Socialrådgivernes læseklub
Hele sommeren har socialrådgivere anbefalet bøger med et socialfagligt præg – både skøn- og fagliglitteratur - til hinanden på sociale medier. Hermed de sidste fire anbefalinger fra sommerens bedste læseklub, nemlig socialrådgivernes.
Betina Ilkjær, socialrådgiver i Familierådgivningen, Lejre Kommune.
”En hilsen og en boganmeldelse fra Norge.
Ken Folletts ’Giganternes fald’ handler i korte træk om årene omkring 1. verdenskrig, og socialt arbejde udføres blandt andet i form af “særhjælp” til koner til udsendte engelske soldater. Hjælpen er afhængig af god opførsel, og det skaber splid iblandt ildsjæle.
Men i virkeligheden er det bare en skide god bog, som får mig til at kravle ind i en anden verden og undlade at tænke på teori og krydspres. Det får mig til at parkere følelsen af ikke at kunne nå at udføre det gode arbejde, jeg ved jeg kan.
Nu er det ferie, så jeg ville anbefale alle mine dygtige kollegaer at glemme arbejdet for en stund, at komme ned i gear og nyde ro, samvær med familien og en skønlitterær bog ♥️♥️♥️
Vores faglighed vender helt sikkert tilbage, så snart vi åbner mailprogrammet og skal skabe et overblik igen”.
Socialrådgiver Sandra Krebs-Hille, adjunkt på Københavns Professionshøjskole, kandidat i familieterapi og systemisk praksis
”Jeg vil gerne anbefale ’Tværfaglighed i socialt arbejde’ af Morten Ejrnæs og Idamarie Leth Svendsen.
Hvorfor: Konkurrencestaten har meldt sin ankomst, tingene går hurtigt og vi bombarderes hele tiden med nye stimuli. Praksisfeltet er vedvarende udsat for politiske visioner og magtkampen, der direkte påvirker af vores arbejdsliv og vores samarbejde med borgeren. Vi hører ‘buzz-words’, som ”Dont work harder, work smarter”, ofte med en let skjult agenda om, at det er organisationen eller økonomiske hensyn, der er højeste kontekst. Det paradigme stiller krav til socialrådgivernes viden og evne til at stille refleksive og kritiske spørgsmål til os selv, hinanden og til magthaverne…
Som socialrådgiver har vi et særligt ansvar for at sikre konsensus om kerneopgaverne og, at borgerne hjælpes bedst muligt inden for gældende lovgivning.
Derfor er det værd at underbygge ens faglige vidensbank, så vi hele tiden skaber indsatser og samarbejde, der er til gavn for borgerne. Derfor anbefaler jeg denne lille bog, der på få sider får skabt refleksioner over egen praksis og om, hvordan vi hver især kan styrke det tværfaglige samarbejde med borgerens perspektiver som pejlemærker”.
Socialrådgiver Lillian Steenberg, Job- og Integrationshuset i Aalborg Kommune.
”Selv om den er gammel, og det er mange år siden, jeg sidst har læst den, så står Martha Christensen ’Når mor kommer hjem’ tydeligt i min erindring.
En bog om, hvordan børn klarer sig selv i en umenneskelig situation for at undgå at komme på børnehjem. Hvor systemet lader sig snyde og ikke når at sætte den hjælp ind, der er brug for fra begyndelsen.
Det er en følelsesladet og gribende historie, som sagtens kan genlæses eller læses for første gang i 2022.
God læselyst”.
Socialrådgiver Mia Heick, formand for Faggruppen STOF
”Jeg har valgt en lille bog, der kan rette sig mod fagfolk, såvel som alle andre. Titlen er ’Ingen har ordet, undertitlen ’En pårørendefortælling’.
Bag på bogen står: “Da ægtefællen rammes af livstruende sygdom, opdager fortælleren, lidt efter lidt, at en pårørende er noget nær usynlig for omgivelserne”.
Det er en lille, tankevækkende bog om afmagt. En bog, der fortjener opmærksomhed, da emnet vedkommer os alle.
Den sygdomsramte, i sin afmagt og angst, magter kun at tage sin sygdom ind.
Afmagtsfølelse er der igen i mødet med behandlersystemet. Fokus er på den sygdomsramte, den pårørende inviteres ikke ind i samtalen.
Den pårørende tager afmagten med til sin familie, for hvad kan siges om det, man ikke er inviteret ind i.
Alvorlig sygdom kan tage ORDET fra alle.
Jeg fik et fint indblik i, hvordan det kan være følelsesmæssigt at leve med alvorlig sygdom i familien.
Men ikke mindst indblik i, hvor vigtigt det er at turde tale bag om de umiddelbare udsagn som ”Ja, det er svært. Ja, det må være hårdt. Det skal nok gå”.
Vi må bryde tabuet om livet i dødens nærhed. Turde involvere os uden at skulle gætte”.