Vi skammer os, når vi ikke slår til

Arbejdspladserne skal lære at håndtere de følelser hos medarbejderne, der kan føre til stress-relateret sygefravær, siger forsker Pernille Steen Pedersen. Hun er aktuel med en bog om emnet.

5 HURTIGE Du har interviewet 50, både ledere og langtidssygemeldte. Det går igen i svarene, at de sygemeldte har haft en angst for at blive afsløret. Afsløret i hvad?

Jeg har kigget på, hvad det er ved at have stress, depression og angst, som gør, at nogen bliver sygemeldte. For det er ikke alle, der gør det. Det, der går igen, er angsten for, at nogen finder ud af, at jeg ikke slår til som medarbejder. At jeg ikke er værdig til deres anerkendelse.

Du fandt, at frygten for afsløring hænger sammen med en skamfølelse, der gik igen hos de sygemeldte. Hvad skammede de sig over?

Skamfølelsen er ret central i min forskning. Skammen kommer fra to ting. Det ene er præstationsskam: At jeg ikke føler, at jeg præsterer godt nok – og ikke slår til i forhold til de opgaver, jeg skal løse. Det andet er relationsskam: Man skammer sig over, at man kommer dertil, at andre behandler en dårligt– og at man finder sig i det. For begge typer gælder det, at man jo skyder skylden på sig selv: Jeg løser ikke opgaverne ordentligt, og jeg er ikke værdig til anerkendelse.

Hvad er det for ydre omstændigheder, der kan få de følelser frem i en medarbejder?

Det er en vigtig pointe, at det, der kan belaste den ene, kan være en befrielse for den anden. Nogle er mere følsomme over for kolleger og lederes måder at håndtere dem på. De kan reagere på et hårdt ord eller på, at en leder ikke lige har tid. Andre reagerer mere på vilkårene for arbejdsopgaverne. Vi har begge dele i os – og vi kan i de konkrete situationer reagere forskelligt.

Hvorfor er det så svært for os at parkere følelserne hjemme?

Vi har grundlæggende behov for at blive elsket. Og for mig er det en særskilt pointe, at kærlighedslivet og jobbet har byttet plads. Vi har så at sige forskudt vores behov for anerkendelse: Kærlighedslivet er på arbejdspladsen, arbejdsforholdet er derhjemme. Så vi går på job for at få identitet, selvværd og anerkendelse, som vi før fik i vores parforhold. Derfor fylder følelserne meget.

Hvad kan man stille op på arbejdspladserne?

For det første er det ikke noget quick fix: Hvis man vil forebygge stressrelateret sygefravær, så er det en kompleks, men ikke umulig opgave. For eksempel at lederen skal være vikarierende samvittighed og tage højde for reaktionsmønstret. Ved at fastholde et andet ideal at “dømme” medarbejderen ud fra, kan lederen træde i karakter som medarbejderens samvittighed og på den måde tage magten fra skammen. Og så forsker jeg mere i det her, for der er i høj grad brug for, at vi tænker nyt.

Pernille Steen Pedersen, forsker, ph.d, CBS. Aktuel med bogen: ”Slip stress ud af