”Jeg forsøger bare at holde røven i vandskorpen”
Det strømmer ind med underretninger fra socialrådgivere, der fortæller om konsekvenserne af tidspresset. Efter jul vil Dansk Socialrådgiverforening viderebringe underretningerne til de politikere, der har ansvaret for at løse problemerne. Læs tre af underretningerne her.
”Jeg sidder pt. i vores modtagelse, hvor alle underretninger indgår. Vi modtager mange underretninger omkring vold, og de seneste måneder har været særligt slemme. Når en underretning om vold tikker ind, så skal den prioriteres, hvorfor alt andet bliver sat på stand-by. Arbejdstelefonen kan kime, men der er ikke tid til at besvare de indgående opkald om andre sager, når man sidder i en akut sag.
Dette er ikke okay for borgeren – og det er ikke okay for socialrådgiveren.
En normal arbejdsdag er for mig at tage hjem med en viden om, at jeg har sager, hvor børn og familier har brug for svar og hjælp, men det har ikke været muligt for mig at være der for dem, da jeg er massivt presset i andre sager.
Jeg har journalnotater liggende, der er 14 dage gamle, som ikke er journaliseret endnu. Jeg har telefonsvarer-beskeder på min telefon, jeg endnu ikke har fået aflyttet. Jeg har mails i min inbox, som jeg hverken har taget stilling til og/eller besvaret. Det stresser mig. Jeg når ikke at færdiggøre én sag, førend den næste larmer, og jeg skal ud ad døren. Og det elsker jeg normalt, men jeg elsker ikke, at jeg ikke har tiden til at gøre mit arbejde ordentligt – for det er ikke i orden over for vores udsatte børn og unge og deres familier, og det er heller ikke i orden over for mig selv.
Jeg er uddannet til at hjælpe og udføre socialt arbejde, og jeg har valgt, at jeg vil hjælpe udsatte børn og unge, fordi det er det, jeg er god til. Lige nu konflikter det i mig, fordi jeg rent faktisk ikke udfører godt socialt arbejde, men i stedet knokler som en robot, der kører på de sidste batterier og blot forsøger, at holde røven i vandskorpen for ikke selv at drukne.”
”Vi holder meget sjældent pauser i mit team. Jeg spiser ofte slet ikke – og hvis jeg gør, er det foran skærmen eller på vej i bilen fra et møde til et andet.
Et par gange har jeg været ved at falde på trapperne på mit arbejde, fordi jeg må gå med pc’en åben i forsøget på at læse op på den sag, jeg er på vej til møde om.
Jeg har familier, som jeg ikke får vendt tilbage til i lang tid. I går aftes stod jeg i mine børns svømmehal og ringede en borger op, fordi jeg pludselig kom i tanke om, at jeg havde lovet at vende tilbage for snart 2 måneder siden. Min hukommelse svigter mig, jeg oplever at sidde og stirre på skærmen nogle gange, hvor jeg slet ikke kan overskue, hvor jeg skal begynde.
Jeg elsker mit arbejde! Endnu… Jeg er alenemor, og mine børn spørger tit, hvorfor jeg nu igen skal sidde og arbejde om aftenen. De undrer sig over, at jeg altid har både privat- og arbejdsmobil med mig, også i weekenderne. Jeg holder aldrig rigtig fri.”
”At arbejde med børnesager er så givende – men jeg savner tid til at kunne tale mere med de børn, det hele handler om. Har du prøvet at få svaret “ingenting”, når du spørger, hvad ungerne har lavet i skolet? Så ved du, at det kræver tid og nærvær at få børn til at åbne op og fortælle. Jeg skal tit tale med børn om misbrug, psykisk sygdom eller svære skilsmisser. DET savner jeg tid til at gøre ordentligt.”
Du kan også skrive en underretning om dit arbejdsmiljø her.