Tillidsrepræsentant fyret efter 30 års tro tjeneste: Arbejdsgiver skal betale rekordstor godtgørelse

Det var en aftenvagt som så mange andre på bostedet ved Esbjerg. Bibi Myrhøjs kolleger var alle taget hjem, og hun var i færd med at forberede sig til en weekendvagt alene på institutionen, der husede 15 prøveløsladte kriminelle. Pludselig bankede det på døren til det aflåste kontor. En beboer spurgte, om Bibi Myrhøj mon havde en tier til mønttelefonen.

– Da jeg åbnede døren, gik det hele amok. Han skubbede mig op ad væggen, og holdt mig fast med en arm mod struben, siger Bibi Myrhøj.

– Han blev ved med at spørge, hvor jeg gemte pengene. Imens prøvede jeg at tale ham til ro og forklare ham, hvor dumt, det han havde gang i, var, siger den 64-årige socialrådgiver.

På institutionens kontor var der to pengekasser med knap 10.000 kroner i kontanter. Pengene blev brugt til at udbetale lommepenge og diæter til beboerne.

I et forsøg på at få beboeren til at stoppe overfaldet, fortalte Bibi Myrhøj ham, hvor en del af kontanterne var gemt.

– Jeg troede, nok lidt naivt, at det ville få ham til at smutte. Men da han fandt pengene, var det som om, at noget slog klik i ham. Hans øjne blev helt døde, fortæller hun.

Beboeren trak Bibi Myrhøj ind i det tilstødende soveværelse, hvor han forsøgte at kvæle og voldtage hende. Hun slap først fri, da det lykkedes hende at sprøjte deodorant i øjnene på overfaldsmanden og komme væk fra ham.

Det voldsomme overfald skete i 1986, og har siden fået store konsekvenser for Bibi Myrhøjs arbejdsliv. Overfaldet var i sidste ende en medvirkende årsag til, at hun per 1. marts i år blev fyret efter 30 års tro tjeneste i Kriminalforsorgen.

Åndenød og rysteture

Beboeren, der tidligere var straffet for lignende overfald mod andre kvinder, blev efterfølgende idømt godt halvandet års fængsel for røveriet og voldtægtsforsøget.
I årene efter fortsatte Bibi Myrhøj sit arbejde som socialrådgiver på Kriminalforsorgens institutioner. Fra tid til anden oplevede hun dog kraftige fysiske og psykiske reaktioner, når hun skulle arbejde med beboere, der havde en psykiatrisk diagnose.

Det var borgere, der var dømt efter straffelovens paragraf 68 og 69 – også kaldet sindssyge kriminelle.

– Så frøs det hele til. Jeg fik åndenød, rysteture og koldsved. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad der skete med mig, fortæller Bibi Myrhøj.

For at undgå de voldsomme anfald specialiserede Bibi Myrhøj sig i at arbejde med klienter, der havde fået en betinget dom og skulle afsone samfundstjeneste. Det kunne for eksempel være borgere, der var dømt for spirituskørsel eller andre forseelser.

I 2017, næsten 30 år efter Bibi Myrhøjs overfald og voldtægtsforsøg, dukkede følgerne af den traumatiske oplevelse dog op til overfladen igen.

På det tidspunkt arbejdede Bibi Myrhøj på Kriminalforsorgens afdeling i Næstved, hvor hun havde været ansat siden 1994 – i mange år som område-tillidsrepræsentant. Her besluttede ledelsen i forbindelse med en sparerunde, at alle socialrådgivere skulle have såkaldt ”blandede sagsstammer”. Det betød på godt dansk, at de fremover skulle beskæftige sig med alle typer klienter, og ikke længere kunne specialisere sig i arbejdet med en enkelt gruppe.

Appel – uden held

For Bibi Myrhøj betød det, at hun nu igen skulle arbejde med kriminelle, der havde psykiatriske diagnoser.

– Jeg kunne mærke det hele komme tilbage. Alt i min krop fortalte mig, at den var helt gal, siger hun.

Bibi Myrhøj forsøgte at forklare sin leder, at udsigten til igen at skulle arbejde med behandlingsdømte kriminelle udløste voldsomme angstreaktioner. Appellen var dog uden held. Ledelsen på afdelingen nægtede at fjerne Bibi Myrhøj fra arbejdet med de svært psykisk syge klienter.

De kraftige angstreaktioner tog til, og kort tid efter måtte Bibi Myrhøj sygemelde sig. Under sygemeldingen var der en vikar i Bibi Myrhøjs stilling, som varetog hendes opgaver. Vikaren kunne dog godt blive fritaget for arbejdet med de psykisk syge kriminelle.

Kort tid efter henvendte sig Bibi Myrhøj sig til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Her fik hun konstateret posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Lægernes konklusion var, at lidelsen højst sandsynligt var forårsaget af de voldsomme traumer efter hun blev overfaldet tre årtier tidligere.

I dokumenter fra Bibi Myrhøjs sag skriver lægerne, at det er vigtigt, at hun ”ikke har med behandlingsdømte at gøre”, og at ”Det er velkendt, at man kan re-aktivere et PTSD. Det har været tilfældet for patientens vedkommende ved, at hun skulle arbejde med behandlingsdømte,” lyder det i journalnotatet.

Diagnosen og lægernes anbefaling skulle dog vise sig at få absolut ingen betydning for Bibi Myrhøjs arbejdssituation. Ledelsen på hendes arbejdsplads holdt stadig fast i, at hun fremover skulle arbejde med behandlingsdømte kriminelle.

– Der styrtede min verden lidt i grus. Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke tog mig alvorligt, siger Bibi Myrhøj.

’Troede de tog pis på mig’

I tiden efter sygemeldingen i 2017 startede et større tovtrækkeri mellem Bibi Myrhøj og hendes arbejdsgiver om hendes fremtidige arbejdssituation. Den statslige arbejdsgiver ønskede dog stadig ikke at lade hende fortsætte sit arbejde på en måde, hvor hun kunne undgå at arbejde med psykisk syge kriminelle.

I stedet blev hun tilbudt en stilling i Storstrømsfængslet på Falster. Her ville hun undgå at have med psykisk syge kriminelle at gøre – til gengæld huser fængslet nogle af landets bedst sikrede indsatte med de længste domme.

– Jeg troede ærligt talt, at de tog pis på mig. Hvordan i alverden skulle det hjælpe på min sygdom, at jeg blev overflyttet til et af landets farligste fængsler, siger Bibi Myrhøj.

Nægter at betale godtgørelse

Da Bibi Myrhøj takkede nej til at blive overflyttet til Storstrømsfængslet, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over for hendes arbejdsgiver. I december 2018 fik hun besked om, at hun var fyret fra sit job som socialrådgiver i Kriminalforsorgen.

Da hun var ansat i en stilling med tjenestemandsvilkår, var det svært for Kriminalforsorgen at afskedige hende uden retsligt efterspil. Derfor er fyringssagen endt med at trække ud i mere end to år.

Bibi Myrhøj har sammen med Dansk Socialrådgiverforening siden klaget over fyringen til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kom i juni sidste år til den konklusion, at fyringen af Bibi Myrhøj var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at Kriminalforsorgen med fyringen udøvede ulovlig forskelsbehandling.

I forbindelse med afgørelsen blev Kriminalforsorgen pålagt at betale 360.000 kroner i godtgørelse. Efter afgørelsen nægtede Kriminalforsorgen i første omgang at betale godtgørelsen, der er den største givet til en socialrådgiver nogensinde.

’Fejlagtig afskedigelse’

I afgørelsen lægger Ligebehandlingsnævnet vægt på, at Bibi Myrhøj fejlagtigt er blevet afskediget på grund af såkaldt ”helbredsbetinget utjenstdygtighed”. Det betyder i korte træk, at hun på grund af sin PTSD-sygdom er blevet vurderet til at være ude af stand til at passe sit arbejde. Vurderingen er lavet af Helbredsnævnet, der udfører helbredsundersøgelser for Justitsministeriet i forbindelse med afskedigelsessager, hvor tjenestemandsansatte er involveret.

Beslutningen om at erklære Bibi Myrhøj uarbejdsdygtig står i skarp kontrast til samtlige andre lægelige vurderinger fra blandt andet Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Her er vurderingen, at Bibi Myrhøj havde været i stand til at passe sit arbejde fuldt ud, hvis hun var blevet undtaget fra arbejde med behandlingsdømte.

’Uprofessionel opførsel’

Dansk Socialrådgiverforenings advokat med speciale i ansættelsesret, Peter Breum, har repræsenteret Bibi Myrhøj i forbindelse med hendes fyringssag. Han kalder Kriminalforsorgens opførsel i sagen om den fyrede socialrådgiver for ”dybt uprofessionel”.

– Der er tale om en sag, hvor arbejdsgiveren meget let kunne have tilrettelagt min klients arbejde på en måde, der ville tage hensyn til den PTSD-sygdom, hun har pådraget sig efter et alvorligt overfald – vel og mærke i arbejdstiden, siger Peter Breum.

Samme konklusion når lægerne på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital til. Af journalnotat fremgår det, at ”det er vanskeligt at forstå, at man ikke fra arbejdspladsens side har kunnet imødekomme patientens relativt beskedne krav”.

– Man har i et klodset forsøg på at strømline arbejdsgangen tromlet hen over min klient ud fra et princip om, at der absolut ikke må ske undtagelser. Det har myndighederne heldigvis givet min klient medhold i, var forkert, siger Peter Breum.

På anmodning om et interview med Kriminalforsorgen om Bibi Myrhøjs sag, oplyser Kriminalforsorgens presseafdeling, at organisationen har tavshedspligt og af den grund ikke kan udtale sig om konkrete personalesager.

Det er ligeledes forsøgt at få et interview med Justitsministeriet, som Kriminalforsorgen hører under, og som i sidste ende har skrevet under på Bibi Myrhøjs fyreseddel. Ministeriet har dog også afvist at kommentere på hendes sag og henviser i stedet til Kriminalforsorgen.

’Dybt krænket’

For Bibi Myrhøj endte den langstrakte fyringssag 1. marts i år, hvor hun endeligt blev afskediget fra Kriminalforsorgen. Dansk Socialrådgiverforening havde oprindelig indbragt hendes sag for Tjenestemandsretten, der skulle have vurderet, om Kriminalforsorgen og i sidste ende Justitsministeriet lovligt kunne fyre hende på trods af hendes PTSD-sygdom.

Sagen endte dog med, at parterne i december indgik et forlig, der halverede Bibi Myrhøjs godtgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, mod at Kriminalforsorgen betalte hende et halvt års løn i forbindelse med fyringen.

Samtidig er den pension, som Bibi Myrhøj har fået med sig fra sin tidligere arbejdsplads, også væsentligt nedsat, da Kriminalforsorgen, og i sidste ende Justitsministeriet, fyrede hende på baggrund af såkaldt ”helbredsbetinget utjenstdygtighed”. Svagelighedspensionen, som ydelsen også kaldes, betyder, at Bibi Myrhøj har godt 6000 kroner mindre at klare sig for hver måned end en normal tjenestemandspension.

Selv sidder Bibi Myrhøj tilbage med en følelse af at være blevet ”dybt krænket” af sin tidligere arbejdsplads. – Jeg er blevet stukket i ryggen af en ledelse, der fra den ene dag til den anden beslutter, at de ikke længere har lyst til at tage hensyn til mine behov, siger hun.

– Jeg har passet mit arbejde i 27 år uden problemer, indtil man pludselig finder ud af, at de små og simple skånehensyn, jeg har brug for i dagligdagen, udgør et kæmpe problem. Jeg kan ikke se det som andet end en metode til at tvangspensionere mig, siger Bibi Myrhøj.

Bibi Myrhøj fortæller endvidere, at hun er vred og afmægtig over det, hun kalder en ”forråelse i personalepolitikken” hos Kriminalforsorgen.

– Det er en kultur, hvor man sætter hårdt mod hårdt og ignorerer de ansattes behov, siger Bibi Myrhøj.

– Samtidig er jeg også skuffet og forundret over, at man i Justitsministeriet vælger at følge den lokale ledelses beslutning. Man skulle jo tro, at der sad dygtige jurister, som var i stand til at træffe en selvstændig beslutning, fortæller socialrådgiveren.

Bibi Myrhøj har dog ikke tænkt sig at glide ind i pensionisttilværelsen og er i gang med at søge job som borgerrådgiver og socialrådgiver i landets kommuner. Derfor er hun også ved at lægge fyringen og sin tid i Kriminalforsorgen bag sig. Men særligt på ét punkt sidder sagen stadig fast i hendes bevidsthed.

– Jeg fortryder, at jeg ikke tog sagen hele vejen i Tjenestemandsretten. For jeg føler, at Kriminalforsorgen er sluppet afsted med noget, som vi aldrig nogensinde må acceptere på det danske arbejdsmarked, siger hun.

Denne artikel er oprindeligt bragt på A4 Arbejdsliv og bliver publiceret i fagbladet Socialrådgiveren som en del af et samarbejde – og i en let redigeret version.