Skærpede sanktioner og styrket kontrol
JURASPALTEN: Her belyses nogle af de centrale forslag til ændringer i sanktionsreglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.
Den 25. februar 2019 udløb fristen for at afgive høringssvar til udkast til lovforslag om enklere og skærpede sanktioner samt styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger på kontanthjælpsområdet. Herunder belyses nogle af de centrale forslag til ændringer i sanktionsreglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.
I aktivlovens § 13 stk. 7 er der fastsat en udtømmende liste med 10 rimelige grunde til, at en uddannelses- eller jobparat person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Listen foreslås afskaffet, så kommunen allerede ved afgivelsen af et tilbud skal tage højde for personens rimelige grunde, så personen fra start får en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i. Listen afskaffes også for modtagere af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Bestemmelsen i aktivlovens § 13 stk. 8 for de aktivitetsparate bibeholdes.
Forhøjelse af sanktionssatser
De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire faste satser – 200, 400, 600 og 700 kroner – og der vil samtidig være tale om en forhøjelse af sanktionssatserne.
Adgangen til at træffe afgørelse om skærpede sanktioner udvides til også at omfatte aktivitetsparate, hvis kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme personens rådighed. Der vil kunne træffes afgørelse om en skærpet sanktion, når personen har modtaget én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Den skærpede sanktion indebærer, at personen kan miste retten til hjælp i op til tre måneder, og at pågældende alene modtager hjælp for de dage, hvor personen møder op. Den skærpede sanktion forudsætter, at personen ved sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., samt at kommunen har vejledt herom.
Endelig kan personens ydelsessag lukkes helt, hvis pågældende efter en skærpet sanktion i en måned ikke møder op i den aktivitet, som kommunen anviser. Kommunen har alene pligt til at stille et åbent tilbud til rådighed i denne måned, idet aktivlovens § 41 om ophør af ydelse ophæves. En eventuel ægtefælles ydelsessag lukkes ligeledes.
Der skabes hjemmel til, at kommunerne kan sende partshøring og afgørelse i samme brev til uddannelses- og jobparate modtagere af hjælp – en såkaldt agterskrivelse. Har personen ikke bemærkninger hertil, udgør agterskrivelsen dermed den endelige afgørelse.
Kommuner med utilfredsstillende resultater – det vil sige en markant højere eller lavere andel af personer, som sanktioneres end landsgennemsnittet – skal udarbejde en redegørelse, som skal drøftes med aftalepartierne.
Læs udkastet til lovforslaget på Hoeringsportalen.dk og DS’ høringssvar på www.socialraadgiverne.dk
Jannie Dyring er cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR), juridisk rådgivning-, konsulent- og kursusvirksomhed.