Flest børn mellem 10 og 14 får deres sag for Ungdomskriminalitetsnævnet

Størstedelen af de sager, som Ungdomskriminalitetsnævnet har behandlet i sine første to måneder, handler om børn mellem 10 og 14 år, viser nye tal fra Justitsministeriet.

Flest børn mellem 10 og 14 får deres sag for Ungdomskriminalitetsnævnet

Foto: Pixabay.com

Fra Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet 1. januar og frem til 8. marts 2019, har nævnet behandlet i alt 54 sager.  Hele 52 af sagerne handler om børn mellem 10 og 14 år – flest mellem 13 og 14 år, viser et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg. De øvrige to sager vedrører unge mellem 15 og 17 år.

– Det er bekymrende, at størstedelen af sagerne handler om børn helt ned til 10 år. For det betyder, at børn nu meget tidligt kommer i forbindelse med et system med et domstolslignende nævn, hvor indsatserne er strafbetonede, og hvor pædagogik og udvikling risikerer at få svære vilkår, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Forbedringsforløb

49 af sagerne om børn mellem 10 og 14 år er blevet sendt i Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af en mistanke om personfarlig kriminalitet – hovedsageligt vold, mens der i tre af sagerne er mistanke om anden alvorlig kriminalitet – blandt andet mistanke om røveri, trusler og brandstiftelse.

I nævnets to første måneder er der truffet afgørelse i 24 af sagerne – og alene i sager om børn i alderen 10 til 14 år. I størstedelen af de afgjorte sager er der fastsat et såkaldt forbedringsforløb, hvori  ”der indgår en eller flere konkrete foranstaltninger, som nævnet har fundet af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte,” fremgår det af svaret fra Justitsministeriet.
I nogle af sagerne har Ungdomskriminalitetsnævnet besluttet at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet som en del af forbedringsforløbet.

De facto nedsat kriminel lavalder

Oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet blev vedtaget i december 2018 af et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som en del af en større reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Dansk Socialrådgiverforening har siden forslaget blev fremlagt vedholdende kritisereret reformen for at fokusere på straflignende sanktioner frem for sociale indsatser for børn og unge – og for at spænde ben for det sociale kriminalitetsforebyggende arbejde, der virker. Samme kritik har lydt fra en lang række andre fagfolk, KL, børneorganisationer, forsvarsadvokater og juridiske eksperter.
– Det paradoksale er, at man i en tid, hvor ungdomskriminaliteten er faldende, har indført et system, der fokuserer på straf og sanktioner til børn helt ned til 10 år på trods af, at alt tyder på, at det ikke fremmer kriminalitetsbekæmpelsen, snarere tværtimod, siger Mads Bilstrup og fortsætter:
– Hvis børn skal ændre livsbane, så er opdragelse og muligheden for at opbygge relationer til troværdige voksne, som de kan betro sig til, helt afgørende. Pålagte sanktioner og forbedringsforløb risikerer at spænde ben for netop dette arbejde i kommunerne, der med stor succes har forebygget ungdomskriminalitet. At størstedelen af de sager, der indtil nu er havnet i nævnet, handler om den helt unge gruppe, hvor også faldet i ungdomskriminaliteten er størst, gør kun situationen endnu mere paradoksal, siger Mads Bilstrup.
Han kalder det en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder.
– Vi har nu et system, der betyder, at vi kan sanktionere og sende børn helt ned til ti år på sikrede institutioner. Vi kan ikke se det på anden måde, end at den kriminelle lavalder i praksis er sat ned til 10 år. Og jeg frygter, at det kan komme til at modarbejde målsætningen om mindre kriminalitet blandt unge, siger Mads Bilstrup.


  • Fra 1. januar 2019 er der oprettet Ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse i Danmark. I Ungdomskriminalitetsnævnet sidder der en dommer for bordenden og derudover en repræsentant for politiet og en børnesagkyndig.
  • Nævnet kan, alene på baggrund af politiets mistanke, træffe afgørelse om for eksempel at iværksætte et forbedringsforløb på to år. En afgørelse, der træffes uden en forudgående § 50 undersøgelse. Barnet – eller familien – har ingen advokat med sig og kan ikke klage over afgørelsen. Dog har de ret til at have en advokat med, når der er tale om anbringelser, hvor de også har mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
  • Som en del af forbedringsforløbet kan barnet modtage alle kendte sociale foranstaltninger, herunder ophold på en sikret institution, hvor sikkerheden ifølge udspillet skal skærpes med 24 timers overvågning, lås på døre og udvidet ret til kropsvisitation og magtanvendelse.