Fra service-relation til samarbejde i øjenhøjde
DS har været inde i styringsdagsordenen i flere år, og i øjeblikket oplever vi, at politikerne spidser ører som aldrig før.
LEDER: Det er befriende at se den organisatoriske udvikling, som flere og flere kommuner netop nu giver sig i kast med. Bevidstheden om, at det betaler sig både menneskeligt og økonomisk at investere i nye måder at arbejde på – særligt på børne- og beskæftigelsesområdet – synes at brede sig. Vi ser det i Høje Taastrup, Herning, Aabenraa, Hjørring, Silkeborg, København, mv.
Udviklingen er både opløftende, interessant, men også hamrende udfordrende. Mange kommuner forsøger at skabe en bevægelse på tværs af sektorer og siloer. Det er helt afgørende. I figuren nedenfor går bevægelsen fra, at hver enkelt funktion er i kontakt med borgeren med hver sin opgave (som også betyder, at borgeren skal løbe spidsrod mellem adskillige fagprofessionelle) til, at der bliver dannet et samarbejdende team omkring borgeren, som koordinerer en effektiv indsats med radikal borgerdeltagelse.
Erfaringen er, at alle fagprofessionelle omkring borgeren skal gøre noget nyt – ingen går fri, og det kan i den grad være angstprovokerende. Der skal ledes anderledes, man skal sidde på kontor med andre faggrupper, det kræver nye mødefora, kompetencer og organiseringer. Alt sammen lokalt udviklet og skræddersyet.
Nogen vil sige, at vi går tilbage til noget, vi havde engang. Det er på nogle måder rigtigt. Vi går i hvert fald tilbage til at give socialrådgiveren større myndighed og handlekraft – en kompetence til at kunne beslutte og handle.
Styringsmæssigt skal ændringerne i det sociale arbejdes ”maskinrum” ses som udtryk for, at relationen mellem borger og system er ved at blive udviklet fra en ulige myndigheds- og servicerelation til at være en samarbejdsrelation i øjenhøjde.
Dét mind-set vinder indpas lige nu. Lad os håbe, at omstillingen vil brede sig yderligere, så vi kan sammensætte meningsfulde og etisk langt bedre indsatser, hvor borgerne er reelt inddraget, og hvor vi samtidigt begynder at fokusere mere på effekten af det, vi faktisk gør sammen med borgerne. Det er nyt. Jeg kan ikke lade være med at håbe, at netop dette fokus på outcome på et tidspunkt afløser den procesregulering, som måler på og orienterer vores bevidsthed mod det helt forkerte.
DS har været inde i styringsdagsordenen i flere år, og i øjeblikket oplever vi, at politikerne spidser ører som aldrig før. Senest har vi været inviteret til Marienborg for at give vores bud på, hvordan vi socialrådgivere mener, man kan styre og organisere den offentlige sektor bedre. Der er med andre ord bud efter vores faglige input og erfaringer. Det er der god grund til at glæde sig over og være stolte af. Det giver håb for, at vi i fællesskab kan gøre op med forældede strukturer for at udskifte dem med nye, der løfter barren til helt nye højder for kvalitet, reel retssikkerhed for borgerne og faglig stolthed.
Tekst Niels Christian Barkholt er næstformand for Dansk Socialrådgiverforening