Profession: Gør titlen en forskel?

Hvad betyder det for mødet med borgerne og for socialrådgivernes faglige identitet, når titlen socialrådgiver ikke bruges? Det har vi spurgt både socialrådgivere og borgere om.

“Vigtigt, at borgerne ved, at der er en socialfaglighed bag beslutninger om deres situation.”

  • Helle Just, socialrådgiver, Jobcenter, Brønderslev Kommune

– Vi lider ikke i stilhed, så der gik kun et halvt års tid, hvor vi ikke brugte vores socialrådgivertitel, men underskrev os med titlen ”beskæftigelsesrådgiver”. Så gik vores tillidsrepræsentant i dialog med vores ledelse.

– Heldigvis har vores leder her i sygedagpengeafdelingen tillid til os socialrådgivere, og hun har valgt at fastholde, at det er socialrådgivere, der udfører socialfagligt arbejde. Så hun bakkede os op i vores ønske om at bruge vores faglige titel – og fik it-afdelingen til at ændre vores autosignatur.

– Det betyder noget for min faglige stolthed, at jeg kan bruge min titel. Det bliver en form for kvalitetsstempling af det arbejde, jeg udfører. Og jeg mener, at det er vigtigt, at borgerne ved, at der er en socialfaglighed bag vurderinger og beslutninger om deres situation. Det skaber tryghed, lige som vi også forventer, at en lærer har en formel uddannelse for at undervise.


“Ordet sagsbehandler afspejler ikke min faglige identitet og siger intet om faget.”

  • Hjördís R. Nielsen, socialrådgiver, Region Syddanmark, Dansk Gigthospital, Sønderborg

– I min tidligere stilling på beskæftigelsesområdet måtte jeg ikke bruge min socialrådgivertitel. Det var frustrerende. Vi skulle kalde os sagsbehandlere. Ordet sagsbehandler afspejler ikke min faglige identitet og siger intet om faget. Det kan være hvad som helst.

– Men ledelsen så det som en fordel, at borgerne ikke kunne se de ansattes faglige differentiering – selv om det ikke er ligegyldigt for borgerne, hvilken uddannelsesmæssig baggrund vi har. Det var også frustrerende, fordi det gjaldt ikke for andre fagligheder. Psykologerne måtte eksempelvis bruge deres titel, så det var også forskelsbehandling i forhold til hvilket fag, man kom fra.

– Jeg kan stadig huske, hvor glad jeg var, da jeg i min nuværende stilling sendte min første mail, hvor jeg kunne underskrive mig som socialrådgiver. For mig betyder det meget – det handler om professionalisme, faglig identitet og stolthed. Vores viden om lovgivningen gør, at vi er i stand til at hjælpe og støtte borgerne, ikke blot inden for vores eget område, men på tværs af loven.


“Det er eklatant mangel på værdighed at sætte folk uden den relevante faglighed til at tage sig af syge og
udsatte borgere.”

  • Ulla Curdt, fleksjobber, ansat i Foreningen for Retssikkerhed

– Jeg spørger altid sagsbehandlerne, hvad deres faglige baggrund er – og mange tøver med at svare. Det gør os ikke utrygge, at vi kender deres uddannelsesmæssige baggrund, som nogle ledere fremfører som argument for, at ansatte i jobcenteret skal benytte den samme titel. Nej, det, der – blandt meget andet – gør os utrygge, er selvfølgelig, at vi midt i en livskrise ofte er henvist til ukvalificerede sagsbehandlere.

– Det er blot en af mange måder, man udviser ringeagt overfor syge borgere, som har brug for at få deres sag behandlet af ansatte med socialfaglig og sundhedsfaglig baggrund. Og når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard taler om værdig sagsbehandling, så er det eklatant mangel på værdighed at sætte folk uden den relevante faglighed til at tage sig af syge og udsatte borgere.


“Det er ikke rart at opleve, at det bliver en smule ligegyldigt, hvilken faglighed jeg har.”

  • Emma Kongskov, socialrådgiver, Ydelsescenter, Aarhus Kommune

– Titlen sagsbehandler er fremmedgørende, og får det til at lyde som om, at det er en robot, der sidder og behandler sager og ikke tager højde for de sociale aspekter i borgerens liv. Jeg har snakket med min kæreste – han er sygeplejerske og lige meget, hvor han arbejder, så er hans titel sygeplejerske – så kan det være anæstesi-sygeplejerske eller et andet speciale. Men for os bliver det hurtigt til, at man bare er ”sagsbehandler” – eller ”ydelsessagsbehandler”.

– Jeg er nyuddannet, og det er ikke rart at opleve, at det bliver en smule ligegyldigt, hvilken faglighed jeg har. Det er ærgerligt, at jeg over for borgerne ikke kan få lov til med min uddannelsestitel at vise, at jeg har en faglighed, som gør, at jeg har et helhedsorienteret blik på deres situation, når jeg laver en behovsvurdering.

– Jeg har ikke fået direkte besked på, at jeg ikke må bruge min socialrådgivertitel, men jeg og min kollega, som er finansøkonom, er nået frem til, at det nok bare er sådan, kulturen er her hos os. Hvis jeg kunne bruge min titel som socialrådgiver, kunne jeg godt leve med også at have en anden funktionstitel.


“Når der står administrativ sagsbehandler, aner man ikke, hvem der har lavet den underskrift.”

  • Monica Lylloff, jurist og medstifter af bevægelsen ’#En million stemmer’, mor til tre børn med handicap

– Det er vigtigt, hvad man kalder sig og ikke kalder sig af hensyn til, hvad borgeren så kan forvente af den medarbejder, de sidder over for.

– Indtil videre har de sagsbehandlere, vi som familie har haft i min kommune, været uddannede socialrådgivere. Men jeg ved, at der er nogle forældre, som har fået afgørelser fra deres kommune, hvor der bare står ’administrativ sagsbehandler’, og så aner man faktisk ikke, hvad det er for en person, der sidder i den anden ende og laver den underskrift. Og hvilken uddannelse personen har – om den pågældende har forudsætninger for at træffe den afgørelse. Det skaber en vis utryghed – for kan man så forvente, at det er den rigtige afgørelse, man har fået.