårsdag (1. januar) er helligdage, så her har du også fri.

Hvis din arbejdsplads holder lukket i juleferien, gælder særlige regler for juleferiens øvrige dage.