Vi er vilde med det faglige løft – men vi mangler tid og ressourcer

Drengen står i døren ind til børnehaven, da de ankommer. “Står du allerede klar?”, spørger Rebekka Vindborg, hans primære socialrådgiver. Han kigger genert på Rebekkas kollega og trykker sig ind til sin pædagog. Selv om han har fået at vide, at der kommer to voksne, virker det lidt overvældende på ham. “Vi kommer jo to i dag”, forklarer hun, før de alle går ind i et rum med orange vægge fyldt med legetøj. De sætter sig på fire lave børnestole.

Drengen er tre år og ser dem stadig an, lidt betuttet. Så tager Rebekka Vindborg sin børnekuffert frem og lægger en række kort med bamser på frem på bordet. Hun er kommet for at tale med ham om, hvordan det går i børnehaven og i den plejefamilie, han er anbragt i. Ved siden af Rebekka sidder hendes kollega og noterer.

Drengen kigger nysgerrigt på bamsekortene. “Hvordan går det i børnehaven?” siger Rebekka. “Det går fint”, svarer han og roterer lidt på sin stol. “Kan du pege på det kort, der passer bedst på, hvordan det går?” Drengen peger på den glade bamse.

Fordel at være to

Rebekka Vingborg arbejder i familieafdelingen i Brønderslev Kommune. Hun fortæller levende om børnesamtalen med drengen, der foregik for et par dage siden. Den ligner de mange andre børnesamtaler, hun har holdt i tidens løb. Men to ting er anderledes. Med Barnets lov, som blev indført for snart to år siden, skal socialrådgiverne ikke længere følge op med faste intervaller, men hver gang, de vurderer, at der er behov for at inddrage barnet. Derudover skal der være to socialrådgivere på svære sager, så barnet ikke pludselig møder en fremmed, hvis den primære socialrådgiver stopper. Det samme gælder samtaler i forbindelse med tilsynsbesøg hos anbragte børn og unge.

– Jeg er glad for, at jeg ikke er styret af en fast kadence, men i stedet kan bruge mit faglige skøn til at beslutte, hvornår børnene har behov for inddragelse, siger hun og forklarer, at to på svære sager gavner både børnene og socialrådgiverne.

– Før sommerferien var jeg bekymret, fordi jeg ikke kunne nå at sætte gang i en kompenserende indsats. Så spurgte jeg min makker på sagen, om hun kunne lave et opstartsmøde, mens jeg var på ferie. Det er nyt for mig, at vi bruger hinanden på den måde. Det er også nyt for mig at kunne spørge en kollega under børnesamtalen, om der er noget, jeg har glemt, og på den måde undgå at skulle forstyrre barnet igen, forklarer hun og tilføjer, at det også sparer tid, at kollegaen kan notere under samtalen.

Har fået mere travlt

Men selv om hun bakker op om kravene til mere børneinddragelse og to på svære sager, har de også en bagside. I Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse svarer fire ud af fem socialrådgivere på børneområdet, at de har fået flere opgaver, efter Barnets lov trådte i kraft i januar 2024

---

• • Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse viser, at socialrådgiverne på
    børne- og familieområdet er underlagt et stort pres:
    ♦  81 % oplever, at der er kommet mange eller lidt flere arbejdsopgaver efter Barnets Lov, mens kun 17 % angiver, at man er blevet opnormeret tilsvarende.
    ♦  86 % fortæller, at de har et højt eller meget højt arbejdspres, og 45 % angiver, at de hele tiden eller ofte føler sig stressede.
    ♦  57 % angiver, at deres arbejdspres hele tiden eller ofte påvirker kvaliteten af deres arbejde, mens 42 % angiver, at deres arbejdspres hele tiden eller ofte påvirker borgerne.
    ♦  63 % fortæller, at borgerne har større udfordringer end tidligere, mens 75 % oplever, at borgerne venter for længe på hjælp, og 33 % angiver, at borgerne ikke får den rette støtte.

---

Og Rebekka Vingborg oplever heller ikke, at arbejdsvilkårene er blevet bedre siden da.

– Loven har ikke ændret på, at det er megahårdt arbejde. Og jeg kan ikke mærke noget til, at vi skulle have fået mindre bureaukrati, siger hun og påpeger, at det også kan være svært at finde tid til at være to på alle børnesamtaler.

Jette Bruun Larsen, der er socialrådgiver og faglig leder for Rebekka Vingborg og 14 af hendes kolleger i afdelingen, oplever også, at kravet om to på svære sager er en udfordring.

– Det er blevet sværere at finde plejefamilier, så vi skal køre længere og længere for at komme ud til børnene. Og det personrettede tilsyn skal være på anbringelsesstedet, så det kræver, at to rådgivere trækker en dag ud af kalenderen. Jeg synes, vi har fået mere travlt.

Politisk beslutning om sagstal

Det er ellers ikke, fordi lovens krav er helt fremmede for socialrådgiverne i Brønderslev. Allerede i 2017 udrullede kommunen et nyt arbejdsgrundlag for sagsbehandlingen på børneområdet, “Varige Spor”, som også indebar et tættere samarbejde om svære sager og løbende opfølgning. Samtidig fastlagde kommunens politikere sagstallet til 25 og 35 sager på henholdsvis udsatte- og specialområdet som en forudsætning for, at socialrådgiverne kan opfylde målsætningerne i arbejdsgrundlaget.

Ifølge tillidsrepræsentant Janet Nielsen har de socialrådgivere, der arbejder med udsatte børn, lige nu 25-30 sager hver. Og med Barnets lov er et rimeligt sagstal kun blevet endnu mere afgørende, fortæller hun.

– Hver gang, du trækker en kollega med ud, ryger der jo ressourcer fra organisationen. Det bliver bare ikke dokumenteret, hvor mange timer, der går til det, for det noterer vi ikke. Samtidig er der mere dokumentation, fordi vi nok dækker os bedre ind for at sikre kvaliteten i de faglige vurderinger, siger Janet Nielsen.

Hun ser dog også store fordele i den nye lov.

– Vi får spurgt om flere ting, når vi er to på sagerne, vi behøver ikke at aflyse, hvis den ene er fraværende, og vi øger kvaliteten i afgørelserne. Vi har lige fået ros fra politikerne for vores arbejde i familieafdelingen, siger hun og fortæller, at den øgede børneinddragelse styrker det enkelte barns stemme i dets egen sag.

Faglig leder Jette Bruun Larsen ser også den løbende inddragelse som et fremskridt. Samtidig giver det dog også andre udfordringer end blot de tidsmæssige, siger hun.

– Tidligere havde vi opfølgning og samtaler med fastlagte intervaller. Nu har vi mere fokus på, hvad barnet mener og tænker, fordi vi inddrager dem løbende. Hver gang, vi får en ny oplysning i en sag, skal vi overveje, om vi skal tale med barnet om det. Det arbejder vi stadig med. Jeg skal som faglig leder have fingeren mere på pulsen og være tættere på rådgiverne og sagerne. Der er mindre tjekliste og mere skøn, faglighed og arbejde med detaljer i sagerne.

Vi sparrer mere

Men de nye arbejdsgange og krav giver også socialrådgiverne mulighed for at sætte en faglig retning i deres arbejde med børn, unge og familier. Når loven stiller krav til løbende inddragelse, to på svære sager og screening, er der et større rum for fortolkning end tidligere.

– Der er ikke en facitliste for, hvornår vi skal lave en børnefaglig undersøgelse ud over det, loven kræver (underretning om vold eller overgreb, red.). Derfor tager vi mange af sagerne med på teammøderne og taler om, hvad der giver mening i den enkelte sag. Vi opbygger en fælles forståelse hen ad vejen, siger Jette Bruun Larsen.

Tillidsrepræsentant Janet Nielsen er enig i, at fællesskabet spiller en stor rolle for, at hun og kollegerne lykkes i deres arbejde.

– Barnets lov kræver en stor indsats i fællesskab mellem rådgiverne, ledelsen og både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi deler sager og sparrer mere, så fællesskabet er afgørende. Jeg bliver også nødt til at sætte mine kerneopgaver lidt på stand by, når jeg skal ud med en kollega som ”to’er” på en sag, og som tillidsrepræsentant tjekker jeg ind løbende og hører, hvordan det går. Vi skal løfte i samlet flok. Det er fællesskabet i socialrådgiverfaget – at vi sparrer, er der for hinanden og lytter til hinanden, siger Janet Nielsen og forklarer, hvordan hun som tillidsrepræsentant oplever samarbejdet med ledelsen.

– Vi har brugt rigtig meget tid på at optimere vores samarbejde med vores nærmeste ledere og klæde dem på til at gå længere op i systemet. Der er jo et gensidigt samarbejde i TRIO (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, red.) fra top til bund og omvendt. Vi har TRIO-møder, hvor vi drøfter tingene, og vi har en åben dør-politik helt op til direktøren. Fællesskabsånden går både på tværs samt op og ned i organisationen og kommunen.

”Vanvittigt ressourcetræk”

Fællesskabet er også afgørende i familieafdelingen i Roskilde Kommune. Det fortæller socialrådgiver og afsnitsleder Louise Norsk.

– Det er en ny lov og noget af en opgave, men vi er fælles om den. Der, hvor der kommer kvalitet ud af det, er, når rådgiverne kommer med deres erfaringer, og vi drøfter dem sammen – når de går ud og arbejder med det i den konkrete familie, siger hun.

Tillidsrepræsentant Winie Larsen lægger også vægt på fællesskabet og er glad for dialogen med ledelsen. Samtidig påpeger hun, at lovens nye krav presser hende selv og kollegerne, som ifølge hende har mellem 22 og 25 sager i gennemsnit.

– Folk er stressede og pressede. Heldigvis er der ikke langt fra os og til ledelsen, og hvis en kollega ikke selv vil gå til dem, hjælper jeg og arbejdsmiljørepræsentanten med at formidle det videre, siger hun og giver et eksempel.

– For et kvarter siden talte jeg med en kollega, der havde tårer i øjnene, fordi hun var så presset. Så vi skal tale om, at hun kan få et par ekstra hjemmearbejdsdage.

Hun havde håbet, at Barnets lov havde givet mere tid sammen med børnene og deres forældre.

– Nogle arbejdsgange er blevet lettere, men vi skriver stadig sindssygt meget. Hver gang, vi får en underretning, skal vi screene, så der ligger rigtig mange screeninger i sådan en sag. Der er meget skrivearbejde, siger hun og peger samtidig på, at nogle børn er anbragt langt væk.

– Vi har ikke tid nok. Jeg har for eksempel en, der er anbragt helt nede i Nykøbing Falster, en på Bornholm og en i Sønderjylland. Nogle af mine kolleger må køre til Skagen. Det er et vanvittigt ressourcetræk at hive to rådgivere ud til de besøg. Jeg så gerne, at man fjernede kravet om to på svære sager”, siger Winie Larsen.

Det er afsnitsleder Louise Norsk enig i.

– Det er en god tanke at sikre kontinuitet for barnet, men i praksis er det ikke altid til barnets bedste. Risikoen for skift bliver fordoblet, fordi der nu er to, som kan stoppe. Jeg synes næsten, det er værre.

Udover Barnets lov mærker socialrådgiverne ifølge tillidsrepræsentant Winie Larsen også, at kommunen har en presset økonomi.

– Vi skal bruge mere netværk og civilsamfund. Det kan også meget, og det er rigtig vigtigt at gøre, fordi de fortsat er der, når vi har afsluttet sagen. Men ofte ønsker familien ikke, at vi fortæller netværket om deres udfordringer, og i nogle tilfælde har de slet ikke noget netværk, der kan bruges. Alligevel bruger vi rigtig meget tid på at afdække netværk hver gang, og vi bruger det også mere end tidligere, fortæller hun.

Korte og præcise afdækninger

Ligesom fagfællerne i Brønderslev ser hun både fremskridt og udfordringer i den nye lov.

– Både vi og forældrene er glade, når vi kan lave en afdækning frem for en børnefaglig undersøgelse (BFU). Afdækningerne er korte, præcise og aktuelle, hvor en BFU også er tilbageskuende. Det er ikke så rart for forældrene at læse om alt det, de ikke har formået hele barnets liv, siger hun og udtrykker samtidig bekymring for, om de inddrager børnene for meget.

– Jeg synes, at børnene indimellem skal være med til at beslutte ting og får viden, de ikke nødvendigvis skulle have haft. Nogle gange får jeg ondt af dem. Vi har også både børn og forældre, der siger, at vi godt nok skal snakke meget med dem. Og det gør noget ved mig og mine kolleger, så vi taler også om det – kan de ikke bare få lov at være børn.

Samme bekymring har Rebekka Vingborg fra Brønderslev. For hende er det en faglig udfordring at gribe situationen an på den rette måde, så børnene ikke pålægges et ansvar for beslutninger, de ikke selv er modne nok til at træffe. Samtidig oplever hun også, at den løbende inddragelse giver hende et bedre indblik i barnets perspektiv, som kan have helt konkret betydning for hendes faglige skøn.

– For eksempel havde jeg en samtale med en dreng på fire år, hvor jeg var i tvivl om, hvorvidt samværet med forældrene skulle afbrydes. Det er jo et stort ansvar at pålægge en lille dreng, så jeg vælger at sige: ”Nu har du ikke set mor og far – hvordan har det været? Og hvordan vil det være, hvis du ikke skal se mor og far?”. Men han siger meget tydeligt, at han gerne vil blive ved med at se sine forældre, og det medvirker faktisk til, at vi undlader at gå i Børne- og ungeudvalget for at afbryde samværet, fortæller Rebekka Vingborg og understreger, at barnets stemme altid er afgørende. Også selv om den ikke ændrer en konkret beslutning.

Det gælder også hendes samtale med den anden dreng – ham på tre år. Efter han havde peget på den glade bamse for at vise, hvordan han har det i børnehaven, spurgte hun ham til hans far.

– Så pegede han på den sure bamse. Han var ellers meget glad for sin far, så det gav mig en mulighed for at spørge ind og få et dybere indblik i deres relation, siger hun.

---

Hovedpunkter i barnets lov

1. Styrket børneinddragelse
   Socialrådgiveren skal inddrage barnet eller den unge løbende og følge op senest tre måneder efter, at indsatsen er sat i værk. Derefter skal opfølgning ske efter en faglig vurdering med inddragelse af barnets eller den unges ønsker og behov. Der er ikke fastlagte krav om børnesamtaler, bortset fra ved underretninger om overgreb.
2. Nyt og mere fleksibelt sagsforløb
   Der er ikke længere krav om børnefaglige undersøgelser i alle sager. I stedet indledes alle sager med en screening for at finde ud af, om der er behov for en yderligere afdækning. Er der det, skal der enten foretages en afdækning af problemstillingen og behov for støtte eller i alvorlige eller komplekse sager en børnefaglig undersøgelse. Støtten kan under alle omstændigheder sættes i gang umiddelbart efter screeningen.
3. To socialrådgivere på svære sager
   I svære sager skal to socialrådgivere deltage i møder med barnet eller den unge. Det samme gælder samtaler i forbindelse med tilsynsbesøg hos anbragte børn og unge.

Barnets lov udløber af aftalen om Børnene Først fra 2021.

---

Bag om historien

Da Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, var målet at styrke barnets rettigheder, sikre, at barnets stemme fremgår tydeligt i sagsakterne og løfte kvaliteten i sagsbehandlingen. Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse viser, at syv ud af ti børne- og ungerådgivere oplever, at børneinddragelsen er blevet bedre med loven.

Alligevel peger flertallet af børnerådgiverne på, at loven – trods gode intentioner – møder trange kår i praksis. Vi følger op på undersøgelsen og zoomer ind på implementeringen: Hvordan går det egentlig med Barnets lov?