Studiestart: 10 gode råd til nye studerende
- Få gerne erfaring med socialfagligt arbejde allerede inden studiet. Alternativt kan man søge erfaringen tidligt på studiet.
- Lad dig ikke slå ud, selv om den første tid på uddannelsen kan være hektisk.
- Engagér dig fagligt og socialt – det har stor betydning for studieglæde og trivsel.
- Brug studiets intranet til at finde information om studieordningen og modulplanen – og læs dem grundigt, så du har indsigt i uddannelsens opbygning.
- Prioritér og strukturér din læsning efter studiets krav – ikke alt skal læses i detaljen.
- Lav forventningsafstemning internt i din studiegruppe og hold hinanden op på jeres aftaler.
- Engagér dig i praktikken, det kan muligvis føre til studie- vikar- eller fast job senere.
- Bevar din nysgerrighed undervejs i praktikken og få gavn af dine færdiguddannede kollegers viden.
- Udnyt uddannelsens bredde og vælg fag inden for flere forskellige områder.
- Hvis du overvejer at tage en kandidatuddannelse efter din socialrådgiveruddannelse: Undersøg karakterkrav og adgangsbegrænsning hos den pågældende uddannelsesinstitution. Så ved du, hvad der kræves.
Rådene er indsamlet via interviews med studievejledere samt nuværende og tidligere studerende på landets socialrådgiveruddannelser
PROBLEMER I PRAKTIKKEN? SDS HJÆLPER DIG
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SDS, har et praktikkorps, som står til rådighed for medlemmer, der har brug for råd og vejledning eller får problemer i praktikken. Praktikkorpset kan blandt andet fungere som bisidder og kan kontaktes på praktikkorps@sdsnet.dk.
Læs mere på socialraadgiverne.dk/praktik
SÅDAN KONTAKTER DU SDS
Du kan kontakte din lokale afdeling direkte på din uddannelsesinstitution eller via SDSnet.dk eller facebook.com/SDSnet. Det kan ske når som helst under uddannelsen.
MEDLEMSFORDELE FOR KUN 32 KRONER
Studiemedlemskab af Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) – og dermed Dansk Socialrådgiverforening (DS) – koster kun 32 kroner om måneden. Som studiemedlem får du blandt andet:
- Fagbladet Socialrådgiveren og tidsskriftet ”Uden for Nummer” i din postkasse.
- Nyhedsbrev fra Dansk Socialrådgiverforening og SDS samt daglige nyheder fra det sociale område i din mailbakke.
- Mulighed for medlemskab af en eller flere af DS’ faggrupper. Læs mere på socialraadgiverne.dk/faggrupper.
- Adgang til DS’ konferencer, temadage i faggrupperne, fyraftensmøder i regionerne og fagfestivalen Socialrådgiverdage.
- Mulighed for personlig coaching og sparring om karrierespørgsmål via DS’ Karrieretelefon 33 93 30 00.
- Stemmeret, når DS’ formand, næstformand, regionsformænd og studenterformænd skal vælges.
- Tre måneder på studie-kontingent som ledig nyuddannet, hvis du har været medlem i mindst 12 måneder inden endt uddannelse.
- Mulighed for billig forsikring, fordelagtig studiekonto, skrivekursus, rabatter i butikker og en lang række andre fordele.
Læs mere på om de kontante fordele.